Hallen buer i Haslev

Nyrenoveret sportshal fra 1938 er ført tilbage til sit originale udseende og står klar til nye generationer af sportsfolk

Haslevs 80 år gamle sportshal kan efter en hovedrenovering leve mange år endnu - nærmere sit oprindelige udseende med bl.a. hvidt tag. Foto: Erik Graversen

Efter at have været lukket over sommeren pga. en omfattende renovering fylder det karakteristiske smash mod fjerboldene og lyden af gummisåler mod trægulvet igen Haslevs historiske sportshal. Meget symbolsk blev genåbningsfesten afholdt på 80-årsdagen for hallens officielle åbning den 7. august 1938.

Hundrede år mere
På trods af løbende vedligehold var det blevet akut med en hovedrenovering, hvis hallen skulle bevares. Blandt andet var der behov for ny tagdækning og isolering: ”Byen er stolt af den buede hal og dens arkitektoniske værdi. Og selvom vi har tre nyere haller, har vi brug for den for at dække behovet. Derfor er det vigtigt for os at bevare hallen. Generationerne før os har passet på den, og vi vil gerne aflevere noget, som kan stå 50 eller 100 år mere”, påpeger Jens Juul, der er bestyrelsesformand for den selvejende institution Haslev Hallerne.

Med fem træningsbaner summer den gamle badmintonhal igen af liv. Foto: Erik Graversen
En ny hvid tagbelægning har ført hallen tilbage til sit oprindelige elegante udseende. Foto: Erik Graversen
Det tidligere sorte tag fik revner og var tungt at se på. Foto: Haslev Hallerne
En ny beklædning af træstave i hele buen sikrer forbedret akustik. Foto: Erik Graversen
I stedet for en gammel udsugning giver et rundt vindue i gavlen nu udsigt til himlen. Foto: Erik Graversen
Gode faciliteter skal bidrage til at udvikle de lokale unge sportstalenter. Foto: Erik Graversen
Den fine funkis-hal, som den så ud sidst i 1930'erne med det oprindelige lyse tag. Foto: Haslev Hallerne
Gennem tiden er der afholdt alskens arrangementer i hallen - bl.a. blomsterudstilling i 1960. Foto: Haslev Hallerne
Udover badminton vil Faxe Kommune igen gerne bruge den renoverede hal til musik og andet, der kan samle borgerne. Foto: Erik Graversen

Halinspektør Lars Schlaikjer tilføjer, at haslevborgerne var blevet kede af det, hvis man havde revet den historiske hal ned og i stedet bygget nyt: ”De fleste har et personligt forhold til hallen. Når vi møder folk, fortæller de tit om deres minder og oplevelser herfra”.

Vi mærker, at brugerne passer godt på den, og at der står respekt omkring den gamle hal.
Lars Schlaikjer, halinspektør

Omdrejningspunkt for sport og kultur
Som byens eneste hal lagde den i de første mange år gulv til alle former for indendørs sport. Men den blev også brugt til mange andre arrangementer, der spændte fra en blomsterudstilling til koncerter og fester med tidens kendte danske bands.

Til sportskampe var der begrænset plads til tilskuere: ”Når der blev spillet 1.-divisionshåndbold eller skolefodbold, stod folk som sild i en tønde. I dag må vi være omkring 100 tilskuere”, beretter Jens Juul. Skal der være plads til flere tilskuere, foregår kampene i den meget større Hal A.

Hallen bruges ikke kun af byens badmintonklub, men også skoler, foreninger og andre borgere. Foto: Erik Graversen Hallen bruges ikke kun af byens badmintonklub, men også skoler, foreninger og andre borgere. Foto: Erik Graversen

I dag bruges hallen målrettet til badminton: ”Mange misunder os badmintonklubbens fine faciliteter og hallens hyggelige atmosfære. Vi mærker, at brugerne passer godt på den, og at der står respekt omkring den gamle hal”, konstaterer Lars Schlaikjer.

