VALDEMARERNES BORG

Engang blev Danmark regeret fra Vordingborg Slot. Det er der bare ikke så mange, der ved i dag

Omkring den gigantiske ringborg er et omfattende voldgravsanlæg blevet genskabt. Foto: Jens Lindhe
Af ni fæstningstårne og 12 halvtårne har Gåsetårnet som det eneste overlevet i det gamle borganlæg i Vordingborg. Foto: Jens Lindhe
Med fritlagte ruiner og markeringer i terrænet kan besøgende nu opleve den gamle kongeborgs format. Foto: Jens Lindhe
Udgravning af voldgraven bød på en sensation, da et ti meter langt, sammenstyrtet tårn dukkede op - intakt efter 600 år. Foto: Danmarks Borgcenter
Et andet arkæologisk højdepunkt er fundet af en robåd fra Margrethe d. 1.s tid, den eneste bevarede robåd fra dansk middelalder. Foto: Danmarks Borgcenter
En hælforstærkning i læder, et spillebræt og et bronzelåg med kronhjortegevir er også blandt middelalderfundene. Foto: Danmarks Borgcenter
Østre voldgrav under gravearbejdet. Efter udgravningen blev voldgravene foret med ler for at undgå udsivning. Foto: Danmarks Borgcenter
Med de genskabte voldgravsbassiner og den gamle ringmur renset for bevoksning fremstår borganlægget nu som en helhed. Foto: Jens Lindhe

På et plateau i udkanten af Vordingborg, hvor terrænet rejser sig over Nordhavnen, og Gåsetårnet stadig troner på det højeste sted med sine 36 m, lå fra midten af 1100-tallet og helt frem til 1660'erne et gigantisk borganlæg med tårne, ringmure og voldgrave, beboet af en række danske konger. Ved den nærliggende kyst samlede kongerne flåden og sendte den mod fjender i Østersøen for at sikre Danmarks territoriale interesser. Igennem flere hundrede år dannede borgen ramme om centrale historiske begivenheder, og ikke uden grund er den blevet kaldt Valdemarernes borg: Valdemar den Store afgik ved døden på borgen i 1182, Valdemar Sejr afholdt det danehof i 1241, hvor Jyske Lov blev underskrevet, Valdemar Atterdag førte sine krige mod Hansestæderne herfra, og hans datter Margrethe d. 1. giftede sig i Vordingborg med Haakon af Norge.

Med Gåsetårnet tronende på det højeste sted rejser det gamle borgplateau sig over Vordingborg. Foto: NH Luftfoto & Video Med Gåsetårnet tronende på det højeste sted rejser det gamle borgplateau sig over Vordingborg. Foto: NH Luftfoto & Video

Siden da er den prominente fortid gået i glemmebogen. De færreste husker på, at dette hjørne af Danmark engang i tidernes morgen udgjorde et nationalt magtcentrum og i en længere periode fungerede som rigets hovedstad. Synd og skam, mente man i Vordingborg, og derfor sendte Museerne Vordingborg/Danmarks Borgcenter gravemaskiner, landskabsarkitekter og arkæologer løs på området for at ruske liv i borgen og udvide danskernes historiske horisont.

Hvad voldgraven gemte

I dag er det omfattende voldgravsanlæg omkring ringborgen genskabt med støtte fra en række fonde herunder A.P. Møller Fonden. Nutidens flade engarealer for foden af borgterrænet er gravet op og forbundet med de få voldgravsbassiner, der stadig eksisterede. Mens jordlagene blev skrabet af, stod arkæologerne klar på sidelinjen for at sikre sig alt, hvad der dukkede op, som kunne dokumentere livet i og omkring borgen i middelalderen.

