Ikonet for Bornholm

Hammershus er blevet restaureret og har fået nyt moderne besøgscenter

Fra Hammershus' nye besøgscenter er der optimal udsigt til borgruinen på den anden side af slugten. Foto: Jens Lindhe

”Hvis man ikke gør noget ved ruinen, så forsvinder den”. Så kortfattet formulerede den bornholmske skovrider Søren Friese for få år siden konsekvenserne af ikke at sætte ind over for et fremskredent forfald på Hammershus. Gennem flere år havde han fulgt nedbrydningsprocessen på tætteste hold og kunne beskrive, hvordan mange års vejrlig kombineret med flere hårde vintre i streg ødelagde ruinen og forøgede risikoen for stennedfald.

Siden da har en omfattende restaurering fremtidssikret det enorme murværk på baggrund af en bevilling fra A.P. Møller Fonden. Arbejdet fortsættes indtil 2021, hvor det forventes afsluttet. Parallelt med restaureringen har Hammershus fået et nyt og helt unikt besøgscenter. Det erstatter Slotsgården, som husede alle servicefaciliteter samt en mindre historisk udstilling om stedet indtil 2018, hvor bygningen blev nedrevet.

To kilometer mur og 20.000 m2 murværk bliver fremtidssikret mod yderligere forfald. Foto: Naturstyrelsen
Æstetisk fremstår murene nu, som de så ud i middelalderen. Foto: Jens Lindhe
Med det nye besøgscenter har Hammershus fået nødvendige servicefaciliteter til de 500.000 årlige besøgende. Foto: Jens Lindhe
Oplevelsen af borgruin og landskab har forrang i udformning såvel som placering af centret. Foto: Jens Lindhe
Hammershus står som et ikon for Bornholm på en klippeknude ud mod Østersøen. Foto: Naturstyrelsen
Selv eksilbornholmere, der er hjemme på besøg, skal lige en tur derop for at mærke, at yes! nu er man på øen igen.
Søren Friese, skovrider på Bornholm, Naturstyrelsen

3D-scanning og nybrændt kalk
Nordeuropas største borgruin fra omkring år 1200 har været fredet siden 1822. Den dækker et samlet areal på 35.000 m2 og består af to kilometer mur samt 20.000 m2 murværk. Foruden vejr og vind fra Østersøen har et særligt smertepunkt i de enorme murpartier gennem årene været forårsaget af fortidens restaurering med cement. Materialet tillader nemlig vand at trænge ind men ikke ud, hvilket skaber vandlommer, som fryser og springer om vinteren. ”Og når der først er huller i muren, så accelererer forfaldet”, fortæller Søren Friese.

Cementen er fjernet og erstattet med kalkbaseret mørtel, som er en bedre restaureringsløsning. Foto: Jens Lindhe Cementen er fjernet og erstattet med kalkbaseret mørtel, som er en bedre restaureringsløsning. Foto: Jens Lindhe

Hele vejen igennem det omfattende restaureringsarbejde 3D-scannes alt murværk for at have en nøjagtig dokumentation af, hvordan det ser ud, inden man går i gang. Efter anvisning fra fra Slots- og Kulturstyrelsens bygningsarkitekter bliver cementen herefter møjsommeligt hugget ud og erstattet med kalkbaseret mørtel, der er en langt bedre restaureringsløsning. Mørtlen er fremstillet, som man gjorde det, da Hammershus blev bygget i middelalderen. Kalken er hentet lokalt og brændes i ovn ved borgruinen, efterhånden som den skal bruges. Efter restaureringen dokumenters alt arbejde endnu en gang. Det utaknemmelige ved restaureringsindsatsen er imidlertid, at den næppe er synlig for stedets besøgende. Men Søren Friese understreger, at det netop har været hensigten at fremtidssikre det sårbare bygningsværk, så ruinens æstetik og autenticitet bevares, samtidig med at sikkerheden for stedets gæster nu er i orden.

Ny formidling – nyt besøgscenter
Samtidig med restaureringen har Hammershus fået et nyt besøgscenter til de ca. 500.000 gæster, der årligt lægger vejen forbi. Alene antallet og de mangeartede behov, den blandede skare har, gør tidssvarende servicefaciliteter på stedet helt nødvendige. I det nye besøgscenter tegnet af Arkitema Architects og professor Christoffer Harlang finder man toiletter, kiosk, restaurant, skoletjeneste og en helt ny udstilling om Hammershus’ historie.

Besøgscentret er bygget som en diskret sprække i klippen, kun synlig fra Hammershussiden. Foto: Jens Lindhe

Besøgscenteret er opført i Mølledalen neden for Hammershus. Præcis dér foreslog den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon, at det skulle ligge, allerede i 1971. I hans originale tegninger hænger bygningen så at sige på Mølledalens skråning modsat Hammershus og forbinder besøgscenteret med borgruinen via en bro over slugten. Det er den idé, man nu har realiseret, og med den placering følger også nye ankomstforhold og et markant anderledes møde med Hammershus end tidligere.

En bro over slugten forbinder besøgscenteret med borgruinen. Foto: Jens Lindhe En bro over slugten forbinder besøgscenteret med borgruinen. Foto: Jens Lindhe

Hidtil ankom alle besøgende på højde med borgruinen. Nu føres man derimod frem til Hammershus nedefra, hvilket ændrer synsindtrykket radikalt. Fra murruiner i det fjerne oplever man i dag fæstningsværket som dét, det er; en 'gotisk' kæmpe, der rejser sig dramatisk over slugten og havet bagved.

Udsigt fra taget
Selvom besøgscenteret er spektakulært i sin udformning, underordner arkitektur og placering sig, så borgruinen og landskabet har tydelig forrang. Bygningen kan beskrives som en diskret sprække i klippen. Den er ikke synlig fra vejen, men kun fra Hammershussiden. Et særegent træk er den enorme tagflade på 1.000 m2, der fungerer som panoramadæk for de mange besøgende og giver optimal udsigt til Hammershus på den anden side af slugten. Tagfladen er lavet af kerneeg fra Almindingen. 

Inde i centret fortæller en ny udstilling historien om Hammershus. Foto: Jens Lindhe Inde i centret fortæller en ny udstilling historien om Hammershus. Foto: Jens Lindhe

Indenfor formidler en ny udstilling Hammershus’ historie via en række touchscreens, og en animation baseret på den omfattende 3D-scanning giver et bud på, hvordan fæstningsværket så ud i middelalderen, mens det stadig husede myteomspundne magthavere og var omdrejningspunkt for diverse nordiske stridigheder.

Tilbage til Hammershus
Hammershus fortsætter med at fascinere os og indtage en helt særlig plads i vores bevidsthed generation efter generation. Søren Friese beskriver, hvordan mennesker vender tilbage til Hammershus, hver gang de besøger Bornholm, fordi borgruinen er ikonet for øen og altid har været det. ”Og det sjove er jo, at selv eksilbornholmere, der er hjemme på besøg, lige skal en tur derop for at mærke, at yes! nu er man på øen igen”.

Redaktionen afsluttet oktober 2018

Tags

Arkitektur Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Nybyggeri Restaurering Udstilling