I RIGETS HJERTE

Gennemgribende restaurering genindskriver Nyborg Slot i danmarkshistorien

I middelalderen var Nyborg Slot rigets politiske hjerte. Nu genindskrives slottet i danmarkshistorien. Foto: Østfyns Museer
Det sker fra 2015 med en gennemgribende restaurering af hovedslottet og et nyt formidlings- og besøgscenter. Foto: Østfyns Museer
Ikke bare borgen, men hele Nyborg by var befæstet som et sluttet anlæg med volde og bastioner. Foto: Østfyns Museer
Da Nyborg mistede status som residensstad, fik det middelalderlige slot lov at stå nogenlunde intakt - til nutidens held. Foto: Østfyns Museer
Inde på slottet kan man bl.a. opleve Danehofsalen, hvor Håndfæstningen af 1282, "Danmarks første grundlov", blev underskrevet. Foto: Østfyns Museer
Historiens vingesus mærkes også i kongens værelse og riddersalen, hvor Christian III holdt mange af sine vinterlejre. Foto: Østfyns Museer
Projektet skal også genskabe sammenhængen mellem slottet og dets turneringsplads, der er Nordeuropas ældste bevarede. Foto: Østfyns Museer
På turneringspladsen holdes kampdage, hvor man kan blive klogere på middelalderens kampkunst og opleve lidt af datidens leben omkring slottet. Foto: Østfyns Museer
Genskabelsen af Nyborg Slot forventes at være færdig i 2019. Foto: Østfyns Museer

Gemt væk i havnebyen Nyborg ligger et enestående kulturarvsmonument fra Danmarks middelalder, nemlig Nyborg Slot. Faktisk er Nyborg Slot og by Danmarks middelalderlige hovedstad, og den byder tilmed på Nordeuropas ældste bevarede turneringsplads.

Mærk historien

Igennem 300 år var slottet rigets politiske hjerte. Fra midten af 1200-tallet til begyndelsen af 1400-tallet mødtes Danehoffet, datidens parlament, på Nyborg Slot. I Danehofsalen blev Håndfæstningen af 1282, populært kaldet Danmarks første grundlov, underskrevet.

Fra slottet havde man kontrol med trafikken over landets vigtigste gennemsejlingsfarvand, Storebælt. Her et kort fra 1675. Foto: Det Kongelige Bibliotek Fra slottet havde man kontrol med trafikken over landets vigtigste gennemsejlingsfarvand, Storebælt. Her et kort fra 1675. Foto: Det Kongelige Bibliotek

Man kan den dag i dag træde ind i Danehofsalen og mærke historiens vingesus. Historiske personligheder som Knud VI, Marsk Stig, Valdemar IV Atterdag, Margrethe I og Christian III har alle sat deres præg på slottet og de begivenheder, det var centrum for.

Nyborg Slots centrale position i danmarkshistorien står i skærende kontrast til dets nuværende beskedne fremtoning. Man kan tilføje, at de fleste danskere har et tilsvarende beskedent kendskab til slottets historiske betydning. Nu står Nyborg Slot foran en gennemgribende restaurering, der vil genindskrive slottet i danmarkshistorien til glæde for hele befolkningen. En donation fra A.P. Møller Fonden betyder, at projektet kan iværksættes.

Et betydningsfuldt fæstningsanlæg

Betragter man Nyborg Slot fra det, der engang var borggården, ser man slotsbygningen, dele af et tårn og en voldgrav. Indtrykket af borganlægget er diffust, for de oprindelige længer i den firfløjede ringmursborg er for længst borte, og den vældige ringmur omkring det hele blev plyndret for mursten i 1700-tallet.

Voldstedets voldgrave og stejle skråninger viser tydeligt, at her engang har været et betydningsfuldt fæstningsanlæg. Foto: Østfyns Museer Voldstedets voldgrave og stejle skråninger viser tydeligt, at her engang har været et betydningsfuldt fæstningsanlæg. Foto: Østfyns Museer

Hvis man derimod ser anlægget fra voldsiden, viser anlæggets bastante bagside "sin ryg", som Erland Porsmose, historiker og museumsdirektør for Østfyns museer,beskriver det. Det er med ét tydeligt, at der var tale om et uigennemtrængeligt og betydningsfuldt fæstningsanlæg. "Her viser borgen sin styrke, og man kan se, at det er et borganlæg", fortæller han. En tur på voldstedet åbenbarer bastioner og fremskudte kanonstillinger, voldgrave og stejle skråninger. Man aner, hvordan fæstningsanlægget og byen har hængt sammen. "Det var første sted i landet overhovedet, hvor man ikke bare befæstede en borg, men befæstede hele byen som et sluttet anlæg med volde og bastioner".

Hovedstaden Nyborg

I middelalderen lå slottet midt i riget og centralt placeret, hvad angik kontrol med trafikken over landets vigtigste gennemsejlingsfarvand, Storebælt. Fra slotsanlæggets tårn, der formentlig var meget højere, end det fremstår i dag, har man snildt kunnet se ud over bæltet.

