Kvindelige forfattere i nordisk litteratur

Hanne Ørstavik repræsenterer den norske litteratur blandt de seks forfattere, som er med i første opdatering af nordicwomensliterature.net. Foto: Linda B. Engelberth

Fra Danmark er det Helle Helle. Hanne Ørstavik repræsenterer Norge og Sara Stridsberg Sverige. Sofie Oksanen og Monika Fagerholm viser henholdsvis den finsk- og svensksprogede litteratur i Finland, mens Auður Jonsdóttir er repræsentant for Islands litterære landskab.

Alle der på en eller anden måde er optaget af litteratur - fra læseheste til bibliotekarer over studerende og forskere - får dermed mulighed for at orientere eller fordybe sig i de nyeste strømninger inden for litteratur skrevet af Nordens markante og fremgangsrige kvindelige forfattere.

Printværk digitaliseret i 2012

Nordicwomensliterature.net blev lanceret i 2012 på basis af fembindsværket Nordisk Kvindelitteraturhistorie, der udkom i årene 1993-99, med Elisabeth Møller Jensen som hovedredaktør.

Tidsmæssigt dækkede printværket perioden fra år 1000 til 1990. Med opdateringen af nordicwomensliterature.net føres den digitale version op til i dag og formidler samlet set 821 kvindelige forfatterskaber og mere end 1.000 års nordisk litteratur.

I 2016 føjes 14 tematiske artikler med et tværnordisk perspektiv til sitet, der allerede nu rummer en række temaer fra 1.000 års kvindelitteraturhistorie.

I 2016 bliver yderligere 14 tematiske artikler med et tværnordisk perspektiv tilgængelige på sitet. De nye artikler kommer til at beskrive endnu flere facetter af udviklingen i det 21. århundredes litteratur skrevet af kvinder. Opdateringen med de 20 dybdegående artikler er gjort mulig med en donation på 2,1 mio. kr. fra A. P. Møller Fonden, som også i 2007 støttede digitalisering af bogværket med godt 3 mio. kr.

Der er så mange …

Alene i Danmark har der været mange relevante forfatterskaber at vælge imellem. Med valget af Helle Helle som det danske bidrag har redaktionen lagt fokus på at beskrive en ny slags realisme i litteraturen, fortæller litteraturprofessor Anne-Marie Mai fra SDU, som sammen med videnscenteret KVINFO og den svenske institution KvinnSam står bag opdateringen af sitet.

"De seks forfatterskaber udpeger særlige højdedrag i et stort litterært landskab. I de efterfølgende temaartikler får vi så rig lejlighed til at komme ind på endnu flere danske og nordiske forfatterskaber", siger Anne-Marie Mai. Blandt de planlagte temaer er børnelitteratur, politisk digtning og blog- og sms-litteratur som ny genre.

Kvindelige forfattere forbigået

Anne-Marie Mai var såvel skribent som med i redaktionen bag fembindsværket, og hun forklarer, at det store bogværk blev realiseret, fordi den traditionelle litteraturhistorie igennem tiden ofte havde forbigået kvindelige forfattere. Også selvom de havde haft betydelige stemmer i deres samtid.

"I de nye artikler lytter vi stadig til kvinders stemmer, men ud fra årtusindskiftets erkendelse af, at køn ikke kan stå alene. Køn spiller sammen med andre faktorer som etnicitet, klasse, kultur og alder, når der skrives litteratur i dag", fortæller Anne-Marie Mai.

Kvalitetsstempel giver langt litteraturhistorisk liv

Norden er anerkendt som verdens mest ligestillede samfund, og nutidens kvindelige forfattere blander sig i høj grad på bestsellerlisterne.

Nordicwomensliterature.net har hentet utallige vigtige forfatterskaber frem af glemslen og skal også sikre samtidens forfattere et langt litteraturhistorisk liv. Foto: Astrid Kruse Jensen, "Disappearing into the past #60", 20

Så hvorfor er det stadig vigtigt at anlægge et kønsperspektiv på litteraturhistorien? Svaret er, at der også i dag er udfordringer, hvis man er kvindelig forfatter. I mange sammenhænge er de øjensynlig underlagt andre bedømmelseskriterier end deres mandlige kolleger. Som eksempel peger Anne-Marie Mai på de store litteraturpriser. Frem til 2014 er Nordisk Råds litteraturpris tildelt 42 mænd og 12 kvinder, mens kun 13 af 111 modtagere af Nobelprisen i litteratur har været kvinder.

"For at skubbe til den positive udvikling, der er i gang, er det vigtigt at gøre opmærksom på de bedste og vigtigste kvindelige forfatterskaber og give dem et forskningsmæssigt kvalitetsstempel. Det kan være med til at give dem et langt litteraturhistorisk liv", pointerer Anne-Marie Mai.

Mænd forsker i kvindelitteratur

Løber man den lange liste af nordiske skribenter til det oprindelige bogværk igennem, finder man kun navne på kvindelige forskere og litterater. Her adskiller den nye opdatering sig også fra pionerværket, idet en række mandlige litteratureksperter denne gang bidrager med artikler. Ikke at der var tale om et bevidst fravalg af mandlige skribenter tidligere.

"Det var stort set kvinder alene, der forskede i de kvindelige forfattere. I dag har vores mandlige kolleger også kvindelige forfattere som forskningsfelt", siger Anne-Marie Mai. Blandt de danske bidragydere til nye artikler er Per Krogh Hansen, der skriver om Helle Helle, Dan Ringgaard skal i en tværnordisk temaartikel se på den særlige nordiske stemning i litteraturen, og Jakob Stougaard-Nielsen sætter fokus på de nordiske krimidronninger, som har markeret sig internationalt.

Reaktion fra Berkeley University

Netop det internationale aspekt spillede en vigtig rolle for digitaliseringsprojektet fra 2009-2012, forklarer Anette Dina Sørensen, der var hovedredaktør og projektleder for onlineudgaven. "Bogværket udkom på svensk og dansk. Det rettede sig dermed primært mod et nordisk publikum. Derfor var det oplagt, at netversionen også kom i en engelsk version, så den banebrydende forskning kunne nå ud til et internationalt publikum, der er optaget af dansk og nordisk kultur og samfundsforhold", uddyber Anette Dina Sørensen.

Fra international side har brugerne været begejstrede for og overraskede over det store udbud af kvindelige forfattere.

Der gik ikke mange dage efter lanceringen på nettet i marts 2012, før redaktionen fik de første internationale reaktioner; bl.a. fra studerende på universitet i Berkeley, Californien. De var begejstrede for det overbliksskabende udbud af nordiske forfatterskaber og for at kunne gå i dybden på en helt anden måde, end det tidligere havde været muligt. Noget af det, der virkelig overraskede dem, var antallet af kvindelige forfattere, fortæller Anette Dina Sørensen.

Formidling på nettets præmisser

Et andet element, som blev prioriteret højt i arbejdet med digitalisering, var at udnytte det nye medie i formidlingen. Selv om der ikke blev skrevet nyt materiale, blev det i realiteten et nyt værk, fordi indholdet blev præsenteret og tilgængeliggjort på helt nye måder. Blandt andet blev der udviklet tidsoversigter, emneord og avancerede søgefunktioner, der nu hjælper brugerne med at indkredse relevant materiale. For at inspirere til læsning blev der til onlineversionen endvidere udarbejdet 10 temaer, der samler artikler og forfattere på tværs af tid og sted.

Redaktionen afsluttet december 2014