110.000 TEGL

Omfattende restaurering af Designmuseum Danmarks historiske tag sikrer museets samling og understreger bygningens fornemme arkitektur

Efter flere år med utæt tag er Designmuseets samling nu i sikkerhed under 7.000 kvadratmeter nye tegl. Foto: Jarl Axel
Taget udgør en markant del af det arkitektoniske udtryk, ikke mindst i de lange sidefløje, hvor det er højere end grundetagen. Foto: Jarl Axel
Den firefløjede bygning omkranser den store park Grønnegården. Foto: Jarl Axel
Da bygningen oprindelig fungerede som hospital, bød haven på lys og frisk luft til de indlagte. Foto: Designmuseum Danmark
I alt 110.000 vingetegl, en gammel dansk model, er brugt til taget. Foto: Jarl Axel
Efter udfordringer med bl.a. storme og bortskaffelse af de gamle teglsten med højt blyindhold, var museets nye tag på plads i 2014. Foto: Jarl Axel

Før man går ind i Designmuseum Danmark og besøger dets mange udstillinger, kan man roligt dvæle en stund ved bygningens udseende. For museet har til huse i en enestående rokokobygning fra 1757 i den historiske bydel Frederiksstaden og var Danmarks første offentlige hospital, det Kgl. Frederiks Hospital.

Designmuseum Danmark har til huse i en enestående rokokobygning fra 1757. Foto: Jarl Axel Designmuseum Danmark har til huse i en enestående rokokobygning fra 1757. Foto: Jarl Axel

Rokokoen er af den nordiske variant, der hverken er særlig svulstig eller elaboreret, men meget stringent. Den baner vejen for et formsprog, der i grunden karakteriserer mere moderne tider, siger museumsdirektør Anne-Louise Sommer.

Den firefløjede bygning ligger mellem Bredgade og Amaliegade og omkranser en stor park, Grønnegården. De lange sidefløje viser tydeligt, at taget er en markant del af det arkitektoniske udtryk, for her er taget faktisk højere end grundetagen.

Uden tag intet museum

Sidste gang, bygningen fik nyt tag, var i 1920'erne, da hospitalsbygningen blev omskabt til Det Danske Kunstindustrimuseum. Anne-Louise Sommer beskriver levende, hvordan personalet i flere år måtte flytte rundt på baljerne under taget, når det regnede. Selvom museets enestående samling ikke befandt sig lige under spærene, var den dog foruroligende tæt på eventuelle vandskader. "Et tag er uomgængeligt for et museum, for hvis ikke man har et tag, har man ikke et museum", siger museumsdirektøren, der havde et nyt tag øverst på ønskelisten, da hun tiltrådte stillingen i september 2011. Det blev en realitet i 2012, da A.P. Møller Fonden donerede midler til den omfattende tagrestaurering.

De nye teglsten er håndglaserede i tre forskellige nuancer for at få et patineret udtryk. Foto: Jarl Axel De nye teglsten er håndglaserede i tre forskellige nuancer for at få et patineret udtryk. Foto: Jarl Axel

Håndglaserede tegl på 7.000 m2

Et så stort projekt byder selvsagt på mange udfordringer, og i 2013 blev projektet ramt to gange af voldsomme storme, først Allan og så Bodil. Begge afstedkom en del søvnløse nætter, fortæller museumsdirektøren. Endvidere blev projektet forsinket og fordyret af nye bestemmelser vedrørende behandling og bortskaffelse af miljøaffald, da det viste sig, at den gamle teglstensglasur havde et ekstraordinært højt blyindhold. Nedtagning fordrede særlig behandling, fordi de skadelige stoffer bliver frigivet, hvis teglstene går i stykker. Museet er blevet rigt på erfaringer med behandling og bortskaffelse af denne type miljøaffald, siger Anne-Louise Sommer. Erfaringer, som andre institutioner vil få stor gavn af fremover.

Nu ligger 110.000 nye håndglaserede teglsten i tre forskellige nuancer som kronen på et markant bygningsværk og dækker et areal på over 7.000 kvadratmeter. "Vi behøver slet ikke at være bange for noget nu. Det kan storme og regne, og vores genstande er i sikkerhed". Desuden vil man på sigt kunne åbne magasinerne i tagetagen for publikum. "Det nye tag er et dejligt afsæt for at udvikle bygningen og delagtiggøre folk i flere af de skatte, vi har".

Danske arkitekter på stribe

Det oprindelige Kgl. Frederiks Hospital blev tegnet af hofarkitekt Nicolaj Eigtved og fuldført af arkitekt Lauritz de Thurah. Grønnegården i midten bød på lys og frisk luft til de indlagte. I begyndelsen af 1900-tallet flyttede hospitalet uden for byen til Blegdammen og blev til det, vi i dag kender som Rigshospitalet.

Arkitekt Kaare Klints montrer, tegnet til museet i 1920'erne, er stadig i brug - her i udstillingen "Learning from Japan". Foto: Pernille Klemp Arkitekt Kaare Klints montrer, tegnet til museet i 1920'erne, er stadig i brug - her i udstillingen "Learning from Japan". Foto: Pernille Klemp

"I en årrække havde bygningen en række funktioner, herunder som kunstskole og som balletskole, og i 1920 blev den doneret til Det danske Kunstindustrimuseum", siger Marie-Louise Sommer. To af det 20. århundredes store navne inden for dansk arkitektur, Thorkild Henningsen og Ivar Bentsen, stod for istandsættelsen og nyindretningen af bygningen, inden museet åbnede for publikum i 1926. Arkitekten Kaare Klint tegnede montrer og møbler, og de dengang nydesignede PH-pendler hang i museumsrummene. Museet var nemlig det første i Danmark med gennemført elektrisk belysning.

Håndværket i centrum

I det store tagrestaureringsprojekt har man lagt vægt på at holde de gamle håndværksmæssige traditioner i hævd - lige fra produktion af teglsten og zink- og kobberarbejdet til linoliemaling og kvistvinduer.

Gamle håndværksmæssige traditioner er holdt i hævd i hele restaureringsprojektet. Foto: Jarl Axel Gamle håndværksmæssige traditioner er holdt i hævd i hele restaureringsprojektet. Foto: Jarl Axel

Relativt få steder skulle man erstatte tagkonstruktionen, og det er paradoksalt, at netop utætheden i det gamle tag har bidraget til udluftning og dermed bevarelse af oprindelige spær.

De mange tegl var naturligvis en afgørende del af entreprisen, og kun en dansk teglproducent kunne levere det, museet ønskede. "Det er en gammel dansk model, vingetegl, som er maskinfremstillet og efterfølgende håndglaseret i tre forskellige glaseringsgrader for at få patinering forlods", siger Anne-Louise Sommer.

Dansk kulturarv har international bevågenhed

I ind- og udland er dansk design indbegrebet af høj kvalitet, enkelhed og stil i alt fra hverdagsgenstande og møbler til arkitektur. De sidste fire år er besøgstallet da også steget markant fra 60.000 til 175.000, hvoraf mange er internationale gæster. Undersøgelser viser, at 65 procent af turisterne kommer til København på grund af design og arkitektur.

"Designmuseum Danmark er relevant for alle. Vi er en del af en kultur og et samfund, hvor design har enorm betydning. I Danmark har vi sans for, at ting er gennemdesignet, i ordets bedste forstand", siger Anne-Louise Sommer.

Redaktionen afsluttet marts 2016

Tags

Kunst Museum Restaurering