HISTORISKE SKIBE

Sejladsens kulturhistorie bevaret for eftertiden med restaurering af Skoleskibet George Stage, Fregatten Jylland og Galeasen Anna Møller

Efter en omfattende renovering vil galeasen Anna Møller fra 1906 også være sejldygtig i fremtiden. Foto: Nationalmuseet
I en hal på Holbæk Havn får Anna Møller bl.a. ny køl, dæks- og bjælkelag. Foto: Nationalmuseet
I Ebeltoft er en omfattende restaurering af Fregatten Jylland i gang. Her undersøges stævnen for skader. Foto: Fregatten Jylland
Så mange originale dele som muligt bevares - f.eks. nederste del af skrogets kobberbeklædning fra 1860 (her grønt af ir). Foto: Fregatten Jylland
En fokkerå på 3 tons skulle spændes ned, inden renoveringen kunne begyndes. Foto: Fregatten Jylland
Skoleskibet Georg Stage renoveres i disse år, så det gamle skib kan klare 60-80 år mere på havet. Foto: Georg Stage
Georg Stage bliver så moderne som muligt 'bag lugerne', mens oprindelig finish og originale dele bevares. Foto: Georg Stage

I flere tusinde år har fartøjer bundet Danmark sammen, fragtet mennesker og varer på tværs af oceaner og givet adgang til den store verden. Museer, bådelaug og folk med unik viden om skibsbyggeri yder en stor indsats for at bevare nogle af de historiske skibe, som stadig kan opleves forskellige steder i landet. A.P. Møller Fonden har gennem mange år støttet de ofte kostbare restaurerings- og vedligeholdelsesprojekter for at bevare skibene for eftertiden og med dem den kulturhistoriske viden, som knytter sig til livet ombord og sejlads som transportform.

54 meter lange Georg Stages stålskrog blev afklædt både ud- og indvendigt under renoveringen, som i første etape var koncentreret omkring forskibet. Foto: Georg Stage 54 meter lange Georg Stages stålskrog blev afklædt både ud- og indvendigt under renoveringen, som i første etape var koncentreret omkring forskibet. Foto: Georg Stage

Skoleskibet Georg Stage (1934)

Selvom skoleskibet løbende er vedligeholdt og moderniseret, har 80 år til søs gjort en gennemrenovering af det tremastede og 54 meter lange sejlskib påkrævet. Med støtte fra bl.a. A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr. er første del af det omfattende renoveringsprojekt afsluttet i marts 2016. I maj sejlede 63 nye elever ud på årets togt, hvor de i løbet af 21 uger får en uddannelse som skibsassistenter.

Første del af renoveringen var koncentreret omkring forskibet. Alt fra teknik til fastmonteret møblement og træpaneler har været taget ud. En af de vigtige opgaver var nemlig at renovere indersiden af stålskroget, som man ellers ikke kan komme til. Også forskibets dæk af teaktræ er skiftet, forklarer Asser Amdisen, der er direktør for Stiftelsen Georg Stage.

Modernisering bag lugerne

På en række områder har der været behov for at opdatere skibet. En af de tunge budgetposter var et moderne toiletanlæg, der kan rense skibets spildevand. Til gengæld lever Georg Stage nu op til nye miljøkrav, der træder i kraft i 2017.

63 nye elever sejlede i maj ud på årets togt med et moderniseret Georg Stage, der lever op til nye miljøkrav. Foto (fra tidligere vinkedag): Georg Stage 63 nye elever sejlede i maj ud på årets togt med et moderniseret Georg Stage, der lever op til nye miljøkrav. Foto (fra tidligere vinkedag): Georg Stage

Store lavenergifrysere i koldkøkkenet og et airconditionanlæg er ligeledes en del af moderniseringen. Aircondition er først og fremmest relevant, fordi det forlænger stålets levetid. Kondens fra de mange mennesker ombord sætter sig nemlig som fugt på indersiden af stålet, hvor man ikke kan komme til at påføre fugtbeskyttende maling.

"Vi prøver at gøre skibet så moderne som muligt 'bag lugerne', samtidig med at vi bevarer det originalt og med den oprindelige finish", uddyber Asser Amdisen.

Anden og sidste del af renoveringen er planlagt til september 2017. Her bliver der bl.a. taget fat på besætningens og elevernes kvarterer samt agterskibet. "Når vi har gennemført projektet, kan det gamle skib igen klare 60-80 år på havet. Uden den omfattende renovering havde der måske kun været mellem to og tre sejlår tilbage", vurderer Asser Amdisen. 

Fregatten Jylland (1860)

Historisk og maritimt er Fregatten Jylland noget særligt i både dansk og internationalt perspektiv. Dels er den bygget i den relativt korte periode, hvor skibe fik både fuld sejlføring og dampkraft. Dels fik fregatten under krigen i 1864 en nøglerolle i slaget ved Helgoland, og endelig har det været brugt af Kong Christian IX som kongeskib.

Efter at være taget ud af aktiv tjeneste i 1887 fungerede Jylland først som kaserneskib og siden som sovesal for tusindvis af skolebørn på københavnerbesøg. I 1960 blev fregatten fragtet til Ebeltoft, men først i 1994 var man så langt med restaureringen, at flådefartøjet kunne indvies som museumsskib.

