FODBOLD ÅRET RUNDT

Over hele landet puster kunstgræsbaner liv i fodboldtræningen og er med til at fastholde og udvikle spillerne

Moderne kunstgræs er meget tæt på naturligt græs i udseende og egenskaber. Foto: Troels Heien
Fælledparken i København indviede sin kunstgræsbane i 2009. Hvert år kommer der flere til over hele landet. Foto: Troels Heien
Kunstgræs betyder, at klubberne kan tilbyde udendørsfodbold året rundt, og det er med til at fastholde spillerne. Foto: Troels Heien
Kunstgræsbaner kræver næsten den samme mængde vedligeholdelse som almindeligt græs, men man sparer f.eks. udgifter til opstregning. Foto: Troels Heien
Fordi man kan spille hele året, får man mange flere kampe og træningstimer ud af en kunstgræsbane end almindeligt græs, der skal hvile indimellem. Foto: Troels Heien
En kunstgræsbane har typisk 30-40.000 spilletimer i sig og kan ligge i op til 15 år, inden overfladen skal skiftes. Foto: Troels Heien
Det kunstige græs er tørt og blødt at sidde på. Foto: Troels Heien
Selv når efterårsbladene falder, er en kunstgræsbane stort set altid indbydende, uden vandpytter eller mudder. Foto: Troels Heien

Trods vinterkulde og sne bliver der trænet fodbold i skumringen på kunstgræsbanen i Fælledparken i København. I lyset af de store projektører skyder Elias på 11 og Sean på 13 til måls. Udstyret er i orden med hue, halstørklæde og klubtrøjer uden på sweateren samt specielle fodboldstøvler til kunstgræs. De to drenge er ikke i tvivl. Kunstgræsbanen er suveræn at spille på. Den er tør, blød og bedre end naturligt græs. Måske svier det lidt på knæet, når man tager en rutsjetur om sommeren, rapporterer Elias, men det går hurtigt over. I hvert fald er her bedre plads til at spille om vinteren end om sommeren, for på den årstid er det næsten ikke til at "få et mål".

Især boldklubbernes unge spillere er begejstrede for kunstgræsbanerne. Næsten 80 procent af DBU's medlemmer er under 19 år. Foto: Troels Heien Især boldklubbernes unge spillere er begejstrede for kunstgræsbanerne. Næsten 80 procent af DBU's medlemmer er under 19 år. Foto: Troels Heien

Kunstgræsbaner er kommet for at blive i Danmark, og der bliver anlagt flere og flere hos fodboldklubberne og i kommunerne. Ifølge Jens Christensen, DBU's kunstgræskonsulent i Jylland, var der i 2007 30 kunstgræsbaner. Fem år efter er antallet vokset til 140, og det fortsætter med at stige. I Jylland alene er der anlagt mellem 20 og 25 kunstgræsbaner i 2012, hvilket giver mening, for en kunstgræsbane er stort set altid indbydende, uden vandpytter, mudderpøl og frossen jord og grus.

Tæt på naturligt græs

Der er god grund til stigningen i antallet af i kunstgræsbaner, for kunstgræs betyder, at klubberne kan tilbyde udendørsfodbold året rundt. Det er med til at fastholde og udvikle spillerne, så de bliver dygtigere. Kunstgræs gør det dermed lettere for klubberne at gøre fodbold til et attraktivt fritidstilbud også om vinteren. Tidligere lukkede man for udendørstræningen fra oktober til marts med dalende aktivitet og medlemstal til følge. "Der er ingen tvivl om, at kunstgræsbanerne i udkanterne af landet er et trækplaster", siger Jens Christensen. "Men det mest markante er, at man ikke mister medlemmer om vinteren. Folk bliver i klubben, spiller og hygger sig. Det er absolut noget, der gavner fastholdelsen af klubmedlemmer og spillere".

Der er milevidt fra kunstgræsbaner fra midt-1990'erne og til det moderne såkaldte 3.-generations kunstgræs. Ifølge Jens Christensen er det nyeste kunstgræs meget tæt på naturligt græs i udseende og egenskaber, og disse forbedringer er da også en medvirkende årsag til, at kunstgræsbaner bliver mere og mere populære. De giver et mere ensartet spil, da banerne har samme kvalitet året rundt. Desuden bliver der løbende udviklet nye typer, så i fremtiden vil kunstgræsbanerne efter al sandsynlighed være endnu bedre.

Unge spillere elsker kunstgræs

Næsten 80 procent af DBU's medlemmer er under 19 år, og det er især boldklubbernes unge spillere, der er begejstrede. Mens ældre spillere kan savne duften af græs og den danske muld, har de unge spillere, som drengene Elias og Sean i København, overgivet sig til den ensartede og behagelige spilleoverflade.

"Oprindeligt var kunstgræsbanerne en vinterforanstaltning, men der er byområder, hvor man bruger dem som helårsbane simpelthen for at aflaste de græsbaner, man har", siger Jens Christensen. Kunstgræs bliver efterhånden til en helårsbane, fordi børnene helst vil spille på denne type overflade.

Anlæg af en kunstgræsbane kræver grundigt forarbejde. Der skal lægges afløb og dræn, og baneunderlaget skal desuden være fuldstændig plant. Foto: Troels Heien Anlæg af en kunstgræsbane kræver grundigt forarbejde. Der skal lægges afløb og dræn, og baneunderlaget skal desuden være fuldstændig plant. Foto: Troels Heien

Grundlaget skal være i orden

Et vigtigt aspekt af kunstgræsbaner er naturligvis, at de bliver anlagt korrekt. Som Jens Christensen siger, så er forarbejdet afgørende, for det er med til at bestemme, om man kan bruge banen alle årets 12 måneder. En våd kunstgræsbane er der nemlig ingen, der vil spille på. Grundige jordbundsunder- søgelser er nødvendige for, at man kan få lagt tilstrækkelige afløb og dræn. Baneunderlaget skal desuden være fuldstændig plant.

"En kunstgræsbane har typisk 30-40.000 spilletimer i sig", fortæller Jens Christensen. Fordi man kan spille på den hele året, får man mange flere kampe og mange flere træningstimer ud af den, end det er muligt med en almindelig græsplæne, der skal hvile indimellem. Begge banetyper kræver næsten den samme mængde vedligeholdelse, men på kunstgræsbaner sparer man eksempelvis udgifter til opstregning. Der er typisk otte til ti års garanti på en kunstgræsplæne, og den kan ligge op til 15 år, afhængigt af antal spilletimer og belægning, hvorefter det kun er overfladen, der skal erstattes.

Folkesundhed

Alt i alt betyder kunstgræsbaner, at der i DBU-regi og i privat regi er en enorm vækst i antallet af vinterturneringer, fortæller Jens Christensen. "Det er noget helt nyt, det vi oplever i øjeblikket, og så er det jo også sundt for spillerne at komme ud i den friske luft og det kolde vejr".

Muligheden for mere motion og den mere langsigtede betydning for en bedre folkesundhed spiller en afgørende rolle for, at A.P. Møller Fonden gennem de senere år har støttet etableringen af kunstgræsanlæg over hele landet.

Redaktionen afsluttet januar 2013

Tags

Anlæg/Parker Bevægelse/Sport Børn/Unge