En bule i universet

Nyoprettet byhøjskole kombinerer på ambitiøs vis Roskilde Festivalens erfaringer med traditionelle værdier fra højskolebevægelsen

Med tribune, foredragssal og faglokaler er den gamle produktionshal forvandlet til højskole. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST
Det første elevhold begyndte på skolen i januar 2019. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST
Før ombygningen var industrihallen ét stort rum. Foto: RoFH
Nu er faglokaler indrettet i bokse inde i hallen. Foto: RoFH
Musik er en af seks hovedlinjer på højskolen. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST
Skolens elevboliger findes i to boligtårne i containerlook, der understreger stedets historie som tidligere fabriksgrund. Foto: RoFH
På hver etage bor 15-20 elever fordelt på dobbelt- og tremandsværelser. Foto: RoFH
Byhøjskolen kan både bidrage til og bruge den nye bydel Musicon - her et food corner. Foto: Musicon

”Det er jo virkelig smart af en by, der laver en ny bydel som her i Roskilde, at de lægger en højskole ind, for der er liv 24/7. Og hvis man så samtidig fra skolens side lægger noget ind i undervisningens DNA, som handler om at gå ud og bruge byen, så skaber man en forbindelse”.

Målgruppen er i byerne
Ordene er Jesper Ølands. Han er forstander på den nye Roskilde Festival Højskole, en fri og almen højskole, der i januar 2019 har slået dørene op for sit første elevhold. Jesper Øland taler om forholdet mellem højskolen og byen Roskilde som noget både vigtigt og nyt. Historisk set har man placeret de danske højskoler på landet eller i små provinsbyer. Der har de levet og været en velfungerende dannelsesramme først for bønder og arbejdere og senere for en bredere skare af unge. 

Men tiderne har ændret sig, og det har højskoletraditionen også, er Jesper Ølands erfaring efter et langt arbejdsliv for højskolebevægelsen. Målgruppen er flyttet til byen, fortæller han: ”Derfor må højskolen følge med og finde ud af, hvordan vi kan transformere byerne til bæredygtige og fællesskabende rum”.

Roskilde Festival Højskole ligger i en tidligere betonproduktionshal med rockmuseet Ragnarock som nabo (t.h.). Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST

Af den grund er Roskilde Festival Højskole en byhøjskole. En af de få i landet. Undervisningen er tænkt og tilrettelagt, så man kan ”trække virkeligheden ind”. ”Vi har nogle nye fag, som måske giver mere mening i byerne, hvor der er en større legeplads, end der er ude på landet, hvor de fleste højskoler ligger”, siger forstanderen og bruger ord som ’praksisbaseret’, ’værkstedsundervisning’ og ’mesterlæreprincip’, når han taler om skolens fokus på håndværk, den elektroniske udvikling i forhold til musik samt teknologifag blandt meget andet af alt det, de nye elever kan vælge imellem, når de starter.

Derfor må højskolen følge med og finde ud af, hvordan vi kan transformere byerne til bæredygtige og fællesskabende rum.
Jesper Øland, forstander
Skolen har bl.a. fokus på håndværk og værkstedsundervisning. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST Skolen har bl.a. fokus på håndværk og værkstedsundervisning. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST

Kryds dine fag
Roskilde Festival Højskole er en almen højskole bygget op omkring seks hovedlinjer: musik, ledelse, kunst, maker, politik og medier. Derudover findes en bred vifte af side- og valgfag, som eleverne opfordres til at kombinere på kryds og tværs. For noget, der ligger skolen på sinde, er tværfaglighed. Ifølge Jesper Øland bliver verden mere og mere optaget af, at man både er håndværker og filosof eller kunstner og politiker. Vidt forskelligartede kompetencer hos den enkelte er værdifuldt og får vedkommende til at vokse, ”så kryds dine fag!”, siger han, og understreger, at det jo er i krydset, vi mennesker bliver inspireret.

