TAGE AF TANG

Restaureringen af Læsøs unikke tanggårde genopliver gammelt håndværk og sætter fokus på unik kulturarv

Læsøs metertykke tangtage udgør en enestående bygningsmæssig kulturarv. Foto: Straatagets Kontor
Tanggården Hedvigs Hus, her med nytænget gavl, tilhører Læsø Museum og er åben for offentligheden. Foto: Straatagets Kontor
Førhen var tængning et kvindearbejde, og tangen blev vredet ved håndkraft. Foto fra 1951: Straatagets Kontor
I dag vrides tangen på maskine til de såkaldte vaskere med lange haler for enden. Foto: Læsø Museum
Det er hårdt arbejde at få de tunge vaskere op på taget, og et tangsjak består i dag af tre fuldvoksne mænd. Foto: Læsø Museum
Øverst lægges et flere meter tykt, løst tanglag, der trampes ned. I alt 45 tons er brugt til huset her på Gl. Havnevej. Foto: Straatagets Kontor
En del af restaureringsprojektet skal skabe luft omkring tanghusene, så de bliver mere synlige fra alfarvej. Her ses Museumsgården. Foto: Colourbox

Midt i Kattegat finder man den lille ø, Læsø, der har en lang tradition for en helt speciel byggeteknik. Nemlig tage lavet af tang. I farvandet omkring øen var der indtil 1930'erne i massevis af ålegræs, og det udgjorde en uovertruffen tagbeklædning, når man rensede det, tørrede det og opsatte det ved hjælp af et flere hundrede år gammelt håndværk kaldet tængning.

Tangtage er langtidsholdbare, hvis de bliver vedligeholdt. Museumsleder Simon Kyhn-Madsen ved Læsø Museum fortæller, at en del af tangtaget på museets Museumsgård er hele 350 år gammelt. Tangens isoleringsevne er 90 procent af rockwool, og i datiden var ålegræs tilmed helt gratis. Dertil er de metertykke tangtage ganske pittoreske med deres sølvfarvede patinering, plantevækst og blomster.

Hele 350 år gammelt er en del af Museumsgårdens tag, der også er grobund for blomster og planter. Foto: Colourbox Hele 350 år gammelt er en del af Museumsgårdens tag, der også er grobund for blomster og planter. Foto: Colourbox

Håndværk bevaret af lokale

De læsøske tanggårde er unikke i Danmark og internationalt. Men da ålegræsset næsten forsvandt fra Kattegat i 1930'erne på grund af slimsvamp, var det vanskeligt at vedligeholde tagene, og kun få af øens ca. 300 oprindelige tanggårde stod tilbage efter 70 år. Derfor gik en gruppe lokale beboere i begyndelsen af år 2000 sammen for at genoplive det gamle tængningshåndværk og på den måde bevare øens enestående bygningsmæssige kulturarv for eftertiden. En donation fra A.P. Møller Fonden til restaurering af Læsøs tangtage sikrer nu videreførelsen af dette pionerarbejde. Projektet har stor lokalopbakning, fortæller Simon Kyhn-Madsen, og udgør en saltvandsindsprøjtning til hele øen.

Kvinder vrider vaskere

Granskning af historiske kilder viser, at tængning af Læsøs gårde var et kvindearbejde. "Den eneste, der var betalt, var tængemanden, som stod for tilsynet med arbejdet. Ellers var det læsøkoner fra nabogårdene, som kom og hjalp til, gerne 50-100 ad gangen", fortæller Simon Kyhn-Madsen. Parvis vred og snoede kvinderne via håndkraft tangen til lange såkaldte vaskere med lange haler for enden. Mellem vaskerne lagdes de såkaldte gumlinger, der er en vasker uden hale.

"Det er meget hårdt arbejde. I dag består et tangsjak af tre fuldvoksne mænd. Før var det to bondepiger. Dem skulle man ikke lægge arm med", siger læsøbo Niels Erik Nielsen, forvalter ved Læsø Museum, med et glimt i øjet.

