LIVETS SKOLE LIGGER I RØDDING

Restaureret ladebygning på Danmarks ældste højskole omdannet til moderne undervisningsfaciliteter

Det ses stadig, at en gammel stald- og ladebygning danner ramme om Rødding Højskoles undervisningslokaler og fællesrum. Foto: Rødding Højskole
I juni 2013 kunne skolen slå dørene op til den ombyggede stald og lade med nye faciliteter, støttet af A.P. Møller Fonden med 20 mio. kr. Foto: Jens Lindhe
Hvad sker der om det næste hjørne? Den renoverede bygning pirrer nysgerrigheden med spændende detaljer og vinkler. Foto: Rødding Højskole
Skolen drives efter de gamle grundtvigske idéer, og folkehøjskolens fader skuer da også ned fra en af væggene. Foto: Jens Lindhe
De lange hovedfagskurser i bl.a. politik, design og journalistik tages primært af elever mellem 18 og 23 år. Foto: Rødding Højskole
Under den omfattende restaurering har undervisningsfaciliteter som fx musiklokaler haft førsteprioritet. Foto: Rødding Højskole
Glasvægge er et gennemgående træk, der skaber transparens og indkig til hinandens aktiviteter. Foto: Rødding Højskole
Arkitekturen understøtter møder og inspiration på tværs af fagfelter. Foto: Rødding Højskole
Bygningens fortid som stald og lade er ikke glemt: Gule terrazzogulve med hvide granitstumper illuderer en stubbet kornmark. Foto: Rødding Højskole
Udover forårs- og efterårssæsonens lange kurser tilbyder højskolen også korte sommerkurser, der mest henvender sig til lidt ældre. Foto: Jens Lindhe

Rødding Højskole i Sønderjylland er som Danmarks ældste tømret solidt fast i sit lokalområde. Da skolen var ved at lukke i 2006 på grund af økonomiske problemer, rejste byens borgere de nødvendige midler, så den kunne fortsætte. "Højskolens kasse var i bogstaveligste forstand tom, og nøglen skulle drejes om, men det lokale bagland ville det anderledes", fortæller den nuværende forstander Mads Rykind-Eriksen. Sammen med sin kone Anja har han stået i spidsen for skolen siden 2007.

Ældste og første

Ud over at være Danmarks ældste folkehøjskole er Rødding også verdens allerførste af sin art. Den blev startet i 1844 af Christian Flor (1790-1875), og helt fra starten var der tale om en almen højskole med vægt på både uddannelse og dannelse. Efter nederlaget til Tyskland i 1864 blev det svært at drive højskole, og i 1885 blev den lukket indtil genforeningen i 1920, hvor en majoritet af Røddings befolkning var med til at stemme landsdelen tilbage til Danmark.

Rødding er ikke bare Danmarks ældste folkehøjskole, men også verdens allerførste af sin art. Foto: Jens Lindhe Rødding er ikke bare Danmarks ældste folkehøjskole, men også verdens allerførste af sin art. Foto: Jens Lindhe

At starte fra bunden - igen

Som nyansat forstanderpar startede Mads og Anja stort set fra bunden i 2007. Skolen var tømt for elever og kursusvirksomheden indstillet. Men der var samlet intet mindre end 3,8 mio. kr. ind fra lokale, hvilket Mads Rykind-Eriksen betegner som "helt usædvanligt for en lukningstruet højskole". Og med den startkapital samt en pæn portion ildsjæl begyndte resultaterne langsomt men sikkert at vise sig.

På tre år gik elevtallet fra 0 til 74 årselever, og i dag er der liv i den gennemprofessionaliserede skole, der fortsat drives efter de gamle grundtvigske idéer. Bag lukkede døre høres dæmpede toner fra musikspillende elever, mens andre flokkes på gange og fællesarealer, hvis de ikke sidder dybt koncentreret til undervisning i journalistik bag de transparente glasvægge, der er et gennemgående arkitektonisk træk ved skolens store undervisningsbygning.

Rødding Højskole tilbyder både lange og korte kursusophold. De lange hovedfagskurser i politik, design, journalistik, teater og musik tages primært af elever mellem 18 og 23 år og løber i forårs- og efterårssæsonen, mens sommerens korte ugekurser mest henvender sig til lidt ældre.

