Kostskolen, de kalder ’hjem’

Nyopført kostafdeling skal understøtte TAMUs pædagogiske intentioner og elevernes følelse af at være værdsat

Et smukt rødmalet træhus udgør det nye hjem for TAMU-Center Vitskøls kostskoleelever. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

TAMU-Center Vitskøl i Vesthimmerland ved Limfjorden har fået en ny tidssvarende kostskolebygning. Den gamle var fra 1950’erne, da skolen endnu fungerede som drengehjem, og ”var opført med datidens ungesyn, hvor man kunne stuve dem af vejen på 9 m2 små værelser med bad på gangene, utætte vinduer og dårlige byggematerialer”, fortæller TAMUs direktør Peter Staun Kastholm.

Det er faktisk et hjem i den tid, de er under uddannelse her på stedet.
Peter Staun Kastholm, TAMU-direktør
Den firlængede bygning ligger tæt på kloster, drivhuse og gartneri. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset
Der er plads til 30 elever i den nye kostafdeling. Foto: Jens Lindhe
Kvaliteten i byggeriet skal understøtte skolens pædagogiske intentioner. Foto: Jens Lindhe
Gode fællesarealer er en væsentlig del af indretningen. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset
I det åbne gårdrum er der plads til boldspil og ophold. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset
TAMUs uddannelser er praksisbaserede, og eleverne har mange arbejdsfunktioner på stedet. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Oplevelsen af at blive værdsat
Drengehjemmet er for længst lukket, og i dag danner de smukke gamle klosterbygninger fra middelalderen rammen om et af seks centre under den selvejende institution Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU). Institutionens uddannelsestilbud henvender sig til unge mellem 18 og 30 år, som af personlige og sociale årsager har haft svært ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og endnu ikke har fået en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Fællesrum som bl.a. tekøkken er indrettet, så de giver lyst til samvær. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset Fællesrum som bl.a. tekøkken er indrettet, så de giver lyst til samvær. Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset

Det er unge mennesker, som allerede har prøvet deres her i livet, men har overlevet på trods af alle odds, understreger Peter Staun Kastholm, ”unge, der ikke på noget tidspunkt er kommet ind i en ordinær løbebane, hvor tingene bare er gået. Der har været problemer fra starten, og indtil de står her”.

Derfor er det også afgørende for ham, at der er gjort noget særligt ud af udformningen af den nye kostskolebygning; at værelserne er indbydende, at der er tænkt over indretningen af fællesrum som tekøkken, tv-stue og gårdfaciliteter, så de stimulerer lysten til samvær og de sociale kompetencer, det skaber. ”Jeg tror, det giver vores elever oplevelsen af at blive værdsat, at vi viser dem den anerkendelse, at det her ikke bare er opbevaring men faktisk et hjem i den tid, de er under uddannelse her på stedet”.

Her er I voksne
Det smukke rødmalede hus i ét plan, som udgør den nye kostafdeling, er tegnet af Bertelsen & Scheving Arkitekter.

Vinduer ud mod gårdrummet skaber forbindelse mellem ude- og indeliv. Foto: Jens Lindhe Vinduer ud mod gårdrummet skaber forbindelse mellem ude- og indeliv. Foto: Jens Lindhe

Det stod færdigt i 2019 og er udformet som en firelænget bygning i træ med åbent gårdrum i midten, hvor faciliteterne indbyder til boldspil og ophold. Vinduespartierne i bygningens gangforløb vender ud mod gårdrummet og skaber forbindelse mellem ude- og indeliv, mellem det private og det fælles – et greb, der styrkes af de mange døre ud til gården. Kostskolebygningen rummer 24 enkeltværelser og tre dobbeltværelser, desuden flere fællesrum og køkkenfaciliteter.

Ud over at møde de unge i øjenhøjde anerkendende og omsorgsfuldt er hensigten med det smagfulde byggeri også at understøtte skolens pædagogiske intentioner, fortæller Peter Staun Kastholm: ”Vi siger, måske er I blevet behandlet som klienter med sociale problemer, men her er I voksne, og det er noget, I skal passe på. Det er en gave at få lov at bo sådan, men det bliver kun ved med at være et rart sted, hvis man tager vare på det, vedligeholder det og er fælles om det”.

Praksiserfaring med turister
TAMU-Center Vitskøl tilbyder praktiske uddannelser inden for Naturbrug, Ejendomsservice og Turisme, herunder kantine og service. Et forløb varer almindeligvis mellem 12 og 14 måneder. ”Men skal man bruge 1½ år på at blive klar til arbejdsmarkedet, så er det det, man gør”, siger Peter Staun Kastholm.

Opførelsen af den nye kostskolebygning er led i en helhedsplan for Vitskøl, hvor oprettelsen af en ny uddannelsesretning inden for turisme og service spiller en central rolle. Sammen med kostskolen er der tillige opført en café- og butiksbygning kaldet Skovhuset med samme arkitektoniske udtryk som kostskolen.

Sammen med skolens faglærere passer eleverne caféen i Skovhuset. Foto: Jens Lindhe Sammen med skolens faglærere passer eleverne caféen i Skovhuset. Foto: Jens Lindhe

Det er i Skovhuset, stedets mange turister starter deres besøg på Vitskøl klosteranlæg. Her kan de købe de produkter, skolen producerer, få information om det historiske sted og nyde en kop kaffe eller en sandwich. Peter Staun Kastholm fortæller, at det er eleverne, der sammen med skolens faglærere passer caféen og byder velkommen til turisterne. ”På den måde lærer de noget om service og noget om omgangen med andre mennesker på en professionel og tidssvarende måde. De får en masse praksiserfaring, de senere kan bruge på arbejdsmarkedet”.

Det kendetegner alle TAMUs uddannelsestilbud, at de er praksisbaseret, så eleverne får grundlæggende arbejdstræning med høj faglig kvalitet i de måneder, de opholder sig på Vitskøl Kloster. Klosteret rummer også et Danhostel med 19 værelser foruden de smukke historiske sale, som kan lejes til konferencer, møder og store fester. Al service omkring værelser, gæsteophold og arrangementer varetages af eleverne som del af deres uddannelsesforløb.

Sammen med kostskolen er opført en café- og butiksbygning med samme arkitektoniske udtryk. Foto: Jens Lindhe Sammen med kostskolen er opført en café- og butiksbygning med samme arkitektoniske udtryk. Foto: Jens Lindhe

”Nu er de en del af matriklen”
Det hører med til realiseringen af den store helhedsplan for området at få integreret kostafdelingen bedre i den øvrige bygningsmasse. I 1950’erne lå elevernes boliger nemlig gemt væk på den anden side af vejen, mens klosteranlægget, drivhuse og gartneri ”var placeret på den fine side af Bjørnsholmvej og hermed var elevfrit”, fortæller Peter Staun Kastholm. Med de nye tiltag får TAMUs elever for fremtiden ”lov til at føle sig som en del af dét område, hvor de historisk kom på besøg og skulle arbejde. Idéen er, at de ikke længere skal sige op til klosteret, for nu er de en selvfølgelig del af matriklen”.

Redaktionen afsluttet januar 2020

Tags

Børn/Unge Nybyggeri Social Uddannelse