SLAGKRAFTIGE SAGAER

For første gang kan vi læse alle islændingesagaerne på dansk. Oversættelsen i fem bind puster nyt liv i vikingetiden, som stadig optager danskere uanset alder

De nyoversatte sagaer er illustreret med tegninger. T.v. et håndskrift med tekst og reparation (Reykir-bogen), t.h. en gotlandsk billedsten. Tegning: Karin Birgitte Lund
Håndskriftet Reykir-bogen fra ca. 1300, hvorfra Njals saga er blevet oversat. Foto: Suzanne Reitz (AM 468 4to, Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet)
For at øge læsbarheden er stednavne tillempet til dansk, som f.eks. Økseå (Öxará) ved islændingenes gamle Alting på Tingvoldene (Þingvellir). Foto: Colourbox
Specialord om bl.a. skibstyper er bibeholdt og ledsaget af illustrationer. Her Gokstadskibet, en karve. Tegning: Søren Nielsen, Vikingeskibsmuseet
Sagaerne handler om genkendelige temaer som kærlighed, ære og magt - og naturligvis sørejser, som i Sagaen om Gunnar Kildegnubsfjols. Tegning: Karin Birgitte Lund
I den nye udgave er sagaerne formidlet i et nutidigt og mundret dansk. Tegninger fra Sagaen om Tord Trætte (t.v.) og Forbundsfællernes saga (t.h.): Karin Birgitte Lund

Torgils er med familie og følge stævnet ud fra Island for at bosætte sig på Grønland, fortæller Flomændenes saga. Men det går galt. De kan ikke finde de eksisterende bosættelser, og ekspeditionen rammes af sult, sygdom og død. Undervejs føder Torgils' kone en søn.

Det tog seks år og et hold af eksperter i oldislandsk at nyoversætte de 2.500 sider sagaer, som udkom i 2014. Foto: Saga Forlag Det tog seks år og et hold af eksperter i oldislandsk at nyoversætte de 2.500 sider sagaer, som udkom i 2014. Foto: Saga Forlag

En dag, da Torgils vender tilbage fra et nyt forsøg på at finde bosættelserne, har trællene slået hans kone ihjel. Hvordan skal den nyfødte dreng nu overleve? Resolut skærer Torgils sig i brystet, fortæller sagaen. Først kommer der blod, men så flyder en hvidlig væske, som faren kan opfostre den lille dreng med. Tre år senere lykkes det Torgils og to mænd at komme til Island. Men undervejs dør drengen. Torgils er ude af sig selv af sorg.

"Torgils siger bagefter, at han aldrig mere vil bebrejde kvinder, at de elsker deres brystbørn højere end andre", siger Annette Lassen, redaktør for den første, samlede danske oversættelse af islændingesagaerne: "Flomændenes saga har gjort et uudsletteligt indtryk på mig. Sagaerne har ellers ry for at være sort-hvide på kønsrolleområdet. Men den vender tingene på hovedet og viser, at holdningerne ikke er så sort-hvide alligevel".

Et periskop ned i fortiden

Ligesom DR-julekalenderen Jul i Valhal var en seermagnet, har publikum revet billetterne til Det Kongelige Teaters friluftsforestilling Thor væk. Og landets vikingecentre udvider og melder om flere og flere besøgende. Nu giver nyoversættelsen danskerne endnu en mulighed for at få indblik i, hvordan vores formødre og -fædre kan have levet i vikingetiden. Sagaerne foregår fra år 930 til 1030, men er først nedskrevet på islandsk af munke og skrivekyndige i løbet af 1200- og 1300-tallet.

UNESCO-verdensarv

Historierne baserer sig i et vist omfang på en mundtlig fortælletradition, men sagaerne er i sig selv litterære værker, uden at man dog kender forfatternes navne, fortæller Annette Lassen. De originale håndskrifter er gået tabt, så sagaerne har nået os via afskrifter, der er kopieret i løbet af senmiddelalderen eller senere. Det gælder bl.a. de håndskrifter, som den islandsk-danske professor Árni Magnússon omkring år 1700 havde samlet ind og bragte til Danmark. Hans håndskriftsamling, der består af flere tusinde eksemplarer, er i dag UNESCO-verdensarv.

Et kongesagahåndskrift fra ca. 1350-1375 med flere totter (kortere fortællinger end sagaerne), der også er med i nyoversættelsen. Foto: Suzanne Reitz (AM 61 fol., Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet) Et kongesagahåndskrift fra ca. 1350-1375 med flere totter (kortere fortællinger end sagaerne), der også er med i nyoversættelsen. Foto: Suzanne Reitz (AM 61 fol., Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet)

"I resten af Norden har man ikke i samme omfang denne rige og originale litteratur på modersmålet. Sagaerne har en storhed, et udsyn og et ambitionsniveau, som det kan være svært at forstå, når man sammenligner med resten af Norden. Samtidig har de saft og kraft og handler om genkendelige temaer som kærlighed, ære og magt", siger Annette Lassen. Hun er ikke i tvivl om, at sagalitteraturen i 1800-tallet har påvirket udviklingen af de nordiske landes identiteter og idéen om et nordisk fællesskab. Man kan måske gå så langt som til at sige, at sagafortællingerne i stort omfang har påvirket nordisk litteratur og vores forståelse af den.

Den første islændingesaga udkom på dansk i 1728. I løbet af 1800-tallet tog udgivelserne fart. De var i reglen oversat af sprogforskere, men også salmedigteren N.F.S. Grundtvig har bearbejdet nogle af dem. En af de legendariske udgaver kom i 1930-31, hvor bl.a. Johannes V. Jensen, Tom Kristensen og Thøger Larsen bidrog.

Klassisk, moderne dansk uden jargonsprog

Helt op til den aktuelle nyoversættelse var blot en lille gruppe fortællinger tilgængelige på dansk. Men det er også en omfattende opgave at oversætte 2.500 sider. Annette Lassen og 14 eksperter i oldislandsk har arbejdet på opgaven i seks år. Undervejs har forfatteren Merete Pryds Helle været skønlitterær rådgiver.

De tidligere oversættelser er præget af gammeldags sprog, som kan være svært at forstå. Målet med den nye udgave har været at formidle sagaerne i et nutidigt og mundret dansk uden at skjule, at de er fra en fjern fortid. En væsentlig opgave for Annette Lassen har derfor været at fastlægge en sproglig linje i samarbejde med oversætterne.

Sagaerne giver indblik i, hvordan man levede i vikingetiden. Her en af illustrationerne, gården Stöng, som blev forladt i 1104. Tegning: Islændingesagaerne Sagaerne giver indblik i, hvordan man levede i vikingetiden. Her en af illustrationerne, gården Stöng, som blev forladt i 1104. Tegning: Islændingesagaerne

Det betyder, at læseren frem for et ord som "æt" møder det mere nutidige ord "slægt", mens "frænde" alt efter sammenhængen er erstattet med "slægtning", "fætter", "søster" eller "morbror". For at øge læsbarheden er islandske bogstaver også udeladt i personnavne, ligesom navneleddet i stednavne - f.eks. "fjord" eller "å" - er oversat til dansk. Det har den fordel, at læseren kan se det landskab for sig, hvor historien udspiller sig. Til gengæld er specialord om bl.a. gårde, skibe og våben, som ofte optræder, bibeholdt.

"Sagaerne skal naturligvis beholde deres anderledeshed. Men en almindelig gymnasieelev skal kunne læse teksten, uden at den gør modstand", forklarer Merete Pryds Helle, der har gennemlæst teksterne efterhånden, som de er nyoversat.

Merete Pryds Helle har været opmærksom på "islandismer" eller spor af oldislandske ordstillinger, som på dansk kan virke knudrede. Men det er oversætteren, der har haft det sidste ord: "De har hver deres sprogholdning, og det har jeg naturligvis taget hensyn til", uddyber hun.

Ærefrygt med måde

Den nye oversættelse står på traditionsrige skuldre. "Jeg har stor respekt for de tidligere oversætteres arbejde, og det forsvinder jo ikke, men det har fejl og mangler. Johannes V. Jensen digtede f.eks. til, mens andre oversættere udelod skjaldekvad eller lærde forklaringer. I dag er der behov for en balanceret formidling, hvor man har den sprogforskningsmæssige ekspertise med, uden at det går ud over det mundrette sprog", slutter Annette Lassen.

Parallelt med den danske udgave udkom alle sagaerne også på svensk og norsk.

Redaktionen afsluttet april 2016

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kultur Kulturarv Litteratur