ET STYKKE DANMARK I ROTTERDAM

Sømandskirken ligger direkte ned til et af de gamle havneområder i centrum af Rotterdam. Foto: Huib Nederhof

I dag to år efter står bygningen lige så stilren, som den gjorde ved indvielsen i april 1970. Som en del af renoveringen er den udvendige træbeklædning udskiftet med tombak, en slidstærk messinglegering, der harmonerer fint med bygningens røde mursten. Hovedindgangen er blevet fremhævet. Der er monteret nye vinduer og døre, som holder energiforbruget nede, og også indenfor er kirkerummet og fællesarealerne igen et fornemt visitkort for dansk design, håndværk og kultur.

Arkitekten er inspireret af Japan

En kirke for danske søfolk blev etableret i Rotterdam i 1954 i tilknytning til den svenske sømandskirke. Men allerede i begyndelsen af 60'erne var Rotterdams havn blevet Europas største, som også flere og flere danske skibe anløb. Behovet for en selvstændig kirke voksede i samme takt.

Som arkitekt for den nye kirke, der kom til at ligge direkte ned til et af de gamle havneområder i centrum af byen, valgte man Holger Jensen (1918-2004). Med flere end 50 kirkebyggerier her og i udlandet er han en af de centrale skikkelser inden for moderne dansk kirkebyggeri. Holger Jensen hentede inspiration i Japan, hvilket er tydeligt i kirkens døbefont, alter og prædikestol.

Et nutidigt dansk look går hånd i hånd med den oprindelige arkitektur. Foto: Huib Nederhof

Ud over det højloftede kirkerum, der er en selvstændig pavillon i åben forbindelse med resten af byggeriet, finder man i stueplan et mageligt loungeområde med danske møbelklassikere, en spisesal og et stort, nyindrettet køkken samt kontor- og opbevaringsfaciliteter.

På 1. sal ligger boliger for præsten og andre medarbejdere. I forbindelse med renoveringen er indretningen af stueplanet gjort så fleksibel, at en del af opholdsområdet kan integreres med kirkerummet og hermed skabe plads til flere til de store højtider.

Arkitektvirksomheden Praksis i Troense, som har stået for renoveringsprojektet, har tilføjet nye elementer og detaljer, der både understreger den oprindelige arkitektur og giver byggeriet et nutidigt dansk look. Det gælder bl.a. brugen af skillevægge og skydedøre i glas, der er udsmykket med et mønster, som arkitekten Arne Jacobsen har tegnet. Og det gælder brugen af smukt forarbejdede egetræspaneler, hvis riflede overflade og farve giver en varm stemning i hele huset.

Selvom der er færre danske søfolk end tidligere, er de stadig en vigtig målgruppe for kirken i Rotterdam. Foto: Huib Nederhof

Rækker ud til hele Nederlandene

Siden kirken blev bygget, har sammensætningen af menighed og brugere ændret sig. Søfolkene er stadig en vigtig målgruppe. Men der er færre besætningsmedlemmer på skibene, og de tæller flere nationaliteter, ligesom skibene ligger kortere tid i havn. Til gengæld bor der nu flere mennesker med dansk baggrund i Nederlandene, og flere kommer for at studere eller arbejde.

Kirken dækker således hele Nederlandene og en danskerkoloni på op mod 20.000 mennesker. På den måde adskiller kirken sig fra andre sømandskirker, der ud over betjeningen af søfolk ellers dækker mere lokalt som f.eks. Hamborg, Gøteborg og Singapore, forklarer Margith Pedersen, generalsekretær i DSUK, Danske Sømands- og Udlandskirker.

Kirken på havnen

De store skibe lægger til kaj en halv til en hel times kørsel fra kirken, fortæller kirkens præst, Ulrik Maarup Iversen. Derfor tager han eller kirkens assistenter også ud på havnen seks af ugens dage for at besøge de danske skibe. "Tit er der måske kun ét dansk besætningsmedlem ombord, og med så kort tid i havn er det endnu vigtigere, at vi tager ud til dem. Er man alene, er man ofte glad for at få lejlighed til at tale dansk eller for at tale med en med samme kulturelle baggrund", siger han.

Åben for alle

Også inde i Rotterdam er der aktiviteter seks af ugens dage. Ud over de kirkelige handlinger har huset funktion af mødested og forsamlingshus med foredrag, hyggeaftener og socialt samvær.

I juni 2014 blev den renoverede kirke genindviet med festgudstjeneste og reception. Foto: Den Danske Sømandskirke

Nogle kommer for at læse aviser og ugeblade, mens andre ser dansk tv. Ved store nationale begivenheder er tv'et trækplaster, fortæller Line Kofoed, der siden 2011 har stået i spidsen for menighedsrådet. Hun er nederlandsk gift og er kommet i kirken i mere end 30 år.

"Vi har mange, der yder et stort frivilligt arbejde her, selv om de måske har boet i Nederlandene i 50 år. Uanset om man er integreret i Holland, vil man altid bevare sine danske rødder. Derfor er det vigtigt, at vi er her som et netværk", siger hun.

Kirken har også fokus på børn og unge. Der er bl.a. børneklub en gang om måneden, hvor børnene får mulighed for at tale dansk med jævnaldrende. Samtidig kan forældre møde andre danske forældre. Der er selvfølgelig også konfirmation i kirken. Og for unge og studerende er der fredagscaféer, for det kan let blive ensomt, når man opholder sig alene ude i verden, forklarer Line Kofoed.

Dansk mad og hygge bidrager til omsætningen

"Lønomkostningerne til præst og assistenter bliver dækket fra Danmark. Men de danske sømands- og udlandskirker skal i modsætning til kirkerne i Danmark selv finansiere resten af driften og vedligeholdelsen", fortæller Margith Pedersen. Derfor er støtte fra den danske koloni og en dansk menighed vigtig. I Rotterdam skal der årligt skaffes 1 mio. kr. til drift og vedligeholdelse.

I kirkens butik bugner hylderne af rødkål, risengrød og andre danske madvarer. Foto: Den Danske Sømandskirke

En ikke uvæsentlig del af omsætningen stammer fra de mange frokoster og middage med dansk mad, som indgår i kirkens omfattende program. "Det er vores ambition, at vi selv kan bære kirkens økonomi og dermed ikke bliver så afhængige af støtte og donationer", forklarer Line Kofoed. Derfor er der også en butik, som har specialiseret sig i danske designprodukter og madvarer, man ellers ikke kan opdrive i selv det mest velassorterede nederlandske supermarked, ligesom der lægges megen energi i velbesøgte julemarkeder, som også er populære blandt nederlænderne.

Redaktionen afsluttet maj 2015