Vaskerne vikles omkring spær i tagkonstruktionen, og mellem dem lægges gumlinger, vaskere uden hale. Foto: Læsø Museum Vaskerne vikles omkring spær i tagkonstruktionen, og mellem dem lægges gumlinger, vaskere uden hale. Foto: Læsø Museum

I dag har man udviklet en teknik, så man ved hjælp af maskiner vrider tangen til vaskere. De tunge vaskere bliver siden viklet omkring de første fire spær i tagkonstruktionen og gumlinger lagt imellem i lag. Vaskerne og gumlingerne skaber en vold hele vejen rundt om hustaget. Ovenpå lægger man et flere meter tykt, løst tanglag, der bliver trampet ned helt op til skorstenskanten. Efter et års tid sætter tangen sig og bliver mere kompakt. Med tiden filtrer tangbladene sig ind i hinanden, og taget bliver til en stor, sammenhængende klump.

"Det er ikke så skrøbeligt som et stråtag, og man kan sagtens gå på det. Når man blev trolovet, sad man der og drak kaffe og gik en tur rundt om hele taget", fortæller læsøbo Niels Erik Nielsen.

Alegræs fra Bogø

Restaureringen af Læsøs tanggårde kræver naturligvis først og fremmest tang. Masser af tang. På grund af svampeangrebet i 1930'erne er øen ikke længere selv leveringsdygtig i den vigtige ressource. Det er da også en af årsagerne til, at traditionen næsten gik i glemmebogen, og tang efterhånden blev udskiftet med anden tagbeklædning.

Ålegræsset importeres fra Bogø og Lolland-Falste og lagres i en tangbank. Foto: Straatagets Kontor Ålegræsset importeres fra Bogø og Lolland-Falste og lagres i en tangbank. Foto: Straatagets Kontor

I dag importerer man ålegræs fra Bogø og Lolland-Falster. Her er man på baggrund af mangeårig erfaring med produktionen af tangmadrasser i stand til at levere tangen i den kvalitet, Læsøhusene har brug for.

Et af de tre huse, der får nyt tangtag i 2016, skal bruge intet mindre end 45 tons af materialet. "Der skal meget til, for at det fungerer", som museumsleder Simon Kyhn-Madsen bemærker om det privatejede hus på Gl. Havnevej i Østerby, hvis tag snart er færdiglagt. Tækkemand Henning Johansen, en af ildsjælene bag det oprindelige restaureringsprojekt, har overblikket. Han sørger for, at de seks tængningsarbejdere lægger tangen, så linjerne i taget er klare.

Tangtagene er brandsikre og vandafvisende, da saltvand helt naturligt imprægnerer tangen. Samtidig er tang for salt til, at insekter og andet kryb tager bo i det.

Synlige fra alfarvej

Læsøbo Lilli Petersen er formand for huslavet Hedvigs Hus, en tanggård, der tilhører Læsø Museum og er åben for offentligheden. Huset er over 300 år gammelt og har løbende fået skiftet sit tangtag igennem de sidste 10 år. Lilli Petersen er datter af husets sidste ejer, Hedvig, og er født i huset.

Hedvigs Hus er over 300 år gammelt og har løbende fået skiftet sit tangtag igennem de sidste 10 år. Foto: Colourbox Hedvigs Hus er over 300 år gammelt og har løbende fået skiftet sit tangtag igennem de sidste 10 år. Foto: Colourbox

"Da jeg var barn, kunne man stå i vinduet og se helt ud til kysten", fortæller hun. Det kan man ikke længere, for hvor øen i flere århundreder var bar og stormomsust og plaget af sandflugt, er der nu mange træer og små skove. Flere af de omkring 30 bevaringsværdige tanghuse ligger skjult bag beplantningen.

En del af restaureringsprojektet skal skabe luft omkring de karakteristiske huse. På den måde bliver de synlige fra alfarvej, som museumslederen formulerer det. Læsøs markante tanghuse er trækplaster for øens mange besøgende og en afgørende del af øens identitet.

Lilli Petersen kaster et kyndigt blik på tangtaget på sin mødrene gård og konstaterer, at der skal eftertættes her og der. "Jeg ved godt, at jeg har ejerfornemmelser. Men jeg kan huske, at det var noget, der blev gjort hvert tredje eller femte år". Taget skal jo helst holde i mange hundrede år.

Redaktionen afsluttet august 2016

Tags

Bolig Historie/Kulturhistorie Kulturarv Restaurering