Når sproget rejser hjemmefra

Forskningsprojektet "Danske stemmer" har kortlagt talt dansk i USA og Argentina

Kai E. Hanson kom til USA som barn i 1901. I 1920 sejlede han på besøg til Danmark med Hellig Olav. Foto: Museum of Danish America
På "Danske stemmers" lydkort kan man lytte til klip med amerika- og argentinadansk. Foto fra danskestemmer.ku.dk
En kvinde, udvandret i 1912 til Nebraska, taler her en meget flydende blanding af dansk og amerikansk engelsk. Foto fra danskestemmer.ku.dk
Man kan også læse om dem, der taler, og om forskernes analyse af deres sprog. Foto fra danskestemmer.ku.dk
Ægteparret Olsen kom begge fra Danmark - Carl først, Anna senere - og slog sig ned i New England. Her er de i 1934. Foto: Museum of Danish America
En opskrift på "Ebbleskivers", som er gået i arv fra danske immigranter i Nordamerika. Foto: Elizabeth Peterson

Nu kan man for første gang høre, hvordan danske udvandrere fra masseemigrationens tid i 1800-tallet og deres efterkommere i Nordamerika og Argentina lyder. Som en del af forskningsprojektet Danske stemmer i USA og Argentina kan alle interesserede klikke sig ind på et interaktivt amerikakort og høre de medrivende lydklip. Nogle af klippene er af ældre dato og er blevet digitaliseret i forbindelse med projektet.

Den 75-årige købmand, optaget i 1976, er født i South Dakota og taler dansk med dialekt fra Thy, hvorfra hans far udvandrede. Foto fra danskestemmer.ku.dk

Taler han dansk eller amerikansk?
Det drejer sig for eksempel om en købmand født i 1901 i South Dakota af danske forældre fra Thy og Nordjylland. På en optagelse fra 1976 kan man høre hans udprægede jyske dialekt blande sig med ærkeamerikansk: "Så sagde æ teacher til mig …". Lektor, ph.d. Karoline Kühl, daglig leder af projektet ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, uddyber: "Han taler vestjysk og amerikansk i en virkelig skøn blanding, og det er næsten ikke til at sige, om han taler dansk eller amerikansk". Andre lydklip er af nyere dato med dansktalende efterkommere af danske indvandrere til Argentina optaget i 2014-15.

Hvilke faktorer gør, at man vælger at beholde modersmålet eller vælger det nye lands mål?
Karoline Kühl, lektor, ph.d.
I 1890 åbnede danske immigranter et børnehjem i Elk Horn, Iowa. På billedet fra ca. 1912 ses Gudrun Marie Larsen, datter af bestyrerparret, med et barn fra hjemmet. Foto: Museum of Danish America I 1890 åbnede danske immigranter et børnehjem i Elk Horn, Iowa. På billedet fra ca. 1912 ses Gudrun Marie Larsen, datter af bestyrerparret, med et barn fra hjemmet. Foto: Museum of Danish America

Sprog og identitet
Sprog er en vigtig faktor i identitetsdannelsen for mindretal, siger Karoline Kühl, og udviklingen af dansk hos danske udvandrere fortæller om, hvor længe udvandrerne og deres efterkommere har opfattet sig selv som en gruppe med en tilknytning til Danmark. Ligesom med de fleste andre udvandrergrupper forsvinder 'hjemlandets' talte sprog også blandt de danske efterkommere efter tredje eller fjerde generation.

Det netop afsluttede sprogprojekt belyser dette særlige aspekt af den danske kulturarv til glæde for de mange danskere, hvis familiemedlemmer i fordums tid er udvandrede, og mere generelt til gavn for migrationsforskere, historikere og etnografer i Danmark. Alt materiale er nemlig tilgængeligt for forskningen, og de mange lydoptagelser indgår desuden i en database over talt dansk i Danmark. Projektet er realiseret ved en donation fra A.P. Møller Fonden og Carlsbergfondet.

Dansk er hårdført i Argentina
Omkring 300.000 mennesker udvandrede fra Danmark hen over midten af 1800-tallet og frem til 1920'erne. De fleste havde kurs mod USA og Canada, og en mindre gruppe slog sig ned på Argentinas pampas.

I Argentina har forskerne sikret optagelser af den sidste dansktalende generation - og også fundet andre spor af sproget. Foto: Karoline Kühl I Argentina har forskerne sikret optagelser af den sidste dansktalende generation - og også fundet andre spor af sproget. Foto: Karoline Kühl

I 1970'erne lavede man lydoptagelser af amerikadansk, mens der først i forbindelse med forskningsprojektet Danske stemmer er foretaget feltarbejde i Argentina med lydoptagelser og siden analyser af argentinadansk. Karoline Kühl fortæller, at forskerne var meget overraskede over, hvor godt de danske efterkommere talte dansk i Argentina: "Da vi første gang tog på feltarbejde i 2014, vidste vi intet om argentinadansk. Det kunne have været et sprog, hvor folk kun kendte få ord og enkelte fraser, men vi fandt mange, der kunne holde en længere samtale kørende".