Først tager du en gammel produktionshal …
Det er ikke tilfældigt, at skolens beliggenhed og omgivelser synes gearet til at understøtte denne pædagogiske vision. Institutionen befinder sig i en gammel ombygget produktionshal midt i den nye bydel Musicon, som Roskilde er ved at etablere lidt uden for byens centrum. Der er tale om en levende og kreativ bydel, som foruden højskolen rummer boliger, virksomheder, foreninger, spisesteder og kulturinstitutioner, ikke mindst det store museum RAGNAROCK.

Ligesom de øvrige fag er kunstlinjens faciliteter indrettet i en boks i den gamle produktionshal. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST Ligesom de øvrige fag er kunstlinjens faciliteter indrettet i en boks i den gamle produktionshal. Foto: Rasmus Hjortshøj – COAST

Hele bydelen ligger klos op ad Roskilde Festival Pladsen, der hvert år i juli samler 130.000 musikelskende unge fra det meste af Europa. Især det sidste betyder noget for højskolen. For her på festivalpladsen blev tankerne om en ny byhøjskole født for mere end 14 år siden. Og det er i høj grad festivalens idéer om frivillighed, projektledelse, holdningsarbejde og kulturproduktion, der kombineret med højskoletraditionens værdier om medborgerskab og involvering udgør det værdimæssige og pædagogiske fundament for den nye institution.

Rent arkitektonisk har det danske arkitektfirma COBE i samarbejde med det hollandske MVRDV skabt et 5.200 m2 stort læringsunivers, der på samme måde som beliggenheden understøtter skolens idéer og værdier. Den gamle hal var oprindelig ét stort rum. Nu er den fyldt med store bokse, der enten hænger eller står på gulvet og indeholder undervisningsfaciliteter til alt mellem musik, dans, journalistik, wood lab, kunst og filosofi. Alle faglokaler og opholdssteder er udformet med øje for den praksis og stemning, der skal fylde rummet.

Foredragssalen er holdt i Roskilde Festivalens ikoniske farveholdning, ”orange feeling”. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST Foredragssalen er holdt i Roskilde Festivalens ikoniske farveholdning, ”orange feeling”. Foto: Rasmus Hjortshøj - COAST

Det gælder også højskolens foredragssal placeret midt i bygningens centrum som en samlende og varm invitation til samtale, meningsudveksling og videndeling understreget af Roskilde Festivalens ikoniske farveholdning ”orange feeling”. I det hele taget er der skruet op for farverne overalt på skolen, så det legende og kreative kan forankre sig i alle lærere og elever, der færdes i bygningen hver dag.

De nødvendige benspænd
Når Jesper Øland skal beskrive, hvad det er for unge mennesker, han gerne vil sende ud i verden efter endt ophold, er ordet ’robusthed’ noget, han vender tilbage til flere gange. Dagens unge mennesker er virkelig kloge, påpeger han. Fra en tidlig alder har de set og oplevet det meste af verden med deres forældre, og de forholder sig konstant til den via diverse SoMe-platforme.

Skolens elever bor i grupper, som har hver sit fællesrum med plads til at mødes. Foto: RoFH Skolens elever bor i grupper, som har hver sit fællesrum med plads til at mødes. Foto: RoFH

”Men de mangler måske lidt robusthed”, siger han forsigtigt og fortæller, at det er noget af alt det, højskolen gerne vil give dem i den tid, de opholder sig under skolens tag. ”Vi hylder jo bøvlet og modet her, modet til at turde falde. Det særlige ved højskolen er, at man har det trygge rum, der gør, at de kan falde, og så rejser vi dem op igen. Vi piller dem jo ikke fra hinanden, men vi giver dem nogle benspænd, for det vokser de af”. Med den personlige vækst ønsker Jesper Øland sig at styrke de unges tro på, at de alle ”har potentiale til at slå en bule i universet og få deres drømme indfriet”.

Redaktionen afsluttet januar 2019

Tags

Børn/Unge Højskoler Musik Nybyggeri Restaurering