KLOKKEKLANG I 1000 ÅR

Kirkeklokker udgør en unik kulturskat. Derfor ydes en stor bevaringsindsats i Danmark

To fornemme klokker i Daler fra hhv. 1400- og 1600-tallet er blevet restaureret og fremtidssikret med nyt ringeanlæg. Foto: Per Rasmus Møller
For at skåne de gamle klenodier opsættes mange steder nye aflastningsklokker, som her i Storvorde. Foto: Per Rasmus Møller
Nye klokker på vej til Horne og Vidstrup for at aflaste de gamle klokker fra 1500-tallet. Foto: Per Rasmus Møller
Klokkestablen ved Vidstrup Kirke, hvor en ny klokke tager sig af de daglige ringninger, mens den gamle istemmer ved særlige lejligheder. Foto: Niels Clemmensen
I Marstal har et helt klokkespil fået støtte. Her kirkens klokkenist ved klaviaturet. Foto: Kenneth Skipper/Fyns Amts Avis

Klangen fra kirkeklokker har i mere end 1.000 år været en del af det lydspor, der ledsager danskerne fra vugge til grav. Klokkeslagene angiver døgnets rytme fra solopgang til solnedgang. De fortæller om højtider og glædelige begivenheder, ligesom de før i tiden blev brugt i farens stund. Og når vi sidder i kirken, guider slagene os igennem gudstjenestens forskellige ritualer.

Grundlæggende er klokkens funktion at kalde til bøn og gudstjeneste, men den bærer også mere symbolske betydninger. De tre gange tre bedeslag, der afslutter ringningen til gudstjeneste, kan således opfattes som symbol på treenigheden. Med sin markante tilstedeværelse i hverdagen har kirkeklokken også fået plads i folketroen. Den blev opfattet som en positiv kraft, der med sin klang kunne bortjage det onde, beskriver Lokalhistorisk Arkiv i Glostrup i "Nyt fra arkivet" (oktober 2009).

Vikingeklokken

Den første kendte kirkeklokke i Danmark blev fundet i vandet ud for vikingernes Hedeby i 1978 og kan dateres til midten af 900-årene: Et tidspunkt, hvor kristendommen for alvor fik fodfæste i Danmark. Vikingeklokken kan i dag ses på Hedeby Museum i Slesvig syd for grænsen. Men også nord for grænsen kan man i mange kirker opleve enestående og historiske klokker. En del daterer sig helt tilbage til 1100-årene. I alt har vi i Danmark omkring 45 kirkeklokker, der er støbt før år 1300. De er i brug den dag i dag, så der er tale om en levende kulturarv.

Med næsten 1000 år på bagen er klokken i Vidstrup Kirke blevet skrøbelig og har fået aflastning af en ny klokke. Foto: Niels Clemmensen Med næsten 1000 år på bagen er klokken i Vidstrup Kirke blevet skrøbelig og har fået aflastning af en ny klokke. Foto: Niels Clemmensen

Skrøbelige klenodier

Én af disse skatte er den fint udsmykkede klokke fra 1100-årene i Vidstrup Kirke nord for Hjørring. Dengang som nu blev klokkerne støbt i en bronzelegering af kobber og tin. Det burde måske være et solidt og uforgængeligt materiale, men på grund af alderen er der tale om skrøbelige klenodier. For at passe på den værdifulde kulturarv fik Vidstrup i 2014, som det også er sket i mange andre kirker, opsat en såkaldt aflastningsklokke.

Mens den nye klokke kan kobles på et automatisk ringeanlæg, betjener man fortsat den gamle manuelt, forklarer Kirkeministeriets klokkekonsulent Per Rasmus Møller. "Den nye klokke klarer de daglige ringninger, mens den gamle benyttes sammen med den nye ved sidste ringning forud for søndagens gudstjenester og ved de lejligheder, hvor der efter dansk skik ringes med to eller flere klokker".

