TIDEN MÅLES I LUND

Restaurering fremtidssikrer astronomisk ur fra år 1423

Med næsten 600 år på bagen holder det astronomiske ur i Lunds Domkirke stadig styr på tiden og himmellegemernes placering. Foto: Kennet Ruona
En omfattende restaurering i 2009-2010 har sikret urets fortsatte liv. Ikke mindst den bemalede træfacade var nedbrudt, men er nu ført tilbage til fordums glans. Foto: Kennet Ruona
Alt træværk er gennemgået for løstsiddende maling, renset for snavs og retoucheret på beskadigede områder af malerikonservatorer. Foto: Kennet Ruona
Uret er blevet fuldstændig skilt ad, og de mange mekaniske dele renset for snavs, overfladebehandlet eller helt udskiftet. Foto: Kennet Ruona
En del af urets mekaniske snilde er et lille hyldestspil med bevægelige figurer, der to gange om dagen dukker frem mellem de to store urtavler. Foto: Kennet Ruona
Dukkespillet viser de tre vise mænd og deres tjenere, der frembærer gaver til Jomfru Maria og Jesusbarnet. Foto: Kennet Ruona
Inde i uret sidder et lille pibeorgel, der to gange om dagen spiller hymnen In Dulci Jubilo til dukkespillet. Foto: Kennet Ruona
Det restaurerede værk fremtræder i intakt sengotisk stil, selvom det ikke længere er alle dele, der stammer fra middelalderen. Foto: Kennet Ruona

Som noget ganske enestående i Norden råder Lund Domkirke over et astronomisk ur - Horologium Mirabile Lundense. Det står i venstre sideskib, når man kommer indenfor i kirken, og ligner et kæmpemæssigt træskab, der strækker sig otte meter i højden og tre i bredden. Hver dag klokken 12 og 15 går et lille hyldestspil med bevægelige figurer i gang. To riddere øverst oppe angriber hinanden med løftede sværd, hvorefter de tre vise mænd og deres tjenere frembærer gaver til Jomfru Maria og Jesusbarnet til tonerne af hymnen In Dulci Jubilo nede mellem urets to store urtavler.

Facaden på det otte meter høje og tre meter brede ur består af to store urtavler med et dukkespil i midten og to kæmpende riddere på toppen. Foto: Kennet Ruona Facaden på det otte meter høje og tre meter brede ur består af to store urtavler med et dukkespil i midten og to kæmpende riddere på toppen. Foto: Kennet Ruona

Storhed - fald - storhed

Det fornemme urværk har en fantastisk historie. Oprindelig blev det opstillet i domkirken i 1423, mens Lund stadig var ærkebiskopsæde for hele Norden. I 400 år målte det tiden og viste sol, måne og stjerners placering på firmamentet, før det blev skilt ad og gemt væk på kirkens mørke loft i 1837.

Her fandt to entusiaster, den svenske domkirkearkitekt Theodor Wåhlin og den danske tårnurmager Julius Bertram-Larsen, imidlertid resterne i starten af 1900-tallet, og efter i fællesskab at have kortlagt, hvad der var tilbage af middelalderurets egetræsfacade og komplicerede mekanik, besluttede de sig for at igangsætte en større rekonstruktion. Arbejdet tog 14 år, men på domkirkens 800-års jubilæum i 1923 kunne uret omsider fremvises for offentligheden og genoptage sin rolle som Lunds mægtige tidsmåler.

Makrokosmos og mikrokosmos

Som værket fremtræder i dag, er dets sengotiske stil intakt, selvom det ikke længere er alle dets dele, der stammer fra middelalderen. Nye elementer kom til i 1920'erne, enten fordi de oprindelig var forsvundet fra kirkeloftet eller i så sølle en stand, at de ikke kunne anvendes til rekonstruktionen.

På forsiden består uret af to lige store urtavler. Den øverste viser via solen, månen og stjernernes placering, hvor vi har tiden fra, mens den nederste urtavle viser, hvordan vi måler tiden gennem år, måneder, uger og dage.

