100 begivenheder, 100 sider, 100 kroner

Ny danmarkshistorie fra Aarhus Universitetsforlag vil give anledning til diskussion

De 100 enkeltværker kan læses selvstændigt og giver et bud på andre typer fortællinger om Danmarks historie. Foto: Aarhus Universitetsforlag

De fleste vil nikke genkendende til navnet Struensee. Det var ham, der var Christian VII’s livlæge og samtidig havde et forhold til kongens kone, Dronning Caroline Mathilde. Hans intrikate relation til kongefamilien gav ham i næsten to år fuldstændig politisk magt i Danmark. Den endte dog brat på Østerfælled i april 1772, hvor han blev henrettet under stor offentlig bevågenhed.

Étbladstryk med smædevers fra 1772, der viser Struensees henrettelse, hans lig på hjul og stejle og skamstøtten over den faldne minister. Foto: Det Kgl. Bibliotek Étbladstryk med smædevers fra 1772, der viser Struensees henrettelse, hans lig på hjul og stejle og skamstøtten over den faldne minister. Foto: Det Kgl. Bibliotek

Struensee er ikke kun en bemærkelsesværdig historisk person. Han er så væsentlig en begivenhed i danmarkshistorien, at Aarhus Universitetsforlag har dedikeret en bogudgivelse til hans historie i den stort anlagte serie på 100, forlaget gennem de næste otte år udgiver som sit bud på en ny danmarkshistorie. Udgivelsesprojektet er støttet af A.P. Møller Fonden med 12 mio. kr.

Andre historier
Med 100 udgivelser hver med fokus på en væsentlig begivenhed over 100 sider til en stykpris a 100 kroner er det forlagets erklærede målsætning at skabe faste holdepunkter og udvide kendskabet til vores nationale historie. Det er samtidig målet at styre uden om de kendte monolitudgivelser i fem bind, hvor en rød tråd fungerer som det ordnende princip for hele værket, fortæller forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl. Med udgivelsesserien er der reelt tale om 100 enkeltværker, der kan læses selvstændigt, men som tilsammen dækker de lidt over 1.000 år, hvor vi har haft skriftlige kilder, og man med rimelighed kan tale om Danmark som nation. ”Ved at skære det op i små bidder kan vi fortælle andre typer historier og måske nuancere de fortællinger, der allerede er skrevet om Danmark”.

I serien kastes bl.a. lys over fængslets historie. Stokhuset i København (1741-1860) var et af de største i sin tid, her rives det ned i 1939. Foto: Johannes Hauerslev/Københavns Museum I serien kastes bl.a. lys over fængslets historie. Stokhuset i København (1741-1860) var et af de største i sin tid, her rives det ned i 1939. Foto: Johannes Hauerslev/Københavns Museum

Udgivelsesrækken tog sin start tidligt i 2018 og tæller indtil nu blandt andet bøger om Grundloven, Fri porno, Det første fængsel, Struensee m.m. Der udgives en bog om en væsentlig begivenhed hver eneste måned fra nu af og otte år frem, og i løbet af sommeren 2018 vil historieinteresserede kunne stifte bekendtskab med så forskellige emner som Sædelighedsfejden i 1880’erne, Jyske Lov, Danmark i FN, samt bøger om Beatlemania, Dannebrog og Danmarks runer. 

Vi ved jo ikke alt
Spørger man forlaget, om ikke der allerede er danmarkshistorier nok til rådighed for danske læsere, er svaret, at historien ikke er et stykke afgrænset fortid, man kan tygge sig igennem én gang for alle. Tværtimod forandrer historien sig konstant, dels fordi der dukker nye kilder op, og dels fordi vi løbende ændrer syn på og stiller nye spørgsmål til vores fortid. For alle eksisterende værker om Danmarks historie er det med andre ord vilkåret, at de ikke er eller kan være udtømmende, og derfor bidrager stadig nye udgivelser blot positivt til puljen af viden om vores fælles fortid.

The Beatles på forsiden af ungdomsbladet Top Pop, fra bogen om "Beatlemania". Foto: Top Pop nr. 8 fra 1966 The Beatles på forsiden af ungdomsbladet Top Pop, fra bogen om "Beatlemania". Foto: Top Pop nr. 8 fra 1966

For seriens redaktør Peter Bejder er det derfor også en pointe, at alle de 100 begivenheder endnu ikke er besluttet. Der er måske 50 i spil, fortæller han, men de resterende skal dukke op de kommende år i dialog med projektets historiefagsstærke styregruppe samt landets mange andre historiefaglige personer, der er begyndt at melde idéer ind til redaktionen parallelt med, at de første bøger er kommet i handlen. ”Selvom vores styregruppe tilsammen har en kompetent og bred historisk viden, så ved de jo ikke alt”, understreger han og uddyber, at redaktionen stadig opdager små historikermiljøer i Danmark, der er optaget af nørdede problematikker, som ved nærmere granskning viser sig at være noget, resten af befolkningen oplagt kunne have glæde af at vide mere om.    

Historien er noget, vi bruger
Historien er nok fakta, men den er i høj grad også noget, der bearbejdes og tolkes, understreger Peter Bejder. Af den grund tager forlaget skridtet og viser, hvordan de udvalgte begivenheder er blevet tolket og brugt i nutiden og i mange tilfælde har formet vores fremtid.