Med en bevilling på 850.000 kr. fra A.P. Møller Fonden fik Vidstrups nabokirker i Horne og Tornby også opsat aflastningsklokke for at skåne de gamle fra 1500-tallet. Fonden har siden 1932 støttet over 90 klokkeprojekter rundt om i landet.

Automatiske ringeanlæg 

I de seneste 60 år har flere og flere kirker fået automatiske ringeanlæg. Når man forlader den manuelle ringning til fordel for en automatisering, sker det oftest, fordi kirkerne ikke råder over så meget personale som tidligere.

Gærum Kirke i Nordjylland er en af de kirker, der har fået et automatisk ringeanlæg, så der kan ringes på de rette tider uden personale. Foto: Per Rasmus Møller Gærum Kirke i Nordjylland er en af de kirker, der har fået et automatisk ringeanlæg, så der kan ringes på de rette tider uden personale. Foto: Per Rasmus Møller

Automatiseringen skaber fleksibilitet og betyder, at man stadig kan ringe på det rette tidspunkt i alle kirkerne.

I Daler Kirke ved Højer har man længe kunnet holde fast ved den manuelle ringning, fordi graveren boede tæt på kirken. Men da de to fornemme klokker fra henholdsvis 1400-tallet og 1607 skulle renoveres på grund af slitage, blev ringningen fremtidssikret med et automatisk anlæg bl.a. med en støtte fra A.P. Møller Fonden på 78.500 kr.

I alt betjenes omkring 85 % af landets klokker i dag automatisk, vurderer Kirkeministeriets klokkekonsulent, Per Rasmus Møller.

Klokker smeltet om

Faktisk er det lidt af et mirakel, at de to klokker i Daler Kirke overlevede Første Verdenskrig. Fra 1864 og frem til genforeningen var sognet en del af det tyske rige, som var krigsførende nation. Rigtig mange klokker i området - det gælder bl.a. i Højer og Emmerlev - blev inddraget, så man kunne bruge bronzen til krigsmateriel. Også i Danmark er mange kirkeklokker forsvundet på grund af krig. I 1526 gav Frederik I ordre til en indsamling, for at man kunne producere kugler og kanoner. I alt blev der beslaglagt 470 tons klokkemalm svarende til 2/3 af landets klokkebestand. Senere i 1601 blev der yderligere beslaglagt 90 tons, fortæller Per Rasmus Møller.

Instrument i storformat

Kirkeklokker kan imidlertid også bruges som musikinstrument. Der findes i dag over 100 klokkespil i Danmark. Man sondrer mellem det automatiske klokkespil og koncertklokkespillet, som også kan betjenes via et klaviatur. 

I alt 48 klokker udgør klokkespillet i Marstal, der blev indviet i 2012. Foto: Kenneth Skipper/Fyns Amts Avis I alt 48 klokker udgør klokkespillet i Marstal, der blev indviet i 2012. Foto: Kenneth Skipper/Fyns Amts Avis

Et af de nyeste koncertklokkespil finder man i Marstal på Ærø. Tre gange om dagen - og endda fire i sommerperioden - toner kendte og elskede salmemelodier ud fra byens kirketårn. Ved særlige lejligheder kan man også nyde egentlige klokkekoncerter. Men Marstals klokkespil har en lang tilblivelseshistorie. Allerede i 1986 blev de ti første klokker opsat. Med støtte fra A.P. Møller Fonden udvidede man to år senere med endnu tre, og i 1991 kom klokke nr. 14 på plads. Med en ny donation fra Fonden på 2,3 mio. kr. kunne kirken i 2012 endelig indvie det egentlige koncertklokkespil med 48 klokker.

I 1996 udgav Hans Nyholm med støtte fra A.P. Møller en komplet oversigt over kirkeklokker i Danmark på forlaget Hikuin.
SE OVERSIGTEN HER

Redaktionen afsluttet september 2015

Tags

Historie/Kulturhistorie Kulturarv Restaurering