HAVNENS HJERTE

Renovering af Holbæks nedlagte skibsværft skaber levende byrum i havnen

Holbæks gamle stolthed, værftet, blæser nyt liv i byens havnemiljø. Foto: Joe Kniesek
Nu er der undervisning, teater, arrangementer for børn og meget mere i de restaurerede bygninger. Foto: Jacob Antvorskov / NVPRO
Produktionsskolen NVPRO driver Værftscaféen, hvor de unge bliver uddannet ude i 'virkeligheden'. Foto: Jacob Antvorskov / NVPRO
Skolen er også med til at videreføre Holbæks maritime faglighed med naturskole og andre aktiviteter. Foto: Jacob Antvorskov / NVPRO
Der klatres på væggen under jerndragere og hejseværk, spor af det gamle værftliv. Byens klatreklub er nemlig med på værftet. Foto: Joe Kniesek
Skolebørn stævner ud på fjorden, med det gamle skibsværft i baggrunden. Foto: Jacob Antvorskov / NVPRO

Vestenvinden hvirvler byger af kold regn hen over værftspladsen og ind imellem dens røde værftsbygninger. Man kan knapt fornemme den anden side af fjorden. Det er småt med folk på havnen, men igennem de store glaspartier, som har erstattet skydeportene ind til den gamle skibshal, kan man se Værftscaféens personale gøre klar til at åbne for frokostgæster.

Fra træskibe til undervisning

Inde i caféen møder vi forstanderen for produktionsskolen NVPRO, Henrik Bendixen. Skolen står for driften af de mange aktiviteter, som nu fylder det nyrestaurerede værft.

I den gamle skibshal kan man nu komme indenfor i caféens varme efter en tur på havnen. Foto: Joe Kniesek I den gamle skibshal kan man nu komme indenfor i caféens varme efter en tur på havnen. Foto: Joe Kniesek

Udstyret med kaffe går vi ovenpå for at tale om restaureringsprojektet. Her støder Holbæk Kommunes kulturchef Brian Ahlquist til. NVPRO og kommunen er nemlig to af de drivende kræfter bag forandringerne på Holbæk Havn. Samarbejdet omfatter også Foreningen for Holbæk Havns Gamle Beddinger, Ung Holbæk og Holbæk Klatreklub.

Engang blev her bygget træskibe. I dag er bygningen ramme om undervisning, teaterforestillinger, mødearrangementer og (jule)underholdning for børn blandt meget mere, fortæller Henrik Bendixen.

Levende kulturarv

Værftet, der blev etableret i 1938, var i storhedstiden en af byens største arbejdspladser. I alt 343 nybyggede skibe er søsat herfra. Blandt andet kom søværnets minestrygere fra Holbæk Værft, der også var storleverandør af 118 fartøjer til Den Kongelige Grønlandske Handel. Men behovet svandt ind, og værftet endte som reparationsværft. I 2007 var det slut. Produktionen blev definitivt indstillet, og værftet forfaldt.

Medarbejdere på værftet i 1957, 50 år inden arbejdspladsen måtte lukke helt. Foto: Holbæk Stadsarkiv Medarbejdere på værftet i 1957, 50 år inden arbejdspladsen måtte lukke helt. Foto: Holbæk Stadsarkiv

Som i andre danske byer blev havnen således tømt for de oprindelige funktioner. Men i stedet for at rive værftsbygningerne ned har man i Holbæk valgt at satse på en bevarelse af det gamle havnemiljø som den medicin, der på ny skal blæse liv i området. Først og fremmest fordi handel, skibsfart og skibstømrerhåndværket stadig er tæt knyttet til byens selvforståelse, men også fordi de gamle værftsbygninger har bevaringsmæssig værdi, beretter Brian Ahlquist: "Bygningen, vi sidder i, tegner en del af Holbæks historie og byens identitet. Der går stadig skibstømrere rundt i byen, som har arbejdet her". Henrik Bendixen supplerer: "Vi kan mærke, at det har været Holbæks stolthed".

Undervisning i 'noget virkeligt'

Rygrad i projektet er i lige så høj grad Holbæk som uddannelsesby. "Vi spurgte os selv, om vi kunne koble byens store maritime faglighed med alle de unge mennesker, vi har, der skal lære noget", fortsætter Brian Ahlquist.

