Lokalarkivet på nettet

Vi er vilde med at gå på opdagelse i millioner af fotos på arkiv.dk. Snart får vi også adgang til alverdens dokumenter

En ny version af det populære arkiv.dk er på vej med mulighed for at søge i omfattende dokumentsamlinger. Foto: Arkiv.dk
Sjældne dokumenter som håndskriftet "Perlestikkerbogen", der fortæller om livet i Nakskov i tidligt 1600-tal, bliver nu tilgængelige online. Foto: Arkiv.dk
Karin Ramskov Andersen er en af de mange frivillige, som scanner og gør alskens dokumenter tilgængelige på arkiv.dk. Foto: Johnny Wøllekær
Blandt de nye, digitaliserede dokumenter er konstruktionstegninger til den første danske bil fra 1900 - et resultat af industrispionage i Tyskland. Foto: Arkiv.dk
Indtil nu er det store hit på arkiv.dk de 1,9 mio. fotos. Her et bryllupsbillede fra ca. 1920 på Kolding-egnen. Foto: Kolding Stadsarkiv

Danskerne er i stigende grad optaget af at lære fortiden at kende. De historiske udsendelser på tv er seermagneter. Mange undersøger, hvordan deres egn eller kvarter har forandret sig, eller tjekker, hvem der har boet i deres hus, siden det blev bygget. Ganske mange fordyber sig også i familiens slægtshistorie.

Fortiden optager os
For såvel professionelle som alle os andre er det de senere år blevet lettere at finde svar på nettet på de spørgsmål om fortiden, som optager os. En helt uundværlig kilde er arkiv.dk, som SLA, Sammenslutningen af Lokalarkiver, lancerede i februar 2015. Det store hit på arkiv.dk er adgangen til en kæmpe samling fotografier fra alle hjørner af landet. Allerede i dag er 1,9 mio. fotos online, og samlingen bliver hele tiden suppleret med flere.

Det er vigtigt, at man kan læse historien, uanset hvor i landet man bor. Jørgen Thomsen, formand for SLA og chef for Stadsarkivet i Odense

I en ny version af arkiv.dk, som i disse måneder rulles ud, får brugerne også mulighed for at søge i den omfattende dokumentsamling, som over 500 arkiver i hele landet har digitaliseret. Begge projekter er støttet af A.P. Møller Fonden med i alt 4,3 mio. kr. 

En side fra politimanden Laurits Rasmussens dagbog, dateret januar 1945, 4 mdr. efter han blev arresteret og sendt i koncentrationslejr. Foto: Arkiv.dk En side fra politimanden Laurits Rasmussens dagbog, dateret januar 1945, 4 mdr. efter han blev arresteret og sendt i koncentrationslejr. Foto: Arkiv.dk

Sjælden krigsdagbog
Blandt de dokumenter, der bliver tilgængelige, er nogle så sjældne, at de til hverdag opbevares i en sikret boks. Et af dem er en dagbog, som politimanden Laurits Rasmussen i al hemmelighed skrev, mens han sad i koncentrationslejr under Anden Verdenskrig. Det fortæller Jørgen Thomsen, formand for SLA og chef for Stadsarkivet i Odense, hvor dagbogen opbevares.

Da Laurits Rasmussen i september 1944 blev arresteret sammen med 2.000 andre danske politifolk, havde han en lille notesbog i lommen. Den brugte han siden til sine oplevelser og tanker under opholdet i først Frøslevlejren og derefter to tyske kz-lejre. Laurits Rasmussen overlevede de barske forhold. Efter freden skrev han teksten ren på maskine og satte den ind i en bog sammen med noter og forklaringer, som han ikke havde turdet skrive, mens han var i fangenskab. I den flot indbundne bog er der også breve, fotos og avisudklip.

Både notesbogen og dagbogen bliver tilgængelige online. En dansk øjenvidneberetning skrevet i en kz-lejr over en længere periode er en stor sjældenhed, påpeger Jørgen Thomsen: ”Derfor er det også vigtigt, at man kan læse historien, uanset hvor i landet man bor”.

