At skabe liv 24/7
Nyt multikulturhus på Sønderborgs havnefront er afgørende drivkraft for udvikling af ny bydel
Sønderborgs nye Multikulturhus består af et stramt komponeret nybyggeri og et bevaringsværdigt pakhus. Foto: AART architects
Engang var havnene i de danske kystbyer en livsnerve for handel og industri. Men i slutningen af 1900-tallet mistede de gradvist deres betydning og blev tømt for liv. Sådan var det også i Sønderborg, indtil kommunen foretog en U-vending, der betyder, at en ny bydel allerede om 10 år har afløst den slidte havnefront. Og ambitionerne er høje. Aktiviteterne og bæredygtighed skal være med til at fremtidssikre hele kommunen.
Nøglerollen i disse planer indtager et nyt multikulturhus, der siden november 2017 har samlet hovedbiblioteket, Det Tyske Bibliotek, Børnebiblioteket og Sønderjyllands Kunstskole på én adresse. Målet er, at de tre institutioner skal tiltrække borgere og besøgende og bidrage til at skabe en levende og aktiv bydel.
Helhedsplan i verdensklasse
Huset er ligeledes en vigtig brik i helhedsplanen ”Byens Havn”, som den amerikanske stjernearkitekt Frank Gehry har udarbejdet for kommunen. Den fastlægger de overordnede arkitektoniske greb, fortæller Inge Olsen, direktør for kultur, turisme og bæredygtighed i Sønderborg Kommune: ”For at skabe de bedst mulige rammer, er det en betingelse for byggeriet i området, at det er arkitektur i verdensklasse. Samtidig spurgte vi os selv, hvad vi som kommune kunne gøre for at få helhedsplanen realiseret. Svaret blev Multikulturhuset, hvor vi kunne samle de tre funktioner, ramme brugerne bredt og skabe liv 24/7”.
Vi har bestræbt os på, at huset kan rumme den mangfoldighed af brugergrupper, som Sønderborg ønsker.
Anders Tyrrestrup, arkitekt i AART architects
Formidler byens historiske bagage
Multikulturhuset, som er tegnet af AART architects og ZENI arkitekter, består af en spritny bygning og et bevaringsværdigt pakhus, der efter en omfattende restaurering igen står med sine karakteristiske facader i jugendstil og indenfor imponerer med sine oprindelige massive tømrerkonstruktioner.
Med sin fortid som bl.a. valsemølle minder Ewers Pakhus om havnens industrihistorie. Foto: Arkiv.dk/Lokalhistorisk Arkiv for Sønderborg
Ewers Pakhus er bygget i 1908 og har bl.a. været kornlager. Det stammer fra tiden mellem 1864 og 1920, hvor byen og Sønderjylland var en del af Tyskland. Multikulturhuset formidler således på én gang byens turbulente fortid, er et eksempel på tysk byggeskik, minder os om havnens industrihistorie og peger ind i fremtiden.
Sammen med den moderne del af huset fungerer Ewers Pakhus som et arkitektonisk bindeled mellem den gamle bykerne og havnekvarterets nutidige byggeri, der bl.a. omfatter et videnshus med vidensbaserede virksomheder, boliger, kollegium og det næsten 80 meter høje Hotel Alsik med restauranter og et offentligt udstillings- og udsigtsområde.
På forkant med klimamål
Pakhuset havde stået ubrugt i en årrække, og tilstanden var ekstremt kritisk. Over halvdelen af støtten fra A.P. Møller Fonden på 14,5 mio. kr. har derfor været målrettet restaurering.
Efter restaureringen står det gamle pakhus igen med sine karakteristiske facader i jugendstil. Foto: Sønderborg Kommune / AART architects
Indsatsen har omfattet renovering af facaderne, hvor det bl.a. var nødvendigt at specialfremstille 6.000 nye mursten i den rigtige størrelse og omfuge samt udskifte alle smedejernsvinduer med kopier af de oprindelige. Indenfor er tømrerkonstruktionen udbedret. Samtidig har støtten gjort det muligt at lægge brede plankegulve i pakhusets tre etager. ”Det betyder alverden for atmosfæren, at vi ikke fik linoleum som i den moderne del”, siger Anders Tyrrestrup fra AART architects.
I hele huset har man skruet op for ambitionerne om bæredygtighed, forklarer Inge Olsen: ”Sønderborg vil være C02-neutral i 2029, 20 år før resten af Danmark, fordi vi tror på, at det gode eksempel kan skabe jobs, produkter og udvikling, som Sønderborg kan leve af i fremtiden. Her har vi brug for eksempler som Multikulturhuset”.
Positivt benspænd
De to bygninger står som selvstændige enheder. ”De fortæller hver deres historie og giver forskellige oplevelser. Og så har vi lavet en ’fuge’ imellem dem. Det er et glasparti, som rummer indgangen og forbinder etagerne med hinanden”, påpeger Kai Østergård fra ZENI arkitekter.
Et glasparti udgør en 'fuge', der forbinder den nye bygning (tv.) med den gamle. Foto: AART architect
”Vi har bestræbt os på, at huset kan rumme den mangfoldighed af brugergrupper, som Sønderborg ønsker. Det giver ikke mindst det gamle pakhus et godt udgangspunkt for. Det har én type af rummelighed, mens den moderne del med meget større rum har en helt anden”, understreger Anders Tyrrestrup.
Tiltrækker nye brugergrupper
Børn og ældre voksne er kernebrugere af bibliotekerne, mens unge ikke bruger dem så flittigt. Her har Multikulturhuset udnyttet, at Sønderborg er en studieby, og etableret omkring 230 sidde- og studiepladser i hele huset samt mulighed for gratis booking af grupperum.
230 sidde- og studiepladser er med til at tiltrække byens studerende. Foto: AART architects
”Det er vi lykkedes meget godt med. De unge bruger os på linje med uddannelsesstedet og hjemmearbejdspladsen”, fortæller stadsbibliotekar Carsten Nicolaisen.
Besøgstallene viser, at huset lever op til visionerne. Målsætningen var 800-1.000 besøgende om dagen. Men siden huset åbnede i november 2017, har besøgsantallet ligget stabilt på 1.600-1.800 pr. dag. Samtidig er udlånet steget, og stadsbibliotekaren vurderer, at væksten derfor ikke blot skyldes nyhedens interesse.
Digitaliseringen som omdrejningspunkt
Husets fremtidsperspektiv understreges af, at digital formidling og kunst er et bærende element i konceptet. Teknologien skal understøtte samarbejdet mellem institutionerne og husets partnere, udbygge interaktionen med borgerne samt sikre, at huset vedbliver at være dynamisk og innovativt.
Interaktionen med borgerne sker ikke kun indenfor, men også gennem de mange vinduesåbninger. Foto: AART architects
Det mærker man, når man kommer i huset. Men også udefra skal Multikulturhuset udstråle digital kunst på facaderne eller gennem de mange vinduesåbninger. En væsentlig del af projektet er således installationen af lysstrenge. ”De gør huset til en markør i aftenmørket, når du krydser over broerne eller går langs havnen”, forklarer Carsten Nicolaisen.
Som et af de første initiativer, der skal øge interaktionen med borgerne, nævner Inge Olsen, at den nye kommunalplan er gjort interaktiv, så borgerne bl.a. kan kommentere direkte: ”Det, at den ikke længere blot er 280 pdf-sider, kan måske få borgerne involveret”.
Det digitale program, som også er støttet af A.P. Møller Fonden, er udviklet af husets arkitekter i samarbejde med Alexandra Instituttet.
Redaktionen afsluttet juni 2018