Der udgives en bog hver måned i de næste otte år. I juli 2018 er det "Danmark i FN". Foto fra FN Byen på Københavns Nordhavn: Adam Mørk Der udgives en bog hver måned i de næste otte år. I juli 2018 er det "Danmark i FN". Foto fra FN Byen på Københavns Nordhavn: Adam Mørk

For der ligger et væsentligt stykke oplysningsarbejde i at tydeliggøre, hvordan historien nok baserer sig på faglige kriterier og skal have høj troværdighed, men også er noget, der hele tiden bliver brugt i for eksempel den politiske argumentation, siger Carsten Fenger-Grøndahl. Han nævner, hvordan tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen henviste til Danmarks rolle under 2. Verdenskrig i begrundelsen for at deltage i Irakkrigen. ”Her brugte han helt konkret en fortolkning af historien til at forme fremtiden for Danmark som krigsførende nation”.

Der er ikke noget forkert i at bruge historien, for det er jo netop det, vi skal for at træffe oplyste valg om fremtiden, understreger de begge. Men det er nødvendigt at få faghistorikerne til at afdække, om politikernes brug af historien nu også er valid og den vej rundt bevidstgøre læserne om den aktive historiebrug, der evindeligt finder sted i politik, medier og mellem os i den daglige samtale. ”Så det gør vi i hver eneste af de 100 udgivelser”, fortæller Peter Bejder.

Det giver jo ingen mening at påstå, at vi har opfundet Grundloven eller demokratiet. Som søfartsnation har vi altid været rejsende, søgende og taget ting og idéer med hjem.
Peter Bejder, redaktør på "100 Danmarkshistorier"
Filmen "Frihed og ret" fra 1949 markerede hundredeåret for grundlovens fødsel, som også er emnet for en af de "100 danmarkshistorier". Foto: Det Danske Filminstitut/Dansk Kulturfilm Filmen "Frihed og ret" fra 1949 markerede hundredeåret for grundlovens fødsel, som også er emnet for en af de "100 danmarkshistorier". Foto: Det Danske Filminstitut/Dansk Kulturfilm

Danmark i verden
Et andet forhold, forlaget bevidst slår et slag for med 100 danmarkshistorier, er udsynet. Det at synliggøre, hvordan det nationale påvirkes af dets omverden. Carsten Fenger-Grøndahl henviser til Grundloven fra 1849 som eksempel: ”Et vigtigt historisk dokument, noget af det mest nationale, vi kan finde, og samtidig en virkelig vigtig begivenhed i danmarkshistorien. Men i vores lille bog om Grundloven tager vi udgangspunkt i Frankrig, fordi Grundloven blev født under massiv påvirkning af den borgerkrigslignende klassekamp, der løb gennem Europa i de år”. Peter Bejder tilføjer: ”Altså, det giver jo ingen mening at påstå, at vi har opfundet Grundloven eller demokratiet. Som søfartsnation har vi altid været rejsende, søgende og taget ting og idéer med hjem. Derfor tager vi tyren ved hornene i alle udgivelser og viser, at Danmark er en del af den globale verden”.

Ud på flere platforme
Helt i tråd med forlagets ambition om at udvide vores kendskab til Danmarks historie er det også en kongstanke at ramme så bredt som overhovedet muligt med værket. Alle platforme er indtænkt i erkendelsen af, at den fysiske bogudgivelse har sine begrænsninger i en digitaliseret verden, hvor især børn og unge er digitale indfødte.

Det gratis quizspil Dyst! kan være en appetitvækker til at dykke ned i bøgerne. Foto: Meganørd Det gratis quizspil Dyst! kan være en appetitvækker til at dykke ned i bøgerne. Foto: Meganørd

Derfor bruges bogværket som udgangspunkt for en meget bredere aktivitet, der tæller platforme som HistorieLab.dk til grundskolen, Danmarkshistorien.dk til ungdomsuddannelserne, der havde 2,8 mio. brugere i 2017, app’en Dyst, et kroniksamarbejde med Politiken og diverse foredragsrækker på både Folkeuniversitetet og Det Kongelige Bibliotek. Peter Bejder topper med at nævne samarbejdet mellem forlaget og Jysk Fynske Medier, hvor forlaget stiller alle sine bogudgivelser til rådighed for Jysk Fynske Mediers 138.000 abonnenter, så de kan downloade dem som e-bøger. ”Det er en del af vores forfattere glade for, for så bliver de læst af lidt flere”, smiler han. 

Mangler vi noget?
Efter devisen om, at et historisk værk ikke er udtømmeligt og aldrig kan være summen af alt, der er sket, kunne de 100 begivenheder i princippet lige så godt være 500 eller 1.000. Men 100 er et smukt tal med et stort narrativt potentiale, pointerer forlagsdirektøren med en lun henvisning til diverse markedsføringsovervejelser.

Serien vil være færdigudgivet om otte år. Foto: Aarhus Universitetsforlag Serien vil være færdigudgivet om otte år. Foto: Aarhus Universitetsforlag

Når serien er færdigudgivet om otte år, er forlaget sig fuldt bevidst, at den ikke kan gøre hævd på andet end at være et ærligt og fagstærkt bud på de 100 vigtigste begivenheder i landet gennem 1.000 år: ”Jo flere bøger vi får udgivet, jo bedre bliver overblikket også. Hvis der er noget, der mangler, vil vi gerne have folk til at sige det. Ligesom vi gerne diskuterer, om det er det rigtige, der er udvalgt i Struensee-bogen. Den diskussion foregår jo allerede dagligt ude på gymnasierne og hjemme i stuerne. Det ved vi, for vi får løbende henvendelser fra læsere. Der er altså nogen, som er opmærksomme og gider engagere sig. Bedre kan det ikke være”. 

Redaktionen afsluttet juli 2018

Tags

Digitalisering Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Litteratur