DET TEGNER GODT

Digitalisering af bladtegninger gør enestående dansk tradition tilgængelig for en bred offentlighed

Bladtegning har i over 100 år udgjort en vigtig del af dansk presse. Her er det Poul Holck, der skildrer faget. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
I en tidlig bladtegning fra 1852 viser P.C. Skovgaard ministeriet Bluhme ombord på "Statsskibet" som søsyge pga. balladen om kvindelig arvefølge. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
150 år senere er politikerne stadig blandt tegnernes yndlingsofre - og stadig søsyge i Poul Erik Poulsens streg fra 2008. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
4 / 11 ”Tror Herren, det kan nytte mere i Dag?” Statsminister Hørring leder forgæves efter en justitsminister i 1899. Alfred Schmidt, Blæksprutten. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
933: Propagandaminister Joseph Goebbels holder tale. Hans Bendix' skarpe satire imod den gryende nazistiske magt sendte ham i eksil i USA fra 1940. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
En af de få kvindelige tegnere i samlingen er Ellen Gabriel, der her har tegnet fra en retssag mod lægeparret Ivar & Ebba Brinck Eliassen i 1931. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
Dansk presse har en enestående tradition for retstegning. Under PFA-sagen i 2001 blev Kurt Thorsen foreviget af Claus Seidel. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
Over 20.000 mennesker så udstillingen Danske Portrætter i 2010 - bl.a. Johannes Møllehave af Eiler Krag og Karen Blixen af Otto C. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
Lise Ringheim som Mutter Courage (Hans Bendix) og Osvald Helmuth i Jeppe på Bjerget (Claus Bering) fra de digitaliserede teatertegninger. Foto: Museet for Dansk Bladtegning
Folketingets tegningssamling er digitaliseret i sin helhed. Her Erik Eriksen og Hans Hedtoft i gladiatorkamp (H. Bidstrup, 1953). Foto: Museet for Dansk Bladtegning
Digitaliseringen skal også fremme forskningsmæssig interesse i bladtegning. Her en kommentar til 'intelligent design' af Mette Dreyer. Foto: Dansk Museum for Bladtegning

En god bladtegner kan med få streger sætte en sag på spidsen, så mange ord bliver overflødige. For de fleste avislæsere er bladtegninger derfor en skattet kommentar til aktuelle begivenheder, hvad enten de drejer sig om politik, teaterstykker, retssager eller livet i al almindelighed. Ved at tænke på en bestemt tegner eller tegning husker mange endog politiske debatter eller teateroplevelser bedre. Sådan har det været siden slutningen af 1800-tallet, hvor bladtegning for alvor gjorde sin entre i dansk presse for siden at blive en redaktionel hjørnesten i det enkelte dagblads hverdag.

Dronning Margrethe indviede Museet for Dansk Bladtegning i år 2000. Dronningen er også portrætteret mange steder i museets samling, her i Poul Holcks streg. Foto: Museet for Dansk Bladtegning Dronning Margrethe indviede Museet for Dansk Bladtegning i år 2000. Dronningen er også portrætteret mange steder i museets samling, her i Poul Holcks streg. Foto: Museet for Dansk Bladtegning

Men selvom bladtegning i over 100 år har været en vigtig del af pressen og læseoplevelsen, er der først inden for de seneste 20 år iværksat en indsats for at indsamle og bevare de originale bladtegninger. Det er sket i regi af først foreningen Danske Bladtegnere og siden Den selvejende institution til fremme af Museet for Dansk Bladtegning i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek.

En samling med vokseværk

Museet for Dansk Bladtegning slog officielt dørene op i år 2000 som en del af Det Kongelige Bibliotek, hvor en samling af national interesse naturligt hører hjemme. "Dette materiale er et enestående bidrag til en historisk forståelse af vor tid", siger bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen.

Fra åbningen har en dedikeret og vidende skare under ledelse af teater- og retstegner Claus Seidel arbejdet for at samle, registrere og bevare denne folkelige kunstart og kulturarv for eftertiden.

På Det Kongelige Bibliotek bliver bladtegningerne bevaret under de bedst tænkelige forhold, klimamæssigt og sikringsmæssigt. Foto: Det Kongelige Bibliotek På Det Kongelige Bibliotek bliver bladtegningerne bevaret under de bedst tænkelige forhold, klimamæssigt og sikringsmæssigt. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Flere og flere originaltegninger er kommet til huse i løbet af denne tid, og ved begyndelsen af 2013 talte samlingen langt over 200.000 originale eksempler på papirkunst af over 200 bladtegnere. "Tegningerne strømmer faktisk ind, for på Det Kongelige Bibliotek bliver bladtegnerne sikret en erindring. Deres arbejde tilhører nu det danske folk og bliver bevaret under de bedst tænkelige forhold, klimamæssigt og sikringsmæssigt", siger Claus Seidel. Samlingen bliver betragtet som en af de største samlinger af original papirkunst i Europa.

Tegninger til alle

Siden 2009 har de mange bladtegninger været genstand for et storstilet ordnings-, registrerings- og digitaliseringsprojekt med en donation fra A.P. Møller Fonden. Udvalgte originaler svarende til omkring 25 procent af samlingen bliver nu digitaliseret, så offentligheden kan søge efter og granske bladtegningerne i høj opløsning med tilhørende oplysningsblad.