Slotstårnet var formentlig oprindelig meget højere, end det fremstår i dag, og herfra har man kunnet se ud over Storebælt. Foto: Østfyns Museer Slotstårnet var formentlig oprindelig meget højere, end det fremstår i dag, og herfra har man kunnet se ud over Storebælt. Foto: Østfyns Museer

Alle rejsende, høj som lav, der skulle fra den ene ende af riget til den anden, er gået, redet eller kørt igennem byens to porte. "Landede man med båd, skulle man igennem strandporten, ind igennem fæstningen op forbi slottet og ud igennem landporten. Som noget helt unikt er Nyborgs middelalderlige landport stadig i brug", fortæller Erland Porsmose.

Nyborg blev kongens residensstad i 1525, og i de følgende årtier udbyggede Christian III slottet og forvandlede kvarteret omkring det til en fyrstelig residensby med turneringsplads, slotsmølle og kanaler, hvorfra byens tre gader fik tilført ferskvand via rørlægning. Hvis man ser slotsanlægget og byen fra oven, er det tydeligt, at middelalderbyen var nøje udtænkt. Arkæologiske udgravninger har afsløret, hvad der formentlig var et muret kloakrør fra slottet. Det løb ud i kanalen, før vandet blev sendt videre til byens borgere. "Nyborgs befolkning blev også velsignet med lidt kongelig nåde i den henseende", siger Erland Porsmose med et glimt i øjet.

En kåbe over byen

Fra 1560 blev Danmarks politiske midtpunkt flyttet til Nordsjælland, og selvom Nyborg fortsatte som strategisk og trafikalt knudepunkt, mistede byen sin politiske betydning.

I Christian III's intakte riddersal sidder hans våbenskjold stadig i væggen. Foto: Østfyns Museer I Christian III's intakte riddersal sidder hans våbenskjold stadig i væggen. Foto: Østfyns Museer

Storhedstiden var forbi, og der blev kastet "en kongelig kåbe" over Nyborg Slot, som Erland Porsmose udtrykker det. Byen henlå simpelthen i en tidslomme. Det er nutidens held, for det betyder, at det middelalderlige slot står nogenlunde intakt. "Var Nyborg forblevet residensstad, ville kongen ikke have siddet i et koldt slot fra middelalderen. Et nyt ville være blevet bygget og det gamle revet ned sammen med forsvarsanlægget", konkluderer museumsdirektøren.

I dag kan man derfor træde ind i Christian III's fuldstændig intakte riddersal og se hans våbenskjold, der stadig sidder i væggen. "Det er her i dette rum, at Christian III holdt mange af sine vinterlejre, og hvor vi ved, at byens peblinge skulle op og synge for ham", fortæller Erland Porsmose. Man kan indsnuse atmosfæren i Danehofsalen og se ud over den smukke middelalderby fra selveste de gemakker, Margrethe I havde sin gang i.

Kongen kommer

Historien om Nyborg Slot og by er blandt andet fortællingen om dengang, kongerne rejste land og rige rundt for at manifestere deres kongemagt. Datidens byer var ufattelig små, og en betydningsfuld by som Nyborg havde kun omkring 3.000 indbyggere. Når kongen kom, blev den sat på den anden ende. "Man skal forestille sig en procession med flere hundrede ryttere, snesevis af vogne lastet med møbler og brevkister, ledsaget af det danske kancelli, rentekammerets folk, familiemedlemmer, dværge og eksotiske dyr som aber. I forreste række havde man kongen, som kastede småmønter ud til folket", beretter Erland Porsmose.

Udgravninger af borgholmen har bl.a. afsløret et muret kloakrør fra slottet, og de arkæologiske undersøgelser fortsætter. Foto: Østfyns Museer Udgravninger af borgholmen har bl.a. afsløret et muret kloakrør fra slottet, og de arkæologiske undersøgelser fortsætter. Foto: Østfyns Museer

Når man går rundt på voldstedet, i slottet og i middelalderbyen Nyborg, kan man næsten høre datidens jubelråb og hesteklapren: "Kongen kommer!". Restaureringsprojektet har netop fået overskriften "Kongen kommer". Det vil blandt andet omfatte en restaurering af hovedslottet, og som noget unikt i et totalfredet område: tilføjelse af en ny fløj, der skal fungere som formidlings- og besøgscenter. Projektet skal genskabe sammenhængen mellem slottet og turneringspladsen, der i dag fungerer som parkeringsplads foran Nyborgs 1500-tals rådhus. For at bevare stedets kulturværdier har man siden 2009 foretaget omfattende arkæologiske undersøgelser af borgholmen. Det arbejde vil fortsætte, ligesom forskning i perioden indgår i projektet.

Redaktionen afsluttet december 2014

Tags

Anlæg/Parker Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Museum Restaurering Udstilling