Bevaring af vind- og vandmøller
Møllerne er en del af den danske kultur- og industrihistorie. I hele landet gøres en stor indsats for at bevare dem som en aktiv kulturarv
I århundreder har de gamle vindmøller stået som vartegn i landskabet; de har fungeret som pejlepunkter for de vejfarende og været synlige tegn på vækst og fremgang. Sammen med vandmøllerne beretter de stadig om, hvordan mennesker tidligt lærte at udnytte naturkræfterne.
Selv om vind- og vandmøllerne ikke længere er i egentlig drift, fordi ny teknologi for længst har taget over, er de vigtige dele af vores kultur- og industrihistorie, og der gøres over hele landet en stor indsats for at bevare dem.
Den hvidkalkede og stråtækte Ørnbjerg Mølle fra 1833 med det restaurerede vandhjul og mølleværk. Foto: Bøje Nielsen
Vandmøllen i Ørnbjerg
Det var de vanddrevne møllehjul, der i 1100-tallet som de første satte gang i en spæd industrialisering. At vandmøllerne fik betydning for samfundet og økonomien, er der ingen tvivl om. Mølleforsker Lise Andersen fortæller således, at kong Valdemar Atterdag i 1356 slog fast, at ingen å måtte løbe ud i havet, uden at den havde gjort gavn på land.
Så langt tilbage som til Valdemar Atterdag rækker Ørnbjerg Mølle ganske vist ikke, men der har ligget en mølle ved Ulstrup Å nord for Ebeltoft siden omkring 1550. Den nuværende hvidkalkede og stråtækte vandmølle, der er bygget som kornmølle, er fra 1833, og den var i drift frem til ca. 1950. Ørnbjerg Møllelaug har stået for en restaurering af bl.a. vandhjul og mølleværk, som A.P. Møller Fonden har støttet med godt 800.000 kr.
Danmarks ældst bevarede og endnu fungerende vandmølle, Kaleko Mølle ved Faaborg, har netop modtaget støtte fra Fonden på godt 500.000 kr. Med bevillingen kan Faaborg Kulturhistoriske Museumsforening igangsætte renoveringen af det ene af mølleriets to skovlhjul, som for nylig er faldet af.
Stubmøllen på Samsø
Vi skal frem til 1259 for at finde det første sikre vidnesbyrd om en dansk vindmølle, en såkaldt stubmølle. Mølletypen har fået sit navn, fordi den skal drejes omkring sin egen centrale akse, stubben, for at man kan få den rundt i vindens retning.
Brundby Mølle er nyrestaureret i 2014 og knejser flot på en bakketop på Samsø. Foto: J. Strøm
I dag er der blot 16 stubmøller tilbage i Danmark. En af dem er Brundby Mølle, der knejser flot på en bakketop på Samsø. Med et byggeår i starten af 1600-årene hører den til blandt de ældste eksisterende møller herhjemme. Oprindelig stod den på Endelave, men blev i 1683 flyttet til Samsø - i første omgang til Dansebjerg syd for Brundby, men på grund af udgravning af ler på stedet måtte den i 1817 endnu engang holde flyttedag.
Den firesidede mølle har stråtag og er beklædt med sortmalede planker. Normalt skal man bruge stubmøllernes "stjert" for at entre dem - dvs. den vandrette bjælke på bagsiden, som man bruger, når møllen skal drejes op i vinden. Men i Brundby fører en rigtig trappe op til møllehuset. Foreningen "Brundby Stubmølles Ejerlav" stod bag en omfattende restaurering, som betød, at møllen endnu engang har været taget helt ned. Med støtte på 3 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden er møllen restaureret og genindviet i august 2014.
Fra stubmølle til hollænder
Det satte helt naturlige grænser for stubmøllernes størrelse, at man skulle dreje hele bygningen med vinger, mølleaksler, kværn osv. for at udnytte vinden.