Henning Gantriis' samfundssatiriske stribetegning "Livets gang i Lidenlund" blev bragt i Politiken i over 40 år. Bladtegnermuseet ejer ca. 1650 af striberne, der alle er digitaliseret og registreret. Foto: Museet for Dansk Bladsamling Henning Gantriis' samfundssatiriske stribetegning "Livets gang i Lidenlund" blev bragt i Politiken i over 40 år. Bladtegnermuseet ejer ca. 1650 af striberne, der alle er digitaliseret og registreret. Foto: Museet for Dansk Bladsamling

Med sin store viden om bladtegning, dens historie og personer står Claus Seidel for udvælgelse af tegninger til digitalisering. Til grund for udvælgelsen ligger blandt andet et ønske om at præsentere de genrer, som den enkelte tegner arbejder inden for, og en vurdering af de enkelte tegningers kunstneriske kvalitet. Fire betydende samlinger bliver repræsenteret i deres helhed, nemlig "Dagens Tegning" af Politikens Bo Bojesen og Berlingskes Erik Werner, Henning Gantriis' "Livets gang i Lidenlund" i Politiken og Folketingets Samling af Bladtegninger fra 1904 til 2008. De to sidste foreligger allerede fuldt digitaliseret og søgbare via Det Kongelige Biblioteks hjemmeside.

"Tegningerne egner sig fantastisk til digitalisering, fordi de i udgangspunktet er skabt med mangfoldiggørelse for øje", fortæller Claus Seidel. De sort-hvide værker bevarer deres særkende i digitaliseringsprocessen, og muligheden for at kunne zoome ind på enkelte dele af tegningen øger brugbarheden.

Stigende interesse

Den særlige dialog, der gennem tiden er opstået mellem bladtegnere, aviser og læsere, viser sig i den stigende publikumsinteresse for Det Kongelige Biblioteks samling af danske bladtegninger. I løbet af museets levetid har man præsenteret fire store udstillinger med de kendte enkelttegnere Bo Bojesen, Eiler Krag, Poul Holck og Per Marquard Otzen. To særudstillinger, Danske statsministre - i bladtegnernes satiriske streg fra 2008 og Danske Portrætter fra 2010, blev begge set af over 20.000 mennesker. Tilmed har museet afholdt over 50 mindre og mellemstore udstillinger på Det Kongelige Biblioteks Bladtegnergang og Kirkeby-broen, som præsenterer nye donationer og særlige samlinger for bibliotekets publikum.

Museet viste i 2012-13 en særudstilling med Anne Grethe Anshelms erotiske tegninger, skabt som bogillustrationer til klassisk og nyere litteratur. Foto: Museet for Dansk Bladtegning Museet viste i 2012-13 en særudstilling med Anne Grethe Anshelms erotiske tegninger, skabt som bogillustrationer til klassisk og nyere litteratur. Foto: Museet for Dansk Bladtegning

Det gælder senest udstillingen Kvindelig erotik med tegninger af bladtegner og illustrator Anne Grethe Anshelm (1921-1984). Hun er en af samlingens lille håndfuld kvindelige tegnere, og i begyndelsen af 2012 donerede hendes familie 8.000 af hendes originaltegninger til Museet for Dansk Bladtegning. Desuden viste museet i 2012 den meget besøgte udstilling Nazismen - I bladtegnernes streg med tilhørende udgivelse.

Digitaliseringen af samlingen betyder, at et langt større antal mennesker end de heldige, der har mulighed for at besøge Det Kongelige Biblioteks udstillinger, allerede nu har glæde af samlingen online.

Et fredet arkivskuffesystem i jugendstil rummer de originale tegninger. Foto: Det kongelige Bibliotek Et fredet arkivskuffesystem i jugendstil rummer de originale tegninger. Foto: Det kongelige Bibliotek

Genrer fra A til Z

Rent fysisk finder man de originale tegninger i et fredet arkivskuffesystem i jugendstil i Det Kongelige Biblioteks gamle bygning fra 1906 på Slotsholmen. De tegninger, der ikke er digitaliseret, vil til enhver tid være tilgængelige her. Skuffe efter skuffe byder på tegninger i en mangfoldighed af genrer fra artikel- og bogillustration til teatertegning, vignet og vittighedstegning. Faktisk er dansk bladtegningskunst unik på internationalt plan, fordi så mange forskellige genrer er repræsenteret, betoner Claus Seidel. "Den politiske tegning er naturligvis rigt repræsenteret i den internationale presse, men den lange tradition for teatertegninger, retstegninger og den store artikelillustration er enestående for dansk presse".

Det langsigtede mål med digitaliseringsprojektet er også at fremme en forskningsmæssig interesse i bladtegningerne, fortæller Erland Kolding Nielsen. Efter endt digitalisering i 2013 vil Det Kongelige Bibliotek derfor søsætte et forskningsprojekt, der skal resultere i en samlet fremstilling af bladtegningens historie i Danmark fra det 19. århundrede og frem.

Redaktionen afsluttet februar 2013

Tags

Digitalisering Formidling Historie/Kulturhistorie Kultur Kulturarv Kunst