Nyt hus - nyt byrum

Tilbygning til Røde Kors på Blegdamsvej er nyt samlingssted for organisationens 33.000 frivillige i hele landet

Den skulpturelle trappe er samtidig tag over Røde Kors’ nye bygning. Foto: Rasmus Hjortshøj
Store glaspartier giver dagslys og kig ind til husets aktiviteter. Foto: Rasmus Hjortshøj
Et stort, centralt auditorium giver nye muligheder for møder og arrangementer. Foto: Peter Sørensen
Huset er også ramme om formidling om Røde Kors' aktiviteter, bl.a. til skoleklasser. Foto: Peter Sørensen
Den åbne arkitektur understøtter Røde Kors' ønske om at engagere folk og byde indenfor. Foto: Peter Sørensen

Blegdamsvej i København har fået et usædvanligt byggeri. Set fra vejen rejser en asymmetrisk, skulpturel trappe sig ind mod Røde Kors’ landskontor. Trappen er egentlig byggeriets tag, idet selve bygningsudvidelsen på 750 m2 befinder sig under gadeplan.

To åbninger giver kig ind til det gamle gedigne, men lidt diskrete gulstensbyggeri, der blev opført som hovedsæde for det daværende Københavns Amt i 1952. Den nye tilbygning huser nu hovedindgangen til både Frivillighuset og landskontoret. På bagsiden har nybyggeriet store glaspartier, som lader dagslyset strømme ind og gør aktiviteterne i huset synlige for offentligheden.

Frivillighuset har et dobbelt formål, fortæller Røde Kors’ generalsekretær Anders Ladekarl. Først og fremmest er det de frivilliges eget hus, der skal understøtte dem og udvikle det frivillige arbejde, som er kernen i Røde Kors’ virke. Men trappen er også tænkt som et nyt, inviterende byrum.

Kom indenfor
”Det gamle landskontor lå tilbagetrukket fra vejen og blev overdøvet af Den Danske Frimurerordens pompøse bygning på den ene side og et 1970’er-kollegium i beton på den anden. Men vi er en del af samfundet og vil gerne byde os til. Det gjorde det gamle landskontor ikke. Derfor er det at stille vores grund til rådighed som et byrum vigtigt for os”, forklarer Anders Ladekarl.

Når vejret bliver til det, kan trappen bruges som mødested eller til en pause.  Foto: Rasmus Hjortshøj Når vejret bliver til det, kan trappen bruges som mødested eller til en pause. Foto: Rasmus Hjortshøj

Trappen, der ligesom den gamle bygning er beklædt i gule mursten, stod klar i november 2017. Når vejret bliver til det, håber Anders Ladekarl, at fodboldfans mødes på trappen, inden de fortsætter til Parken, eller at andre slår sig ned for at spise deres madpakke i solskinnet eller måske bare tager et hvil på vejen fra den kommende metrostation ved Trianglen og til Rigshospitalet.

Samtidig kan man kigge ned i Frivillighuset, så man kan få en fornemmelse af, hvad der sker i Røde Kors’ maskinrum. ”Vi har også i huset etableret Oplevelsen, hvor besøgende kan få viden om Røde Kors’ historie og aktiviteter. Blandt andet kan du deltage i et dilemmaspil, som afspejler de valg, du som udsendt kan stå over for, eller ved hjælp af virtuelle briller blive en del af organisationens operationer ude i verden. På mange plan understøtter COBEs unikke arkitektur det, vi gerne vil: at åbne Røde Kors, engagere folk og byde indenfor”, påpeger Røde Kors’ generalsekretær.

Ved hjælp af virtuelle briller kan de besøgende få indblik i organisationens operationer ude i verden. Foto: Peter Sørensen Ved hjælp af virtuelle briller kan de besøgende få indblik i organisationens operationer ude i verden. Foto: Peter Sørensen

Efter bygningen har slået dørene op, kigger forbipasserende spontant indenfor for at se huset, donere bidrag eller høre, hvordan man bliver frivillig. Tre dage om ugen sidder frivillige medarbejdere klar i receptionen til at besvare spørgsmål eller vise rundt. Samtidig giver de nye mødefaciliteter – ikke mindst det store, centrale auditorium med plads til 100 – nye muligheder for offentlige møder og arrangementer. For første gang deltager Frivillighuset således i CPH:DOX-festivalen, hvor der er vist dokumentarfilm for både børn og voksne. Skoletjenesten kan nu også tage imod skoleklasser, som især er begejstrede for at udforske Oplevelsen. Og med to klassebesøg alle hverdage er der lige nu fuldt booket.

