Demokrati er levende mennesker

Den historiske Krogerup Højskole bliver restaureret og moderniseret i Hal Kochs og Børge Mogensens ånd

Ved grundlæggelsen i 1946 var Krogerup Højskole ramme om efterkrigstidens demokratiske dannelse. 75-års jubilæet i 2021 bliver i gennemrestaurerede rammer. Foto: Kirstine Autzen

I fotorummet på Krogerup Højskole er eleverne i fuld sving med billedbehandling, diskussion af fotos og granskning af udprintede billeder på en opslagstavle. De er netop vendt tilbage til et gennemmoderniseret undervisningslokale efter skolens nedlukning i forbindelse med coronakrisen. "Det er megalækkert", siger Smilla Due, elev på fotoholdet. "Rummet virker større, fordi det er mere praktisk indrettet med for eksempel indbygget siddeplads i reolen. I det ene hjørne er der gode stole, man kan bruge til fotoshoots. Vi har hver fået en hylde til vores udstyr, og man bliver meget mere motiveret til at gå hurtigt i gang". Lokalet er lyst, imødekommende og lyddæmpet, og mange elever bruger hellere noget af fritiden i undervisningslokalet end i parken, fortæller Smilla Due: "Man glæder sig til at komme ind og benytte sig af de fede faciliteter".

Fotorummet har fået nye faciliteter og bedre plads. Foto: Kirstine Autzen
Den nyklassicistiske hovedbygning er restaureret både ude og inde. Foto: Kirstine Autzen
Oprindelige farver fra 1700-tallet har inspireret i renoveringen. Foto: Kirstine Autzen
Elevfløjen fra 1950'erne er også restaureret, bl.a. med facadebehandling. Foto: Kirstine Autzen
Der er lagt nye elinstallationer ind overalt. Foto: Kirstine Autzen
Højskolen ligger i et naturskønt område omgivet af et parkanlæg. Foto: Kirstine Autzen
Børge Mogensens 'demokratiske' møbler har også fået nyt liv med restaureringen. Foto: Kirstine Autzen

På vej mod 75-års jubilæum
Moderniseringen af fotorummet er en del af en gennemgribende restaurering og modernisering af skolens hovedbygning og elevfløj. Hovedbygningen huser blandt andet bibliotek, spisesal, gæsteboliger og administrationskontorer, mens elevfløjen indeholder elevværelser, en stor foredragssal og undervisningslokaler.

Højskolen er normalt aldrig tom for elever, kursister og andre gæster, fortæller forstander Rasmus Meyer. Nu har skolen benyttet coronakrisen og nedlukningen af landets højskoler i en periode til at speede restaurerings- og moderniseringsprocessen op. Arbejdet skal stå klar til fejring af højskolens 75-års jubilæum i 2021 og er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Det smukke ved stedet er...
Krogerup Højskole blev grundlagt efter Anden Verdenskrig af teologiprofessor og demokratitænker Hal Koch, der var skolens første forstander.

I skolens foredragssal er der hver uge offentlige foredrag, debatter og koncerter. Foto: Kirstine Autzen I skolens foredragssal er der hver uge offentlige foredrag, debatter og koncerter. Foto: Kirstine Autzen

Etableringen af højskolen var en del af efterkrigstidens demokratiske vækkelse og skulle danne rammen om en demokratisk dannelse af eleverne: "Det smukke ved stedet er, at kongehus, arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer og landbrug gik sammen om at muliggøre højskolen. Trods alt det, der splittede disse institutioner, var de enige om at værne om og udvikle demokratiet", fortæller Rasmus Meyer.

En af højskolens grundtanker var og er, at demokrati ikke lever i kraft af love og paragraffer, men i kraft af levende mennesker. "Man skal gå herfra klogere på sig selv og på meningen med tilværelsen. Men man skal også føle et ansvar for det samfund, man er en del af", siger Rasmus Meyer.

Trods alt det, der splittede disse institutioner, var de enige om at værne om og udvikle demokratiet.
Rasmus Meyer, forstander
Højskolen har over 1000 elever og kursister fra hele landet om året. Foto: Kirstine Autzen Højskolen har over 1000 elever og kursister fra hele landet om året. Foto: Kirstine Autzen

Skolen har i dag plads til 125 elever på de lange forårs- og efterårskurser, hvor eleverne kan vælge mellem otte hovedfag, bl.a. fotokurset. Desuden afholder man ugekurser sommer, efterår og mellem jul og nytår, samt familiekurser, hvor flere generationer tager på højskole sammen. I alt er der over 1.000 elever og kursister fra hele landet om året. Hver tirsdag danner skolens foredragssal rammen om offentlige foredrag, debatter og koncerter, der hver tiltrækker flere hundrede gæster fra lokal- og hovedstadsområdet.

Også om 100 år
Krogerup Højskole ligger midt i et naturskønt område omgivet af et parkanlæg, skov, marker og avlsbygninger. Højskolen består af en historisk, fredet hovedbygning fra slutningen af 1700-tallet samt en elevfløj fra midten af 1950’erne. Foran hovedbygningen er en stenbelagt opkørsel omgivet af stenstøtter og en gårdsplads med græsplæne og gamle træer.

Ude er anlagt dræn rundt om hovedbygningen, hvor der længe var fugt og svamp. Foto: Kirstine Autzen Ude er anlagt dræn rundt om hovedbygningen, hvor der længe var fugt og svamp. Foto: Kirstine Autzen

Restaureringsarbejdet består i anlæggelse af dræn rundt om hovedbygningen, etablering af nye elinstallationer overalt, facadebehandling af hovedbygning og elevfløj samt genopretning af forpladsen. Her vil man fjerne stenstøtterne rundt om plænearealet, så indgangen fremtræder mere åben og imødekommende, fortæller Rasmus Meyer. Restaureringen skal sikre en vigtig del af den danske kulturarv i form af den nyklassicistiske bygning, så den fremstår i sin pragt og herlighed. "Dræn rundt om skolen er selvfølgelig ikke noget, man kan se, men det er helt afgørende for, at der også står en bygning om 100 år. Vi har længe kæmpet med fugt og svamp i underetagen", siger han.

Møblerne fortæller en historie
Den indflydelsesrige, danske møbelarkitekt Børge Mogensen stod i sin tid for design af højskolens møblement, for eksempel i biblioteket og i elevværelserne. 

Børge Mogensens funktionelle møblement er restaureret, bl.a. i biblioteket. Foto: Kirstine Autzen Børge Mogensens funktionelle møblement er restaureret, bl.a. i biblioteket. Foto: Kirstine Autzen

Mogensen var, i samklang med skolens ånd, optaget af at skabe demokratiske møbler, altså gennemtænkte, funktionelle møbler tilvirket af holdbare materialer, men stadig i et prisleje, så almindelige mennesker kunne følge med. Møblementet bliver nu restaureret, så biblioteket og elevværelserne bevarer deres klassiske og funktionelle design. "Vi har en arv, vi kan bruge til noget. Møblerne har en historie, der er vigtig at fortælle", siger højskoleforstanderen. Det handler også om genbrug, hvilket ligger i forlængelse af skolens fokus på klima og bæredygtighed, pointerer han.

I hovedhuset har man i hall, bibliotek og spisesal farvesat rummene inspireret af de oprindelige farver fra 1700-tallet, mens foredragssalen fra 1950’erne har fået en ny farvelægning. Her er udfordringen, at den historiske sal samtidig skal tale til nutidens ungdom, fremhæver Rasmus Meyer: "Vi vil gerne holde fast i, at skolen og bygningerne har en flot historie, og samtidig pege ind i fremtiden med en modernisering af skolen".

For højskoleelev Smilla Due betyder restaureringen og moderniseringen, at man får lyst til at passe på stedet: "Højskolen er et sted, man låner i en bestemt periode. Når omgivelserne er så fede, så bliver man selv nødt til at værdsætte dem og bruge dem".

Redaktionen afsluttet juli 2020

Tags

Børn/Unge Højskoler Kulturarv Restaurering