Højskole for fremtiden
Nybyggeri og renovering fremtidssikrer Ry Højskole og styrker samspillet med byen
De danske højskoler har tradition for at have højt til loftet. Det gælder helt bogstaveligt Ry Højskole. I sommeren 2018 tog lærere og elever nemlig en ny bygning i brug, hvor foyeren i hovedindgangen åbner sig op gennem tre etager. Fornemmelsen af plads og højde understreges af de bærende søjler i egetømmer og stål, lysindfald fra de store glaspartier mod gaden og gårdsiden og af en trappe, der synes at svæve. Fra trappen bliver der også adgang til nabohuset, skolens gamle hovedbygning, når håndværkerne i marts 2019 er færdige med en renovering, der indgår i projektet.
Små reposer og kroge inviterer til ophold. Foto: Thomas Mølvig
Højskoleforstander Ole Toftdahl kigger op på foyerens trappeforløb, der zigzagger organisk frem og tilbage mellem etagerne i det nye hus og den gamle hovedbygning. Undervejs inviterer små reposer og kroge til ophold. ”Skolens gamle bygninger er jo labyrintiske. Det har vi gerne villet videreføre. Herinde kan man jo næsten se for sig, at trapperne flytter sig om natten som i Harry Potters magiske univers”, ler Ole Toftdahl.
Skolen, der startede undervisningen for 126 år siden, peger med nybyggeriet og renoveringen både på sine historiske rødder og fremad som en institution, hvor nye generationer af unge kan få inspiration.
Det Nye Bakkehus byder velkommen
Den nye bygning har erstattet Bakkehuset fra 1897, som efter mange års brug var nedslidt. Ole Toftdahl er glad for, at skolen omsider har fået en rigtig hovedindgang: ”Før var fornemmelsen, at man trængte ind på privat område. Nu kan alle se, hvor man går ind, så nu kan vi byde folk ordentligt velkommen”.
Med den nye bygning har skolen fået en rigtig hovedindgang, som man manglede før. Foto: Birk Danø
I Det Nye Bakkehus’ stueplan er der ud over foyerområdet indrettet to lydtætte musiklokaler og et kontrolrum, der kan betjene begge musiklokaler, når de bruges som studier. Men kontrolrummet kan også bruges som et ekstra øvelokale.
Det har været et stort ønske at vise aktiviteterne i huset, forklarer Ole Toftdahl. Facaden ud mod gaden har derfor glaspartier, mens der til gårdsiden er etableret store glasdøre, som på varme sommerdage kan åbnes helt: ”Det var de også, da vi flyttede ind for 14 dage siden. Så snart eleverne gik i gang med at øve herinde, satte andre elever sig udenfor for at lytte. Lige nu er det nok de fedeste musiklokaler på en højskole”.
Gennem store glasdøre kan man lytte med i gården, når der bliver øvet i musiklokalerne. Foto: Søren Bresling
Bygningens anden og tredje plan består af et storrum og en hængende balkon i åben forbindelse med hinanden. Op mod 100 elever skal kunne bruge de 160 m2 samtidig, forklarer Ole Toftdahl: ”Vi ville skabe et multifunktionelt rum til samtalefag, som ikke låser os fast til bestemte fagligheder. Men vi var usikre på, om vi turde lave rum uden vægge til undervisning i bl.a. journalistik og samfundsfag. Turde vi stole på, at akustikken blev god? Jeg synes, at det er lykkedes”.
Bygget i stationsbyens format
Arkitekturen er inspireret af placeringen midt i Ry, beretter arkitekt Jesper Danø: ”I valg af materialer og proportioner har jeg taget udgangspunkt i byens klassiske rødstenshuse med sadeltag, som også karakteriserer højskolens gamle bygninger.
Solafskærmningen med vandrette træribbepaneler er inspireret af en fredet stationsbygning med bindingsværk. Foto: Thomas Mølvig
Den fredede stationsbygning over for skolen har også spillet ind. Den står i mursten i stueetagen, mens første sal har bindingsværk og krænger lidt ud. Det har jeg taget med i udformning af bygningens udvendige solafskærmning, der består af vandrette træribbepaneler båret af træsøjler”.
På samme måde er det let foldede skifertag en moderne fortolkning af stationens tag. Også taget på den gamle hovedbygning får i forbindelse med renoveringen et matchende skifertag. Valget af skifter skyldes, at man kan forme det med knæk og skarpe vinkler, så man kan skabe et sammenhængende tagforløb over skolens fire bygninger ud mod Klostervej. ”Selvom de fire huse kan opleves sådan, ligger de ikke helt parallelt, og tagene har forskellig højde. Men det nye tagforløb binder dem alle visuelt sammen”.
Det er planen, at de to sidste bygninger også får nyt tag, når de på et tidspunkt skal renoveres.
Fremtidssikring
Når den gamle hovedbygning er klar, flytter administration, lærerfaciliteter og lærerværelset ind i mellemetagen, mens der i overetagen bliver etableret et stort og sammenhængende område til undervisningen i kunst og design.
De forbedrede faciliteter skal være med til at tiltrække elever og dermed sikre højskolens fremtid. Foto: Thomas Mølvig
Renoveringen og nybyggeriet giver en mere praktisk indretning, ligesom det bliver lettere at vedligeholde de to bygninger. Men først og fremmest får skolen mere værkstedsplads og bedre undervisningsfaciliteter. ”Det sikrer fremtiden, fordi det giver flere elever, at vi har moderne faciliteter. Samtidig kan vi byde alle slags kursister velkommen uden at undskylde for de fysiske rammer. I forhold til vores ældre sommerkursister er mere komfort nemlig væsentlig”, vurderer Ole Toftdahl.
Lokomotiv for byen
Da Helge Hostrup grundlagde skolen i 1892, var Ry en ung by. Beboerne i de 20-30 husstande blev så ellevilde over udsigten til at få en kulturinstitution til byen, at de solgte deres nybyggede forsamlingshus til en særdeles favorabel pris, fortæller Ole Toftdahl. Siden er skolen vokset, men også i dag fungerer den som kulturelt tyngdepunkt i Ry. Næsten ugentligt inviterer skolen til teater, foredrag, debat eller koncerter, og årligt deltager omkring 2.000 kursister eller gæster i arrangementerne. ”Byggeprojektet har givet optimisme i midtbyen, hvor tendensen med butiksdød er vendt”, konkluderer han.
Redaktionen afsluttet august 2018