Orgler i Danmark
Over hele landet etableres, restaureres og udbygges orgler med støtte fra A.P. Møller Fonden
Nogle orgler er små. Andre er kolossale med en ufattelig mængde piber, klangfarver og lyd. De står i kirker, mødesale, kapeller og koncerthuse. Nogle er flere hundrede år gamle og egner sig til tidlig musik, mens de nyeste er født med digital teknik. I deres mangfoldighed har de en plads i vores kirke-, musik- og kulturliv, der ikke kan overvurderes.
Allerede i 240 f.Kr. beskriver en græsk kilde orgellignende instrumenter, mens en senere romersk kilde fortæller, at selveste kejser Nero har ejet et orgel. Til gengæld ved man ikke med sikkerhed, hvordan instrumentet fandt vej til kirkerne. Ifølge nogle forskere er vejen gået via det byzantinske hof i Konstantinopel, hvor det blev brugt til processionsmusik.
På dansk grund skal vi frem til 1237 for at finde den første omtale af et orgel i domkirken i Lund i Skåne. I dag er orgelmusik en uadskillelig del af kirkegangen. Med sin historiske betydning indtager orglet derfor en vigtig plads i både dagligdagen og i kirke-, musik- og kulturhistorien.
Eneste svaleredeorgel i Danmark
A.P. Møller Fonden har i en lang årrække støttet både etablering, restaurering og udvidelse af orgler i hele landet. Et af de seneste projekter er genskabelsen af et svaleredeorgel i Sct. Peders Kirke i Næstved.
En smukt bemalet og forgyldt renæssancefacade svæver på sin oprindelige plads i koret i Sct. Peders Kirke. Foto: Jesper Jørgensen
Det oprindelige orgel blev skabt af den nederlandske orgelbygger Hans Brebus i 1583. Selve orgelværket er for længst gået tabt, men træfacaden, orgelhuset og en enlig orgelpibe har overlevet som indarbejdede elementer i kirkens orgel fra 1959. Med støtte fra Fonden blev det muligt at gendigte Brebus' orgel, således at kirken i dag har to orgler. Derfor svæver en smukt bemalet og forgyldt renæssancefacade nu igen på sin oprindelige plads i koret.
Musikdetektiver på arbejde
Forud er gået års detektivarbejde og bygningshistoriske undersøgelser, som Christian Kampmann Larsen, kirkens organist, har stået i spidsen for. Spor efter bærende konstruktioner til et smalt orgelpulpitur og den originale adgang til det fra kirkeloftet afslørede størrelsen og placeringen, mens et regnskab fra en restaurering i 1736 viste, at det havde haft 16 stemmer, to manualer og en anhangspedal. I samarbejde med det tysk-spanske orgelfirma Gerhard Grenzing fik det nye orgel dog tilføjet en 17. stemme, en 16-fods subbas. "Den lille tilføjelse betyder, at vi kan spille musik helt frem til de store barokkomponister Dietrich Buxtehude og Johann Sebastian Bach", siger Christian Kampmann Larsen.
Orgler lyder forskelligt
Tekniske forbedringer og nyskabelser har i tidens løb ændret instrumentets muligheder og klang radikalt, og det har afspejlet sig i den musik, komponisterne har skrevet. Derfor lyder tidlig musik ikke autentisk på et orgel, der er skabt til musik fra det 19. og 20. århundrede. Omvendt kan et barokorgel sjældent gengive musik fra senere perioder, fordi der mangler stemmer, eller fordi man ikke kan justere tonestyrken. Med sine nu to orgler dækker Sct. Peders Kirke hele det musikhistoriske spektrum.
Modernisme i Islev Kirke fra 1970
I Islev Kirke vest for København er et orgel fra Frobenius og Søn med støtte fra Fonden udvidet fra 21 til 30 stemmer. Samtidig er orgelpulpituret gjort større, så der er bedre plads til organist og kor.
Islev Kirkes orgel er bl.a. udvidet med et såkaldt svelleværk, der gør det muligt at variere lydstyrken. Foto: Kent Pedersen Arkitektfirma
Arkitekterne Inger og Johannes Exner, der har tegnet kirken og den oprindelige orgelfacade, har også stået for den arkitektoniske del af udvidelsen. Selvom kirkens udtryk var banebrydende moderne i 1970, er det tydeligt, at arkitektparret var inspireret af middelalderens solide borge. De rå og uregelmæssige mure, et sparsomt lysindfald og den enkle udsmykning betyder samtidig, at orglet får en central betydning for oplevelsen af kirkerummet.
Instrumentets nye fjerde sektion, som er udsmykket med en sol, er et såkaldt svelleværk, der gør det muligt at variere lydstyrken. "Orglet skal jo først og fremmest ledsage salmesang og de kirkelige handlinger. Derfor er det vigtigt, at vi kan tilpasse musikken. Men det gamle orgel kunne ikke spille svagt nok. Med svelleværket kan vi dæmpe lydstyrken tilstrækkeligt", påpeger organist Jonas Nørgaard. Men han glæder sig især over, at man kan spille et langt større repertoire fra tiden før Johann Sebastian Bach og op til den romantiske musik fra 1800- og 1900-tallet.
Koncertorgel i Århus Musikhus
I løbet af 1800-tallet inddrog komponisterne orglet i deres store romantiske værker, og tidens nybyggede koncertsale blev udstyret med orgler. I Danmark har vi seks koncertsalsorgler. Det ældste, fra 1946, står i Konservatoriets Koncertsal i København, mens fire andre er bygget efter år 2000.
I Musikhuset i Århus indgår det store koncertorgel jævnligt i symfoniorkestrets koncerter. Foto: Mariann Sejer Nielsen
Det gælder bl.a. Musikhuset i Århus, hvor et orgel stod højt på ønskelisten, da Musikhuset skulle udvides med en symfonisk sal. Med en støtte fra A.P. Møller Fonden kunne et orgel indvies samtidig med, at salen åbnede i 2010, og det er siden blevet et fast element i byens musikliv. Hvert år afholdes syv-otte solokoncerter. Tre til fire gange i sæsonen spiller Århus Symfoniorkester værker, hvor det store instrument indgår, og så har det en af hovedrollerne i en årlig orgelfestival. Hertil kommer, at elever fra Det Jyske Musikkonservatorium næsten dagligt øver på det.
Powerinstrument
Domorganist Kristian Krogsøe er en af de musikere, der med mellemrum sidder ved spillebordet. I april 2016 gjaldt det en symfoni af den franske komponist Saint-Saëns. "Symfonien viste, hvor stort klangspektret er i orglet, og at det især skal kunne spille i et leje, som er dybere end kontrabasserne og de dybeste blæsere", understreger Kristian Krogsøe, der også har været med i det udvalg, som har haft projektansvar.
Selv når man bygger nyt, skal der træffes valg. Aktuelt vurderede orgeludvalget, at et orgel med 47 stemmer i romantisk, tysk stil fra orgelfirmaet Klais ville passe til salens størrelse og akustik. Der er stor forskel på f.eks. engelsk, fransk og tysk orgellyd. Men salens orgel kan dække hele spektret, uddyber Kristian Krogsøe: "Man kunne måske frygte, at vores valg havde begrænset repertoiret. Men efterhånden, som vi har lært orglet at kende, har det vist sig at kunne meget mere, end vi turde håbe på", siger han og tilføjer, at orglet naturligvis er født med den nyeste digitale teknologi.
Redaktionen afsluttet maj 2016