Trafikken vokser og vokser
Brugerne har taget arkiv.dk til sig. Websitet har haft mere end 4,8 mio. besøg og 62 mio. sidevisninger siden åbningen i 2015, og trafikken er fortsat stigende. Det er ganske mange sammenlignet med andre sites.

I protokoller fra Dragør Lodseri kan man dag for dag følge 1800- og 1900-tallets trafik i Øresund. Den 30. august 1910 kom kejserinde Dagmar forbi på det russiske fartøj ”Polarstjernen”. Foto: Arkiv.dk

På arkiv.dk får brugerne frem over en endnu større palet af dokumenttyper til rådighed, herunder sognerådsprotokoller, fattigprotokoller, skoleprotokoller og vejvisere: ”Vejviserne gemmer på megen viden. Man kan typisk kigge i et gaderegister, der viser, hvem der boede i husene, et fagregister over erhverv samt oplysninger om vigtige funktioner i byen”.

Randers Stadsarkiv bidrager bl.a. med denne protokol fra elevforeningen Valhal, som den da 15-årige Henrik Pontoppidan var med til at stifte. Foto: Arkiv.dk Randers Stadsarkiv bidrager bl.a. med denne protokol fra elevforeningen Valhal, som den da 15-årige Henrik Pontoppidan var med til at stifte. Foto: Arkiv.dk

Fordelen ved at kunne søge og læse dokumenter online er mange. Som bruger kan man arbejde hjemmefra helt uafhængigt af lokalarkivernes åbningstider. Onlineadgangen er også en stor hjælp, hvis de dokumenter, man har brug for, fysisk ligger i et arkiv i en anden by eller landsdel. Men lokalarkivernes medarbejdere hjælper meget gerne, understreger Jørgen Thomsen: ”Det er kun en brøkdel af vores samlinger, der er ved at blive digitaliseret. Og vi har også materialer, som man skal have hjælp til at finde. Så vi håber, at folk kontakter os, så vi kan vejlede”.

Nye features i version 2
En af de store gevinster for brugerne i den nye version af arkiv.dk og den bagvedliggende database Arkibas er, at det bliver meget lettere at finde de materialer, de søger, forklarer Jørgen Thomsen. Fremover søger man nemlig på tværs af alle kilder, der er tilknyttet arkiv.dk, så man får vist en oversigt med samtlige kilder, der indeholder det søgeord eller navn, man har indtastet. Fra resultatoversigten er der link til disse dokumenter, fotos eller ressourcer. Men man kan også nøjes med at søge specifikt i en afgrænset del af arkivernes samlinger.

En gammel årgang af Odense Vejviser er ved at blive scannet ind. Den vil blive tilgængelig på Arkiv.dk, når man til næste år udvider med en såkaldt kildeviser. Foto: Johnny Wøllekær En gammel årgang af Odense Vejviser er ved at blive scannet ind. Den vil blive tilgængelig på Arkiv.dk, når man til næste år udvider med en såkaldt kildeviser. Foto: Johnny Wøllekær

En anden gevinst er, at brugerne i større omfang vil kunne bidrage med deres viden og lokalkendskab, f.eks. ved at ”tagge” med navne, steder og årstal. Disse data øger værdien af indholdet, og ligesom på Wikipedia sikrer det kvaliteten, når mange menneskers viden bliver ”puljet” og holdt op mod hinanden. Brugerne kan også bidrage til at udvide samlingerne ved selv at indlevere materialer, som arkiverne kan digitalisere og præsentere for offentligheden.

Endelig er et vigtigt fremskridt for brugerne, at materialer på arkiv.dk fremover dukker op som resultat, når man laver en Google-søgning. På den måde guides interesserede ind på arkiv.dk, selvom om de ikke kender websitet i forvejen. Mange vil også sætte pris på, at man kan søge på kort og downloade fotos i høj opløsning, og at siden præsenteres optimalt, hvad enten du bruger mobiltelefon, tablet eller computer.

Hele projektet forventes gennemført i efteråret 2018.

Redaktionen afsluttet november 2017

Tags

Digitalisering Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv