Sagnkongerne vækkes

En gigantisk kongehal på 600 m2 er blevet genskabt i Sagnlandet Lejre, ikke langt fra det sted, hvor Danmarks første kongeslægt ifølge sagnhistorien huserede i 700-tallet.

Hallen er opført i massivt dansk egetømmer og er en rekonstruktion af det største byggeri fra oldtiden i Danmark. Foto: Sagnlandet Lejre

Midt i Gl. Lejres smukt kuperede landskab har Roskilde Museum siden begyndelsen af 1980’erne afdækket spor af flere monumentale haller opført i træ i yngre germansk jernalder. Den største blev fundet i 2009. Den er over 600 m2 stor og bygget omkring år 800. Hallens enorme størrelse, dens placering højt i terrænet og fundet af flere andre bygninger tæt ved giver arkæologerne god grund til at antage, at den har fungeret som residens for en stormand eller en konge igennem mere end 500 år.

Få kilometer herfra har Sagnlandet Lejre - Historisk, Arkæologisk Forsknings- og Formidlingscenter nu genskabt den gigantiske kongehal i fuld skala med tilhørende sidebygning kaldet Huset. Hallen er opført i massivt, dansk egetømmer. Med en længde på 61 meter, en bredde på 12 meter på bredeste sted samt en højde til kip på 10 meter er den 600 m2 store hal en rekonstruktion af det største byggeri fra oldtiden, vi har fundet spor af i Danmark. A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet under projektet Sagnkongernes Verden med 65 mio. kr.

Fra stolpehul til huskonstruktion
I tråd med Sagnlandet Lejres idégrundlag er store dele af bygningen opført som et eksperiment, hvor man har efterprøvet vikingernes byggemetoder, håndværk og konstruktionslogik.

 Bygningen er opført med vikingernes byggemetoder, håndværk og konstruktionslogik. Foto: Sagnlandet Lejre Bygningen er opført med vikingernes byggemetoder, håndværk og konstruktionslogik. Foto: Sagnlandet Lejre

Det er sket på baggrund af en computergenereret 3D-model baseret på de arkæologiske spor efter støttestolperne, stolper i væglinjen samt de tagbærende stolper, man fandt i Lejrehallens grundplan. Sporene peger på en dobbeltkrummet bygning, hvor både tagryg og vægge krummer udad. Den bygningstype kulminerede ifølge Sagnlandets direktør, Lars Holten, i vikingetiden – ikke mindst i Gl. Lejres monumentale hal. Ved hjælp af de arkæologiske spor er Sagnlandet således gået fra stolpehul til huskonstruktion; en proces, der igennem hele projektet har tilføjet ny viden om de byggerier, som datidens dygtige bygmestre skabte.

Al rumlig indretning og udsmykning af Hallen er genskabt på baggrund af analyser af udgravningsspor samt Sagnlandet Lejres og projektteamets egen forskning, og Hallens møbler, husgeråd, draget, våben og billedskærerarbejder kendes desuden fra den berømte og rigt udstyrede gravhøj ved Oseberg i Norge.  

Alle de Skjoldunger
Hallen og Huset, som er opført under projektet Sagnkongernes Verden, sigter på at give Sagnlandets gæster en sansemættet totaloplevelse af vikingernes før-kristne livsform, tankeverden og naturforståelse i selv samme landskab, som deres hverdag udspillede sig i for 1.500 år siden. Man siger, at Danmarks dåbsattest findes i Jelling, hvor Harald Blåtand samlede riget og kristnede danerne. Men skal man tro middelalderens skriftlige kilder fra såvel Norden som Tyskland og England, er det til gengæld i Gl. Lejre, at rødderne til den første danske kongeslægt ifølge sagnhistorien stikker dybere end noget andet sted i Danmark.

Spor af hallen blev fundet i 2009 (markeret forrest) og bestyrkede tesen om, at her lå en betydningsfuld residens. Foto: Sagnlandet Lejre Spor af hallen blev fundet i 2009 (markeret forrest) og bestyrkede tesen om, at her lå en betydningsfuld residens. Foto: Sagnlandet Lejre

Midt i det bakkede landskab havde de såkaldte Skjoldunger deres kongsgård, fortælles det. Skjoldungerne nedstammede fra kong Skjold, og ifølge Saxo Grammaticus talte de konger som Rolf Krake, Frode Fredegod og Harald Hildetand. Og selvom deres eksistens sandsynligvis forbliver historisk udokumenteret, har Roskilde Museums arkæologiske fund på stedet underbygget tesen om, at Gl. Lejre var en betydningsfuld lokalitet – måske ligefrem et magtcentrum – i jernalderens og vikingetidens Danmark (år 500-1000 e.Kr.).