På hollændermøller drejes "hatten" for at få vingerne op mod vinden. Her ses Højer Mølles hat nedefra. Foto: Museum Sønderjylland
Svaret på den udfordring blev den mere avancerede hollændermølle, der kom til Danmark i renæssancen. Her kan man nøjes med at dreje "hatten" for at få vingerne op mod vinden. Det kræver langt mindre fysisk kraft, og således kunne selve møllen bygges betydeligt større og dermed mere effektiv. Den første danske "hollænder" blev bygget i København i 1619. Fra omkring år 1800 bliver hollænderen den dominerende mølletype men deres storhedstid falder i 2. halvdel af 1800-tallet samtidig med, at industrialiseringen af Danmark tager fart. Allerede fra starten af 1900-tallet slår nye teknologier møllerne ud af kurs, og siden 1970'erne har den industrielle drift været indstillet.
Højers hollænder
Møllen i Højer er netop en af de store hollændere. Med sine 7 etager og 22 meter er det nemlig en af de højeste træmøller i Nordeuropa. Særligt iøjnefaldende i landskabet bliver møllen selvfølgelig, når den som i Højer rejser sig højt i det flade sønderjyske marskland. Møllen er fra 1857 og repræsenterer samtidig sluttrinet i udviklingen af hollændermøllerne. På kværnloftet på 3. etage er der således plads til hele 4 kværne, bl.a. en melkværn, der kan male omkring 600 kg korn i timen. Og fra begyndelsen af 1900-årene gjorde møllen sig med en kuldreven dampmaskine uafhængig af vindens styrke.
Driften af møllen ophørte i 1972, og den forfaldt meget hurtigt, så en restaurering trængte sig på. Med den første af flere bevillinger støttede A.P. Møller Fonden projektet med 650.000 kr., og den restaurerede mølle kunne indvies i 1977. Siden har fonden bistået i forbindelse med renovering efter stormskader i 1999 og desuden støttet renoveringen af møllerboligen i 2009.
Dybbøl Mølle
En fortælling om danske møller er ikke komplet uden den måske mest ikoniske af dem alle, Dybbøl Mølle, hvis historie er tæt forbundet med de skelsættende krige i 1848-49 og 1864. Møllen var centrum for voldsomme kampe i begge de slesvigske krige, og begge gange blev den sønderskudt og atter genrejst.
I den gamle stråtækte møllerbolig, som Fonden har støttet renoveringen af, har bl.a. Historiecenter Dybbøl Banke og et 1864-bibliotek nu til huse. Foto: H. Tvarnø
Som symbol er møllen blevet en væsentlig del af danskernes selvforståelse og den danske historie, og A. P. Møller Fonden har ved flere lejligheder bidraget med bevillinger til renovering af møllen. Senest en bevilling på 5 mio. kr. til istandsættelse af møllerboligen, der blev genindviet i foråret 2014. I dag rummer den stråtækte bygning bl.a. kontorer for Historiecenter Dybbøl Banke, mødelokale og et righoldigt 1864-bibliotek, mens der på øverste etage er indrettet to værelser til gæsteforskere.
I både Dybbøl og Højer er de statelige møllerboliger og de industrielle lagerbygninger, der voksede op omkring dem, de bedste beviser på, at møllerdrift kunne være et lønsomt erhverv. Parallelt er de to møller eksempler på, at man inddrog damp- og elkraft og udbyggede møllerne med ny teknologi. Det gav ud over stabil drift også mulighed for større og mere energikrævende maskineri til f.eks. rensning af korn og formaling.
Vind som fremtidens energikilde
På trods af de teknologiske forbedringer klarede møllerne som nævnt ikke konkurrencen og måtte lukke.
Der er behov for konstant udvikling af vindenergiteknologien. Her en rotor på testcentret LORC. Foto: LORC
Til gengæld oplever vindkraften i disse år en sand renæssance. For at holde Danmark i den internationale elite som vindnation er der behov for konstant udvikling af teknologien.
Et af de steder, hvor der forskes intensivt, er det nye testcenter, LORC, Lindoe Offshore Renewables Center, på det gamle Lindøværft på Fyn. Testcenteret, der har modtaget støtte fra A.P. Møller Fonden på 30 mio. kr., blev indviet i september 2014 og er det største og mest realistiske indendørs testcenter i verden.
Redaktionen afsluttet oktober 2014