For foden af borgterrænet er engarealer gravet op og forbundet med de voldgravsbassiner, der stadig eksisterede. Foto: Danmarks Borgcenter For foden af borgterrænet er engarealer gravet op og forbundet med de voldgravsbassiner, der stadig eksisterede. Foto: Danmarks Borgcenter

Og det viste sig, at datidens vordingborgensere ikke havde været karrige med, hvad de tabte eller smed i vandet. Arkæologerne fandt øksehoveder og bådshager, ølkrus, brætspil, skosåler og latrintønder, og man gravede en gammel robåd fri, der efter dendro-datering (datering via træets årringe) viste sig at være fra Margrethe d. 1.s tid i 1300-tallet og dermed den eneste bevarede robåd fra dansk middelalder. Til fagfolkenes store begejstring dukkede der også et ti meter langt, sammenstyrtet tårn op af jorden ved voldgravens sydlige hjørne. Det drejede sig om et af ringmurens yderste tårne - en makker­­ til Gåsetårnet - som stadig efter 600 år var intakt i sin fulde højde med velbevarede munkesten og fuger, som man udførte dem i 1300-tallet.

Den gyldne epoke

De ruiner, der findes på det græsklædte plateau, er hovedsaglig fra Valdemar Atterdags tid. Men man ved, at Valdemar den Store som den første byggede en mindre ringvoldsborg på stedet allerede år 1160. Der er ikke fundet bygningsrester af denne borg, men arkæologiske udgravninger har vist, at den var omkranset af voldgrav, og at selve borgpladsen var 30 x 40 m. Knud d. 6. og Valdemar Sejr ændrede efterfølgende anlægget og brugte begge borgen som bolig. Der blev bygget en teglstenskirke, Skt. Andreas, hvis ruiner fortsat ligger på terrænet, og den oprindelige randvold blev erstattet med den ringmur i munkesten, man stadig kan se på stedet. 

Ruinerne på plateauet er hovedsaglig fra Valdemar Atterdags tid. Bl.a. den 800 m lange fæstningsmur, der engang var 8 m høj. Foto: Danmarks Borgcenter Ruinerne på plateauet er hovedsaglig fra Valdemar Atterdags tid. Bl.a. den 800 m lange fæstningsmur, der engang var 8 m høj. Foto: Danmarks Borgcenter

Under Valdemar Atterdags (1320-75) regeringstid bestod det da ret omfattede borganlæg af ni fæstningstårne og 12 halvtårne bundet sammen af en 800 m lang fæstningsmur med en højde på 8 m lunt beskyttet af den omkringliggende voldgrav. Historien om Valdemarernes store rigsborg endte i 1600-tallet. Præcis som det skete for flere andre af middelalderens store borganlæg i Danmark, blev Vordingborg Slot revet ned ved svenskekrigenes afslutning, fordi det ikke længere tjente noget militærstrategisk formål. Kongemagten var flyttet, og stenene kunne bruges til noget andet.

Som det eneste af de mange fæstningstårne overlevede Gåsetårnet. Det besøges årligt af 25.000 mennesker, som nyder udsigten fra toppen - måske uden at skænke det en tanke, at ruinerne omkring tårnet udgør resterne af en gylden epoke.

Sin plads i historien

Ved at revitalisere fortællingen om Vordingborgs tid som kongeby ønsker museet at gøre os klogere på kongemagtens skiftende regionale forankring. Engang befandt den sig lige her på borgterrænet - byens park, hvor borgerne i dag lufter hunde, løbetræner, nyder en madkurv og hører kammermusik eller kælker i vinterhalvåret.

En omfattende landskabsbearbejdning har synliggjort borgens konturer. Foto: Danmarks Borgcenter En omfattende landskabsbearbejdning har synliggjort borgens konturer. Foto: Danmarks Borgcenter

I løbet af 2013 undergik borgplateauet en omfattende landskabsbearbejdning, som har synliggjort borgens konturer. De eksisterende ruiner blev frilagt og restaureret, og det blev markeret i terrænet, hvor der engang har stået bygninger. Den gamle ringmur omkring borgterrænet, der i længere forløb er særdeles velbevaret, blev renset for bevoksning, så man nu igen fornemmer sammenhængen mellem ringmur og borgruiner. Som kronen på værket blev de genskabte voldgravsbassiner fyldt med vand ligesom på Valdemar Atterdags tid i 1360'erne. I dag fremstår voldgraven derfor som en helhed og giver besøgende en tydeligere oplevelse af det format, borganlægget havde, da danske konger levede, døde og førte krig på stedet.

Redaktionen afsluttet februar 2013
Artiklen opdateret november 2014

Tags

Anlæg/Parker Formidling Historie/Kulturhistorie Restaurering