M/S Museet for søfart

Museet er bygget under jorden, så det ikke skærmer for udsynet til det verdensberømte Kronborg Slot. Den gamle dok er kantet med pullerter, stenstøtter, som bruges til fortøjning af skibe, for at beskytte trafikanter. Foto: Rasmus Hjortshøj / BIG

Museet er bygget under jorden rundt om tørdokken, og det eneste, man kan se fra terræn, er det meterhøje gennemsigtige rækværk rundt om kanten af dokken. Intet må skærme for udsynet til det verdensberømte Kronborg Slot, der siden år 2000 har været på Unescos Verdensarvliste. En lang række pullerter, eller stenstøtter, som man fortøjer skibe ved, beskytter trafikanter i havneområdet fra at køre ind over kanten af dokken. Pullerterne har form af vekslende prikker og streger, og i morsekode siger de "M/S Museet for Søfart. Det er nødvendigt at sejle".

Bjarke Ingels Group, BIG, har tegnet det spektakulære byggeri, og donationer fra en lang række fonde har sikret museets tilblivelse.

Løberust og museumsbyggeri

Den syv meter dybe, 150 meter lange og 25 meter brede tørdok giver besøgende et umiddelbart indtryk af de kæmpemæssige størrelsesforhold, der gør sig gældende for skibsbyggeri. De rå betonvægge med løberust og aftryk fra forskallingsbrædder vidner om skibsbyggeri i den nære fortid, og en fenderliste af træ med et diskret blåt lys markerer vandlinjen. Enkelte steder er dokvæggen gennembrudt af store glasfacader for at give lysindfald til de bagvedliggende lokaler. Tre glasbroer krydser dokken fra forskellige vinkler i siksak over tørdokken. Dokken er en genstand i sig selv, men kan også bruges til udstillinger og arrangementer. Man har måttet tage innovative konstruktionsmetoder i brug for at realisere det næsten usynlige og samtidig omfattende bygningsværk, og byggeriet har budt på mange udfordringer.

Fra toppen af museet er der udsigt til Øresund og Helsingørs gamle værftsområde. Foto: Rasmus Hjortshøj / BIG

Søgang ombord

De første par måneder, efter museet bød velkommen ombord den 5. oktober 2013, udforskede over 19.000 gæster dansk søfart i udstillingslokaler, som snor sig rundt om tørdokkens vægge. Alle gulve hælder svagt, og der er dømt søgang, så snart man træder ind på museumsdækket. Den svagt gyngende fornemmelse bereder de besøgende på de maritime oplevelser, der er i vente.

Søfart kan godt synes lidt nøgternt, erhvervsfokuseret og alvorligt, men det er bestemt også kultur, oplevelser og eventyr. Og museet gør sit til, at søfart ikke kun optræder i erhvervssektionen, men i allerhøjeste grad også i kultursektionen, fortæller Camilla Mordhorst.

"I dag er der en næsten kulturel usynlighed omkring søfart. Den er flyttet ud i de store industrihavne, hvor lastning sker lynhurtigt og effektivt. Skibene ligger kun i land et døgn eller to", siger hun. "Før i tiden tog styklastning af et stort skib flere uger, og et gevaldigt havneliv udfoldede sig omkring bådene".

Museets forskelligartede udstillingsafsnit levendegør historien om dansk søfart med sansemættede fortællinger om sømanden som kulturelt ikon, livet i havnen og ombord på et skib, navigationens svære kunst, søfart i krigssituationer, søfart i 1700-tallet med videre. Interaktivitet betyder, at de besøgende kan sætte sig i tatovørens stol eller lære at bruge en sekstant.

Lydlandskaber fylder æteren med bølgebrus, havmågeskrig og brudstykker af sømandsviser i det fjerne. Mere dramatisk er lydene i afsnittet om søfart under verdenskrigene, hvor eksplosioner fra torpedoer akkompagnerer de farefulde sejladser.

Modeller og portrætter

Samlingen omfatter de mange historiske genstande fra det tidligere Søfartsmuseum, der i 98 år havde til huse på selve Kronborg. Og som det hører sig til i et maritimt museum, er en armada af detaljerige skibsmodeller spændt ud gennem alle udstillingsafsnit. Under hver af modellerne er en montre med den type last, skibet sejlede med. Den store Amerikadamper, Frederik VIII, der sejlede fra 1913-1936, viser tidstypisk udvandrerbagage, mens postskibet Hermod fra 1855 viser dynger af breve. Med samme sejlretning bidrager alle modelskibene til at skabe bevægelse gennem de mange udstillingsafsnit.

På linje med andre skibsfartsmuseer har M/S Museet for Søfart også en stor samling skibsportrætter. "De er hængt efter vandlinjen med en lang fortløbende horisont, det viser den meget store kvalitetsforskel, der er i portrætterne", pointerer Camilla Mordhorst. For ligesom portrætmalerier er skibsportrætter blevet udført af de bedste og de værste kunstmalere. Det er tydeligt at se på et enkelt billede, der med vilje hænger skævt, for ellers passer vandlinjen ikke.

Fuld damp på moderne søfart

Efter de mange historiske udstillinger venter den sidste om moderne søfart. Her er blandt andet en model af verdens største containerskib, Maersk Lines Triple E, fuldlastet og klar til at indtage verdenshavene.

Museet i Helsingør skiller sig med sin placering og arkitektur markant ud fra verdens øvrige søfartsmuseer. Foto: Dragør Luftfoto

Da havnemiljøerne er blevet så usynlige, tænker de fleste af os ikke over, hvordan almindelige dagligvarer dukker op i supermarkederne og andre forretninger. I dette udstillingsafsnit forstår man til fulde, at stort set alt, hvad moderne danskere spiser, bærer på kroppen, bor i og bruger til dagligt, bliver transporteret hertil i containerskibe i en globaliseret handel. Danmark spiller en stor rolle i denne handel, og danske rederier står globalt for hver tiende søtransport.

Det nye museum skiller sig markant ud fra verdens øvrige søfartsmuseer og er den perfekte ramme omkring historien om moderne søfart, siger Camilla Mordhorst. Mange andre søfartsmuseer har til huse i arsenalbygninger og pakhuse fra 17- og 1800-tallet. Det er fuldt forståeligt, for det var dengang, den oversøiske handel for alvor slog igennem. Men det betyder også, at museerne hænger en smule fast i fortiden.

"Det nye museums arkitektur formidler til omgivelserne og de besøgende, at det også er nutid, vi taler om. Det er ude på verdenshavene, vi har indflydelse og gør os gældende. Søfart er ikke et kapitel, der er overstået, eller som vi er færdige med at udvikle, hverken nationalt eller globalt".

Redaktionen afsluttet december 2013