Aktiv kostald

Trods den succesfulde genfødsel i 2007 med et hurtigt stigende elevtal til følge var det en kendsgerning, at flere af skolens bygninger var i temmelig ringe stand. En omfattende fremtidsplan blev derfor lagt for istandsættelse og udvikling af de mange kvadratmeter. Skolens undervisningsfaciliteter havde førsteprioritet, og med støtte på 20 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden kunne Rødding Højskole i juni 2013 slå dørene op til nye undervisningslokaler og fællesrum i det, der tidligere havde været skolens stald- og ladebygning. Restaureringen blev vel modtaget i lokalsamfundet - og af dem, der skal bruge bygningen, hvilket spiller en stor rolle for skolens fremtid, betoner forstander Mads Rykind-Eriksen: "Eleverne kommer ikke, fordi der er nye toiletter og bad på værelserne. De kommer primært på grund af undervisningslokalerne. Dét, at vi nu kan tilbyde de mest moderne undervisningsforhold, det kan vi simpelthen aflæse på elevtallet".

Kan ikke undgå at mødes

Men den totalt renoverede bygning, der nu samler al undervisning på de lange kurser under ét tag, har andre kvaliteter end at tiltrække nye elever. Den bringer dem også tættere på hinanden, når de har påbegyndt et kursusforløb på højskolen.

Der er bevidst etableret meget smalle gangarealer i bygningen for at skabe kontakt og dermed liv i fællesområderne. Foto: Jens Lindhe Der er bevidst etableret meget smalle gangarealer i bygningen for at skabe kontakt og dermed liv i fællesområderne. Foto: Jens Lindhe

Arkitekterne Frank Maali & Gemma Lalanda har indrettet den vinkelretformede bygning sådan, at der i princippet kun er ét indgangsparti, som alle skal bruge for at komme ind og ud. På den måde kan man ikke undgå at mødes hele tiden i løbet af dagen. Den gennemførte idé om transparens betyder desuden, at man ser hinanden gennem undervisningslokalernes store ruder eller glasvægge og dermed fornemmer liv og aktivitet, selvom man sidder fordybet i undervisning. Og flere steder i bygningen er der desuden helt bevidst etableret meget smalle gangarealer og trappeforløb. Den pædagogiske bagtanke er ifølge højskoleforstanderen, at man skal gå ind i hinanden eller som et minimum lige trække maven ind for at passere. Det virker socialt stimulerende og giver liv og nærvær i fællesarealerne.

Fortiden i den nye bygning

Andre indretningsmæssige aspekter har også et glimt i øjet i sin tydelige reference til bygningens tidligere funktion som stald og lade. Gule terrazzogulve med hvide granitstumper illuderer en stubbet kornmark på gulvet, fortæller Mads Rykind-Eriksen. Tæpperne, der er spredt med rund hånd på gulvene, er garvede koskind, og de halvrunde staldvinduer er bevaret, ligesom bygningens tidligere kornsiloer er transformeret til åbne mødeøer eller kopirum. Der er også tilført et nyt cirkelrundt auditorium, hvor arkitekterne har ladet sig inspirere af de gamle siloer. Overalt finder man små raffinerede detaljer, der peger på landbruget og dermed trækker historien ind i det topmoderne undervisningsmiljø.

Arkitektur og indretning understøtter og spiller sammen med højskolens pædagogiske grundtanker. Foto: Jens Lindhe Arkitektur og indretning understøtter og spiller sammen med højskolens pædagogiske grundtanker. Foto: Jens Lindhe

Kreativitet, nytænkning og samarbejde

I forstanderens optik er det Rødding Højskoles opgave at klæde eleverne på til deltagelse i nutidens og fremtidens samfund. Det gør man ved at skabe unge mennesker, der tænker kreativt, tænker nyt og kan samarbejde, uddyber han. Alt det understøtter den renoverede bygning: "Alle de spændende bygningsdetaljer pirrer simpelthen nysgerrigheden, så bygningen så at sige trækker eleverne rundt, for man må hele tiden lige se, hvad der sker om det næste hjørne, og så får man øje på en ny detalje, og det virker befordrende for kreativiteten og nytænkningen".

Samspil mellem arkitektur og pædagogik

Rødding Højskole er almen og således ikke en specialiseret højskole til unge, som flere andre højskoler er det i dag. Den arkitektoniske idé om transparens understøtter den almene tilgang og gør, at man bliver mere åben og kan lade sig inspirere af, hvad andre arbejder med, fordi man ikke kan undgå at få indblik i de andre hovedfag undervejs i sit eget kursusforløb, mener Mads Rykind-Eriksen. Måske starter man med en idé om på sigt at ville uddanne sig til journalist, men sandsynligheden for at komme ud i den anden ende inspireret af andre fagfelter og med andre forestillinger om sin fremtid er stor i kraft af arkitekturens subtile samspil med højskolens pædagogiske grundtanker. Så der er næppe tvivl om, at et halvt år i den gamle staldbygning er et godt sted at starte et langt uddannelses- og arbejdsliv.

Redaktionen afsluttet december 2013

Tags

Højskoler Restaurering Sønderjylland Uddannelse