Forskerne har optaget cirka 120 af de ældste danske efterkommere i Argentina, og de viser sig at være den sidste dansktalende generation. "Deres børn kan ikke længere tale dansk, og der er ingen børnebørn, der taler dansk, så det er lige før, det uddør". Samtidig med at man har dokumenteret sproget og gransket syntaksen, grammatikken og de sproglige særkender, har man med lydoptagelser også dokumenteret de danske efterkommeres fortællinger om livet i Argentina, skik og brug i danske kredse og forholdet til Danmark. Disse livshistorier og fortællinger om livsvilkår er en integreret del af projektet.

Samme udvandrergruppe, forskellig sprogudvikling
Danske stemmer viser, hvordan den samme oprindelige danske udvandrergruppe udviklede to vidt forskellige sprogsamfund, alt efter om de slog sig ned i Argentina eller i USA og Canada.

 Søren ("Sam") Jeremiassen fra jyske Stjær tog ligesom fem af sine otte søskende til USA. Her blev han gift med norske Thea. Foto: Museum of Danish America Søren ("Sam") Jeremiassen fra jyske Stjær tog ligesom fem af sine otte søskende til USA. Her blev han gift med norske Thea. Foto: Museum of Danish America

I USA og Canada levede danske indvandrere med få undtagelser ofte meget spredt fra hinanden og rejste beredvilligt efter nyt arbejde. Samtidig var mange af indvandrerne enlige, unge mænd, der først stiftede familie efter udvandringen. Det betød, at man hurtigere mistede tilknytningen til det danske sprog og Danmark og tilegnede sig det omgivende sprog og kultur. I Argentina var situationen en anden. Her udvandrede hele familiegrupper og levede sammen i små samfund i isolerede egne af landet. Man kunne snildt leve i et par generationer uden at blande sig med det omgivende samfunds sprog, kultur og religion.

Spansk trænger sig ikke på dansk
Det har også betydning, at dansk og amerikansk er germanske sprog: "Man kan ubesværet blande dansk og engelsk, og mange ord har samme fælles oprindelse. 'Hus' og 'house', for eksempel. Dansk og det romanske sprog spansk ligger til gengæld langt fra hinanden, så det samme sker ikke i Argentina", siger Karoline Kühl.

Gravsten fra den danske kirkegård i Tres Arroyos med inskriptionerne "Gracias Mor" og "Gracias Far". Foto: Karoline Kühl Gravsten fra den danske kirkegård i Tres Arroyos med inskriptionerne "Gracias Mor" og "Gracias Far". Foto: Karoline Kühl

Som man kan høre på amerikakortets lydklip, indgår spanske småord såsom "pero no" (men nej) og "bueno" (godt) i det talte danske. "De danske småord eksisterer, men de spanske har overtaget, ligesom man bruger kulturspecifikke begreber for noget, der kun eksisterer i Argentina. Men helt generelt har argentinadanskere holdt sprogene forholdsvis adskilt modsat amerikadanskerne".

Stor interesse for ind- og udvandring
I de senere år har der været en stigende interesse for dansk udvandring, og amerikakortet har mange besøgende, fortæller Kühl. Tilmed har flere interesserede borgere doneret lydoptagelser af udvandrede danske slægtninge til projektet.

Lydklip af ældre dato er blevet digitaliseret og kan nu høres på projektets lydkort. Foto: Gert Foget Hansen Lydklip af ældre dato er blevet digitaliseret og kan nu høres på projektets lydkort. Foto: Gert Foget Hansen

Danske stemmer indgår i et internationalt forskningsfelt med fokus på sprog, der bliver transplanteret til et andet land. Det gælder forskning i norsk og svensk i USA samt noget så eksotisk som texastysk. Projektet har som det primære dokumenteret, hvordan indvandrernes danske sprog udvikler sig over tid i de forskellige samfund i USA og Argentina. Samtidig kan forskningen i danske udvandreres sproghistorie bidrage til forståelsen af, hvad det betyder rent sprogligt at være indvandrer i Danmark. "Hvilke faktorer gør, at man vælger at beholde modersmålet eller vælger det nye lands mål? Hvordan kan man opretholde begge sprog i sin hverdag, uden at det er et problem?", som Karoline Kühl formulerer det.

Redaktionen afsluttet marts 2019

Tags

Formidling Kulturarv Universiteter