POPKORN NORDIC

Foto: Melissa Askew

Siden 2019 har Kulturværftet arbejdet på at forankre talentudviklingsforløbet POPKORN NORDIC som Sjællands og Skånes dansk/svenske førende band- og talentudviklingsplatform. En platform, hvor upcoming bands udvikles til at tage skridtet videre i deres musikalske karriere.

POPKORN NORDIC skabes i samspil mellem Kulturværftet i Helsingør (DK), The Tivoli i Helsingborg (SE) og Studieframjändet (SE). De artister, som kommer længst i forløbet, får både festivaljobs på HX Festival i Sverige og et skræddersyede coachingforløb.

De kommende år udvides talentudviklingsprogrammet og -platformen med netværk og uddannelse til upcoming-artister i hele Norden. Vækstlaget får dermed adgang til flere koncertmuligheder og musikerne får indblik i den svenske, danske og norske musikscene.

Projektet er en del af A.P. Møller Fondens nordiske temaindkaldelse 2021

Følgende samarbejdspartnere indgår også i POPKORN NORDIC: Mejeriet i Lund (SE), Skånsk Live (SE), Gimle Roskilde, Tapperiet Køge, Loppen Kbh, Richter Gladsaxe, Helsingør Festival, HX Festival (SE), Stars Vordingborg, Slagelse Musikhus, Helsingborg/Helsingør samarbejdet og Studiefrämjandets ni skånske satellitenheder.

Tags

Nordisk samhørighed