Nye aktiviteter kommer af gensidig inspiration
Men hvorfor er der overhovedet behov for et særligt hus til de frivillige? Til det siger Anders Ladekarl: ”Vi har savnet rum til de frivillige. Landskontoret har typisk været fyldt med ansatte og traditionelle mødelokaler. Det udfordrer hverken til at tænke fællesskaber eller ud af boksen. Vi håber, at de frivillige nu føler, at det er deres hus, og at de især kommer for at møde hinanden. Vi ved nemlig, at det, der først og fremmest udvikler og igangsætter nye frivillige aktiviteter, er, når de frivillige superviserer, understøtter og lærer af hinanden”.

De frivillige har selv defineret, hvad huset skal kunne og indeholde, bl.a. gennem workshops med arkitekterne. Foto: COBE De frivillige har selv defineret, hvad huset skal kunne og indeholde, bl.a. gennem workshops med arkitekterne. Foto: COBE

Derfor er det også de frivillige selv, der har defineret, hvad huset skal indeholde og skal kunne, påpeger Anders Ladekarl. ”Mange hundrede frivillige har været engageret i dialogen om, hvad der motiverer dem, og hvad de gerne ville have”. Det er også de frivillige, der står for at tilrettelægge aktiviteterne og organisere arbejdet i huset.

To typer brugere
De daglige brugere er primært kernebrugergruppen på omkring 1.000 aktivitetsledere, som driver Røde Kors-aktiviteter i hele landet. ”De er stammen i vores udvikling og dem, der først og fremmest skal tage huset i anvendelse. Hvis du f.eks. gerne vil starte en vågetjeneste i Esbjerg, vil du typisk tage fat i arrangementsgruppen og sige: Jeg vil gerne møde andre, som allerede har etableret en vågetjeneste. Kan vi lave en sammenkomst? Så er det vores opgave at samle folk, der kan udveksle erfaringer. Måske 10 andre frivillige og en konsulent, der kommer med faglig viden”.

De frivillige bruger huset flittigt; i snit er der 36 møder om ugen. Foto: Peter Sørensen De frivillige bruger huset flittigt; i snit er der 36 møder om ugen. Foto: Peter Sørensen

Den anden vigtige brugergruppe er de mange frivillige, der besøger landskontoret for at føle sig som en del af et fællesskab. ”Her har vi fået noget andet at tilbyde end bare et mødelokale og fremvisning af generalsekretærens kontor. På den måde får de 33.000 frivillige en mulighed for at få et tættere tilhørsforhold til Røde Kors”, uddyber Anders Ladekarl, der peger på, at de frivillige kommer for at være med til foredrag og debatter: ”Siden åbningen har flere end 40 lokalafdelinger og 4.500 frivillige besøgt Frivillighuset. Vi er begejstrede for den effekt, huset allerede har. Det overstiger vores forventninger. I gennemsnit har der været 36 møder om ugen. Hertil kommer en lang række store arrangementer i det første år”.

Løftestang for samarbejde
Den nye bygning har endvidere gjort det muligt at knytte de frivillige og medarbejderne tættere sammen. De medarbejdere, der samarbejder mest med de frivillige, har fået plads i stueplan. ”På den måde kan Frivillighuset bryde murene ned mellem de to grupper og være løftestang for samarbejde”, tilføjer Anders Ladekarl.

A.P. Møller Fonden har støttet byggeriet med 30 mio. kr. Anders Ladekarl understreger, at tilbygningen aldrig var realiseret uden fondsstøtte. ”Røde Kors’ aktiviteter drives jo af danskernes donationer til hjælpearbejde, og de midler kan ikke anvendes til nyopførelse af en bygning til organisationen”.

Redaktionen afsluttet april 2018

Tags

Arkitektur Nybyggeri Social