Sagnlandets direktør Lars Holten ved udmærket, at det ikke kan endeligt dokumenteres, at landets første kongeslægt havde sæde i Gl. Lejre. Men den fantastiske historie om Skjoldungernes liv og magt genfortælles i flere forskellige skriftlige værker langt op i middelalderen, og det handler om at turde fortolke, pointerer ham: ”Naturligvis aldrig at gå imod kilderne, men at turde fylde hullerne ud med levende fortælling”.

Bliv klog på historien og dig selv
Med Sagnkongernes Verden er det derfor ikke alene Lars Holtens ambition at kaste lys over en særlig periode i Danmarkshistorien, som den udspillede sig i Gl. Lejre, men i lige så høj grad at formidle sagnhistorie og vække dens persongalleri til live gennem opførelsen af Hallen og Huset. Endnu en ambition med projektet, som ligger direktøren på sinde, er at få de besøgende til at reflektere over nutidens livsformer i mødet med fortidens. ”For dét at blive klogere på historien er også at blive klogere på sig selv og sin samtid”, understreger han.

Fortiden bliver forståelig gennem det håndgribelige i Lejre. Her grutter (maler) børn korn på sten. Foto: Sagnlandet Lejre Fortiden bliver forståelig gennem det håndgribelige i Lejre. Her grutter (maler) børn korn på sten. Foto: Sagnlandet Lejre

Med Hallen og Huset gør Sagnlandet Lejre dét, institutionen er kendt for at være bedst til, nemlig at gøre fortiden forståelig gennem det håndgribelige. Siden grundlæggelsen i 1964 har Sagnlandet bedrevet indlevelsespædagogik og tilbudt praksisorienteret værkstedsundervisning til sine besøgende, herunder en stor del af landets skolebørn. I dag hører institutionen til i gruppen af videnspædagogiske aktivitetscentre (VPAC), og er anerkendt for sine eksperimentalarkæologiske forsøg og metoder. Hvert år benytter mange af landets skoler muligheden for at tilbringe en lejrskoleperiode i Sagnlandet. Huset ved siden af Hallen er netop indrettet, så skoler på overnattende undervisningsforløb kan leve som Sagnkongerne gjorde det og herigennem få et sansemættet indblik i nordisk mytologi, Danmarks sagnhistorie, datidens hierarkiske samfundsstrukturer, brug af naturens ressourcer og godt håndværk.

Fra den nyopførte rekonstruktion går en vandresti til de originale fund i Gl. Lejre. Foto: Sagnlandet Lejre Fra den nyopførte rekonstruktion går en vandresti til de originale fund i Gl. Lejre. Foto: Sagnlandet Lejre

Levende historie
Nu knejser Hallen så endelig på en bakkekam ikke langt fra Sagnlandets rekonstruktion af jernalderlandsbyen Lethra og de førkristnes hellige Offermose, som en synlig og respektindgydende gigant, præcis som forlægget i Gl. Lejre må have været det tilbage i vikingetiden. Det har været et ønske at skabe en klar forbindelse mellem de to steder, og derfor er der anlagt en vandresti fra den nyopførte rekonstruktion gennem det smukke Hertadalen tilbage til det sted i Gl. Lejre, hvor resterne af den oprindelige hal og dens tilhørende bygninger er fundet og markeret i terrænet. På den måde forbindes de originale fund og Sagnlandet Lejres genskabte kongehalsmiljø på en smuk og oplevelsesmættet måde.

Hallens højsæderum har plads til 250 siddende gæster ved f.eks. kulturelle arrangementer og events. Foto: Sagnlandet Lejre Hallens højsæderum har plads til 250 siddende gæster ved f.eks. kulturelle arrangementer og events. Foto: Sagnlandet Lejre

Hallen kan rumme op til 250 siddende gæster. Og den enorme plads skal fremover bruges til et bredt udbud af kulturelle arrangementer og events. I sin konstruktion forener hallen fortidens byggeteknik med nutidens teknologi og komfort. Det gør bygningen anvendelig hele året og åbner muligheder for, at skuespillere, storytellere, håndværkere, musikere, rollespillere og gastronomer kan fylde den unikke arena med aktivitet og gøre vikingernes hverdag og Skjoldungernes sagnhistorie levende for Sagnlandets besøgende.

Redaktionen afsluttet oktober 2015
Artiklen er opdateret juni 2020

Tags

Arkitektur Formidling Historie/Kulturhistorie Nybyggeri Udstilling