Størstedelen af tiden er det badmintonklubbens egne medlemmer, der får de fem træningsbaner til at summe af liv. Men også skoler, foreninger og byens borgere kan leje hallen til træning og arrangementer.

Fornemt eksempel på funkisbyggeri
Hallen er opført samtidig med den gamle K.B. Hal på Frederiksberg, og begge er fine eksempler på funkisarkitektur. Den første rundbuehal herhjemme blev bygget allerede i 1932 til badmintonklubben i Skovshoved. Også Danmarks verdensberømte arkitekt Arne Jacobsen valgte samme form, da han tegnede en hal til Gentofte Badmintonklub to år senere. 

Hallens rundbuespær af træ blev skåret og samlet på stedet i 1938 og holder stadig. Foto: Haslev Hallerne Hallens rundbuespær af træ blev skåret og samlet på stedet i 1938 og holder stadig. Foto: Haslev Hallerne

Hvor de to nordkøbenhavnske haller har en stållamelkonstruktion, valgte de to Haslev-arkitekter Otto Brüel og Niels Hegelund at bruge rundbuespær af lamineret træ. De blev skåret og samlet på stedet og er stadig den dag i dag bundsolide.

Tilbage til et mere originalt udseende
Det har været højt prioriteret at bevare hallens arkitektoniske værdier og føre den tilbage til et mere originalt udseende. Derfor er tagdækningen af gråsorte ondulineplader, der på et tidspunkt er lagt på, erstattet med hvidt tagpap, sådan som hallen også stod oprindeligt. Ud over farveproblematikken var udfordringen med de gamle ondulineplader, at de tørrede ind i sommervarmen, så der med tiden opstod revner og dermed vandskader, forklarer Lars Schlaikjer.

Med skiftet til den lyse belægning har hallen genfundet sit lette og elegante udseende. Samtidig får det bygningen til at synes mindre, så den ikke overdøver villavejenes huse.

Bedre akustik
Indvendig var hallen født med en træforskalning, som det stadig kan ses på de gråmalede endevægge. I selve loftsbuen har Elgaard Architecture, der har stået for renoveringen, oven på den originale forskalning opsat en ny beklædning af træstave. Sammen med lyddug og isolering sikrer stavkonstruktionen en forbedret akustik, der fungerer både, når der dyrkes sport og afholdes musikevents.

Et reliefmønster i buens træstave giver en fornemmelse af den oprindelige bygnings ovenlysvindue. Foto: Erik Graversen Et reliefmønster i buens træstave giver en fornemmelse af den oprindelige bygnings ovenlysvindue. Foto: Erik Graversen

Oprindelig havde hallen et ovenlysvindue i næsten hele længden. Men det blev allerede efter nogle år sløjfet, fordi sollyset blændede spillerne. Som en særlig feature har det gamle ovenlysfelt fået sit eget reliefmønster, så man fornemmer, hvor det har været. Til gengæld opstod inspirationen til et nyt rundt vindue i nordgavlen, da man pillede en gammel mekanisk udsugning ned. Dermed kan man nu for første gang i mange årtier igen se himmel.

Kommunalt samlingspunkt
De første erfaringer med den renoverede hal har givet nye idéer: ”Vi fik afprøvet akustikken, og den er også rigtig god til musik. Vi vil derfor gerne igen afholde koncerter og kulturevents, som vi gjorde for år tilbage. Men ikke mindst ser vi hallen som et aktiv for Faxe Kommune. Hvis vi skal udvikle unge sportstalenter, er det vigtigt, at vi har nogle centre af høj kvalitet. Men i det hele taget er det vores vision at gøre Haslev Hallerne til et samlingspunkt, hvor man ikke bare dyrker sport men også hygger sig”, konkluderer Jens Juul.

Redaktionen afsluttet januar 2019

Tags

Bevægelse/Sport Restaurering