Grev Luna og trubaduren Manrico kæmper på hver deres side i borgerkrigen, men er forelskede i samme kvinde. Leonora er dog ikke i tvivl. Hun elsker trubaduren. Det i sig selv er stof nok til en dramatisk handling. Men komponisten Giuseppe Verdi skærper konflikterne i operaen Trubaduren. For hvad ingen af de tre ved, er, at de to mænd er brødre.
Opbygning af et kernerepertoire
Med sin dramatik, de gribende sange og storladne kor er det ikke overraskende, at Trubaduren hører til publikums absolutte favoritter på alverdens operascener. Det gælder også Operaen på Holmen, hvor forestillingen i efteråret får premiere i en ny opsætning. Hvis man ikke når at se forestillingen i sæsonens løb, bliver der rig lejlighed til at opleve den de kommende år. Trubaduren indgår nemlig i et nyt kernerepertoire af populære forestillinger, som Det Kongelige Teater er ved at opbygge.
I lighed med andre operahuse havde teateret frem til indvielsen af det nye operahus på Holmen i 2004 også bygget sit udbud op omkring en kerne af forestillinger. De var imidlertid produceret til Gamle Scene på Kongens Nytorv, som er væsentlig mindre. Den har heller ikke de samme avancerede tekniske muligheder og logistiske løsninger som det nye operahus. Dermed kunne man ikke overføre forestillingerne i det gamle kernerepertoire til Holmen, fortæller fungerende teaterchef Henrik Sten Petersen, der til daglig er salgs- og planlægningsdirektør: ”Med en stram økonomi er det de senere år blevet vanskeligere at opbygge et sæsonprogram, fordi vi ikke kan trække på et bagkatalog. Over en periode på fire år investerer vi derfor i at udvikle et nyt kernerepertoire”.
Med Turandot af Giacomo Puccini, der også nyopsættes i den kommende sæson, er der syv operaer i den nye vifte. Det foreløbige mål er 10 operaforestillinger. A.P. Møller Fonden har støttet projektet med i alt 38 mio. kr. til fire af dem. Ud over Trubaduren og Turandot gælder det Rigoletto af Verdi og La Bohème af Puccini.
God økonomi i kerneforestillinger
Selvom kernerepertoirets forestillinger ofte kræver mange solister, op til 60 sangere i koret og 90 musikere samt en scenografi, der kan tage pusten fra de fleste i tilskuerrummet, er der god økonomi i genbrug. ”Startomkostningerne er lidt højere, fordi kostumer og scenografi skal være holdbare. Til gengæld kan vi genopsætte uden nye store omkostninger”, pointerer Henrik Sten Petersen.
Der er også andre gevinster at hente, uddyber operachef John Fulljames, der kom til Det Kongelige Teater sidste år fra Royal Opera House i London: ”Det betyder noget, at måske 90 % af sangerne i koret har været med ved førsteopførelsen, og at instruktørassistenten kender forestillingen fra første opsætning, så vi hurtigt kan genindstudere med solister, kor og statister”.
Fundamentet for andre forestillinger
Kernerepertoirets popularitet er ensbetydende med mange udsolgte forestillinger. Det danner dermed den økonomiske basis for, at teateret kan præsentere et stort og varieret sæsonprogram, hvor publikum kan vælge netop de forestillinger, der tiltaler den enkelte.
I sæsonen 2018/19 kommer tre af forestillingerne således fra det ny kernerepertoire, mens de øvrige 12 tilbud spænder fra det brede til det smalle, fra opera af ældre dato til nye værker og fra store opsætninger til forestillinger, der passer til Operaens intimscene, Takkeloftet. Og der er stor interesse for opera. ”Sidste sæson så 35.000 mennesker opsætningen af Giacomo Puccinis La Bohème. Det er mange”, understreger Henrik Sten Petersen.
Kvalitet betaler sig
Det er målsætningen, at kernerepertoiret løfter kvaliteten og understreger Operaens internationale klasse. John Fulljames uddyber: ”Forestillingerne skal kunne konkurrere med HBO-seriernes store budgetter og Københavns eminente spisesteder. Det er altså vigtigt, at du får en wowoplevelse, så du får lyst til at komme igen. Hertil kommer, at en opera, som vi nyopsætter og genopsætter i tre andre sæsoner, bliver set af 100.000 mennesker. Derfor er det værd at investere i kvalitet”.
Det er stærkt at sidde i en fuld sal med 1.500 mennesker og opleve stilheden under slutscenen i Madame Butterfly. Det er den slags fællesøjeblikke, opera kan give os.
John Fulljames, operachef
Opera er fællesoplevelser
Hvad kan opera gøre for et moderne publikum, som andre kunstarter ikke kan? John Fulljames er ikke i tvivl: ”Som kunstart kan opera det hele på én gang. Den bliver en overvældende oplevelse, fordi den taler til vores sanser via både musik, sang, drama og scenografi. Det, vi som mennesker ofte savner i dag, er fællesoplevelser, der bevæger os. Det er stærkt at sidde i en fuld sal og høre 1.500 mennesker le af det samme eller opleve stilheden under slutscenen i f.eks. Madame Butterfly. Det er den slags fællesøjeblikke, opera kan give os”.
Fællesøjeblikke er Trubaduren også rig på. Selvom handlingen udspiller sig i 1500-tallet, handler det om universelle følelser som kærlighed, had, hævn, passion og opofrelse. Mod slutningen, hvor alt håb er ude for de elskende, tilbyder Leonora greven ægteskab for at redde trubaduren – den mand, hun i virkeligheden elsker. Men hun har taget en langsomt virkende gift, så ægteskabet ikke kan fuldbyrdes, og hun dør i armene på trubaduren, der kort efter falder for grevens kårde.
Redaktionen afsluttet juni 2018