Fregatten Jylland har ligget i tørdok i mange år, og det manglende vandtryk har givet skader på konstruktionen. Foto: Fregatten Jylland Fregatten Jylland har ligget i tørdok i mange år, og det manglende vandtryk har givet skader på konstruktionen. Foto: Fregatten Jylland

Vandtryk på skroget

Vind og vejr slider hårdt på skibe. Men det er også en udfordring for et stort træskib at ligge på land. Normalt er trykket fra vandet med til at holde konstruktionen på plads. Men efter mere end 20 år i tørdok uden vandtryk er for- og agterskibet begyndt at synke.

Udviklingen har ikke overrasket museet, fortæller driftschef Bo Jessen Fogh Laursen: "For midtskibet blev allerede under den store restaurering i 1990'erne af samme grund sikret med et 'stålkorset'. Men for- og agterskibet var dengang i så god forfatning, at der endnu ikke var behov for det". Det er der nu, og med støtte fra Fonden på 4,8 mio. kr. er renoveringsarbejdet sat i gang. Fonden har tidligere støttet renoveringen, restaurering og aptering af fregatten med 72 mio. kr.

En del af Jyllands originale træbeklædning ses her under den tidligere store restaurering i 1990'erne. Foto: Fregatten Jylland En del af Jyllands originale træbeklædning ses her under den tidligere store restaurering i 1990'erne. Foto: Fregatten Jylland

Det er hensigten igen at bruge stålkorset for at genoprette skaderne på for- og agterskibet. Det vil også sikre imod, at der opstår nye sætningsskader på disse dele. I maj 2016 er de danske og udenlandske eksperter i gang med at lokalisere, hvor i konstruktionen skaderne konkret er opstået, for at man kan sætte målrettet ind og dermed i størst muligt omfang bevare skibets originale dele, bl.a. skrogets kobberbeklædning. Målet er også at bruge skjulte konstruktioner, så man ikke ændrer skibets udseende, påpeger Bo Jessen Fogh Laursen.

Man kan i hele renoveringsperioden, der ventes at vare til slutningen af 2017, besøge Fregatten Jylland.

Galeasen Anna Møller (1906)

Også i Holbæk kan publikum følge, hvordan fagfolk renoverer et historisk skib. I en stor blå hal på havnen får den 110-årige galease Anna Møller nemlig i disse år en gennemgribende overhaling. Galeasen, der har fungeret både som fragtskib, kabeludlægger og stenfiskerfartøj, har siden 1976 været et af Nationalmuseets museumsskibe.

Galeasen Anna Møller har 110 år på bagen, hvoraf de seneste 40 år har været som museumsskib. Foto: Nationalmuseet Galeasen Anna Møller har 110 år på bagen, hvoraf de seneste 40 år har været som museumsskib. Foto: Nationalmuseet

Fra 1996 har et skibslaug stået for sejladsen med Anna Møller og den daglige vedligeholdelse som maling og renholdelse. Men i 2014 blev det klart, at der skulle mere til, hvis skibet fortsat skulle være sejldygtigt. Fonden støttede Nationalmuseets erhvervelse af galeasen i 1976 og har denne gang støttet museets renovering af skibet med 13,2 mio. kr.

"Som nationalmuseum er en af vores opgaver at holde gamle håndværk ved lige. Frem for at sende Anna Møller på værft har vi derfor valgt at bruge vores egne medarbejdere for at udvikle museets håndværksfaglige kompetencer. Det er samtidig en vigtig opgave for os at videregive viden om træskibsbyggeri til kommende generationer. På den baggrund har vi netop ansat to lærlinge på projektet", understreger Morten Kvist Jensen fra Frilandsmuseet, der er sagsarkitekt på projektet. Også et samarbejde med Holbæk Træskibslaug bidrager til, at viden om skibsbyggeri kommer bredt ud.

Arbejdet foregår i etaper

Anna Møller skal have ny køl, ligesom hele dæks- og bjælkelaget skal udskiftes. Det samme gælder sandsynligvis store dele af beklædningen og mange af spanterne. Men her er omfanget af svampeskader endnu ikke klarlagt, fordi arbejdet er nødt til at foregå i etaper. I maj 2016 gælder det udskiftning af kølen, og en ny 17,5 meter bøgekøl er derfor ved at blive udformet, fortæller Morten Møller Nielsen, Nationalmuseets tømrer, der leder renoveringen.

Nationalmuseets medarbejdere står for renoveringen af Anna Møller og holder derigennem gamle håndværk ved lige. Foto: Nationalmuseet Nationalmuseets medarbejdere står for renoveringen af Anna Møller og holder derigennem gamle håndværk ved lige. Foto: Nationalmuseet

Det er vigtigt, at nye generationer lærer at sejle de gamle skibe, og her spiller bådelauget en væsentlig rolle, pointerer Morten Møller: "Vores laug af frivillige er ved at genetablere sig også med yngre medlemmer. Det spændende ved vores historiske både er, at de ikke er museumsgenstande i en glasmontre. De er en levende del af vores nutid".

Anna Møller forventes at være sejlklar i 2018. Indtil da kan man kigge indenfor i den blå hal alle hverdage mellem kl. 10-14.

Redaktionen afsluttet juni 2016

Tags

Kulturarv Restaurering Søfart