Den nederste urtavle viser, hvordan den menneskeskabte tid måles i år, måneder, uger og dage. Foto: Kennet Ruona Den nederste urtavle viser, hvordan den menneskeskabte tid måles i år, måneder, uger og dage. Foto: Kennet Ruona

Ifølge kunsthistoriker Lone Mogensen, der har beskrevet uret i bogen "Det underbara uret i Lund" (2008), repræsenterer den øverste urtavle makrokosmos, mens den nederste udgør mikrokosmos - den himmelske tid over for den menneskeskabte. Midt mellem de to urtavler skimter man evigheden i form af Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet.

Bag den smukt bemalede træfacades mange tal, tegn og symbolske motiver finder man urets hjerte: De mange kubikmeter mekanik, som i sit sindrige system af præcist tilpassede enkeltdele er lige så fascinerende som urets forside. Mekanikken er ikke synlig for kirkens besøgende, men dag efter dag holder den uret i gang og får klokkeslagene i domkirkens tårn til at lyde over byen. Mellem de mange tandhjul findes stadig to af de originale fra 1423. At de fortsat er i funktion er et særsyn sammenlignet med andre af verdens horologiske urværker fra samme periode.

En skadelig slibepasta

Men selv det mest sejlivede urværk har tiden som modstander, hvis ikke det vedligeholdes på anden måde end med olie og fedt i ny og næ. Efter at have fungeret uafbrudt i næsten 90 år, konstaterede man i 2009 så meget nedbrydning af facaden og slitage på de mekaniske dele, at en restaurering var uundgåelig, hvis uret skulle have en fremtid. Blandt de helt store syndere var det skiftende indeklima i kirken, som havde tæret på overfladebemalinger. Derudover havde mange års støv i kompagniskab med smøremidlerne i urets mekanik transformeret sig til en slibepasta dybt skadelig for tandhjulenes præcise indgribningsoverflader og lejernes nøjagtige tilpasning.

Skilt og samlet på ny

For at forlænge urets levetid blev et gennemgribende restaurerings- og konserveringsarbejde igangsat samme år under ledelse af den danske urmager og specialist i historisk mekanik Søren Andersen.

Urets meterhøje mekaniske værk omfatter bl.a. transmissionsaksler og wiretræk, der går helt op til kirketårnets klokker. Foto: Kennet Ruona Urets meterhøje mekaniske værk omfatter bl.a. transmissionsaksler og wiretræk, der går helt op til kirketårnets klokker. Foto: Kennet Ruona

Arbejdet, der blev færdiggjort i 2010, medførte, at uret måtte skilles fuldstændig ad igen. De mange mekaniske dele blev herefter renset for snavs og olierester, overfladebehandlet eller helt udskiftet med nye. Det gjaldt blandt andet en del af piberne i det lille orgel, som to gange om dagen fremfører hymnen In Dulci Jubilo til det lille mekaniske dukkespil. Endvidere blev alle transmissionsaksler og wiretræk fra uret helt op til kirketårnets klokker gennemgået og slidte dele fornyet.

I selve træfacaden med de to urtavler og dukkespillet imellem blev alt træværk gennemgået for løstsiddende maling, nænsomt renset for snavs og retoucheret på beskadigede områder af malerikonservatorer. Selve afrensningen havde ikke blot til formål æstetisk atter at  forlene bemalingen med sin fordums klarhed og glans. Den havde også konserverende effekt, fordi støv og snavs indeholder kemiske forbindelser, der har skadelig indvirkning på bemalede træflader.

I dag er Horologium Mirabile Lundense så atter samlet og på plads i domkirkens venstre sideskib. Her kan alle, der måtte have brug for det eller blot er fascineret af astronomiske ures kunstneriske skønhed og mekaniske snilde, holde styr på tiden og himmellegemernes aktuelle placering. Klokken 12 og 15 på hverdage går dukkespillet i gang efterfulgt af klokkeslag fra tårnet. Og med et serviceeftersyn hvert 75. år kan scenariet gentage sig i hundredvis af år uden de store problemer.

Redaktionen afsluttet december 2013

Tags

Kulturarv Restaurering