Studerende fra produktionsskolen NVPRO står for aktiviteter på havnen og fjorden. Foto: Jacob Antvorskov / NVPRO Studerende fra produktionsskolen NVPRO står for aktiviteter på havnen og fjorden. Foto: Jacob Antvorskov / NVPRO

Det er her, NVPRO indtager en nøglerolle. "Vores undervisning er bedst, hvis den er bundet op på noget virkeligt. Derfor bød vi ind på værftet", siger Henrik Bendixen. I dag driver skolen både Værftscaféen og Grejbanken, hvor man udover at kunne spise kan leje alt fra kanoer og kajakker til soveposer og telte. NVPRO's naturskole og den maritime linje står for aktiviteter på havnen og fjorden bl.a. med galeasen Hjalm, som håndværkerlinjen i disse måneder gør sejlklar. "Det folder undervisningen ud på en anden måde, end hvis vi bare 'lader som om'", påpeger Henrik Bendixen.

I det hele taget spiller de unge en vigtig rolle for værftsprojektet, for de skal være med til at forme stedets nye identitet og fremtidens fortælling om Holbæk", mener Brian Ahlquist.

Ringe i vandet

"Værftet er havnens hjerte", understreger han. "Det skal pumpe liv ud i armene og benene. Vi håber, at aktiviteterne breder sig som ringe i vandet også uden for værftet". Det første eksempel på dén effekt kan vi allerede se ud af vinduet, hvor nogle håndværkere er ved at give en bygning i gule mursten den store overhaling. Kun de nøgne mure står tilbage. Det er fiskerestauranten - nabo til Værftscaféen - der udvider.

Værftsprojektet inspirerer til mere liv på havnen, som f.eks. den gule nabobygning, der er ved at blive renoveret. Foto: Joe Kniesek Værftsprojektet inspirerer til mere liv på havnen, som f.eks. den gule nabobygning, der er ved at blive renoveret. Foto: Joe Kniesek

Vi bevæger os gennem værftsbygningen for at gå udenfor. På vejen giver de mange glasvægge et godt kig til det nye og lidt rå look. Her og der er der stadig jerndragere og hejseværk, for renoveringen har ikke slettet alle spor af det gamle værftliv.

Set udefra står værftsbygningen skarpt i sin oprindelige form. Alle træ- og blikskure, der over årene var bygget til, er nu revet ned. Det tog mere end et halvt år at fritlægge bygningen for dens mange knopskud, fortæller Henrik Bendixen.

Til højre ligger den gamle industrihavn. Her er bygget boliger og erhverv. Vi passerer et af værftsområdets aktiver: den største af de to beddinger, som Foreningen for Holbæk Gamle Havns Bedding står for. Når klubmedlemmerne er færdige med at genopbygge spilhuset, kan der igen trækkes pænt store skibe på land. Lige ved siden af ligger foreningens nybyggede skibsbyggerhal, som indgik i værftsprojektet. Indenfor er to træskibe under kærlig behandling.

Renovering af Anna Møller

Vi zigzagger mellem vandpytterne for at komme over til en fabrikshal, hvor endnu et eksempel på "ringe i vandet" befinder sig. Det drejer sig om Nationalmuseets galease Anna Møller fra 1906, og hun tårner sig op over os. Med støtte fra A.P. Møller Fonden er museets skibstømrere og bådebyggere i gang med en totalrenovering.

I en nybygget skibsbyggerhal tager Foreningen for Holbæk Gamle Havns Bedding sig kærligt af gamle træskibe. Foto: Joe Kniesek I en nybygget skibsbyggerhal tager Foreningen for Holbæk Gamle Havns Bedding sig kærligt af gamle træskibe. Foto: Joe Kniesek

"Holbæk skal være en base, der holder skibstømrerhåndværkets historie i live. Beddingforeningens medlemmer bærer på en viden og en kultur, som med de nye rammer, vi har, gerne skal gives videre til en næste generation. Derfor er vi rigtig glade for, at Anna Møller bliver renoveret her.

Da vi igen kommer indenfor i varmen, er der mere aktivitet i restauranten. Trods vejret har folk fundet vej ned på havnen. NVPRO's unge personale tager imod bestillinger, mens kokken kommer svingende med frokosttallerkener til et bord, hvor gæsterne sidder lunt bag det store glasparti og kigger over mod Orøfærgen. Næste afgang er 13.20.

Redaktionen afsluttet februar 2016

Tags

Kulturarv Restaurering