Spejderliv i Danmark
Spejderbevægelsen har stor medlemsfremgang. For at kunne matche behovene i moderne spejderarbejde renoveres spejderfaciliteter og der bygges nyt over hele landet
På trods af at spejderbevægelsen har eksisteret i over 100 år, opleves spejderlivet igen som cool og meningsfuldt af nutidens børn og unge.
Det kan Astrid Nielsen på 18 år bekræfte. Hun har selv været blå spejder i otte år i Søndermarken i København: "Min veninde spurgte, om ikke jeg ville starte med hende. Man fik nye venner og kom ud i naturen, fortalte hun. Det syntes jeg lød fedt. Spejderlivet er et frirum. Man følger med i naturens udvikling, er sammen med andre og laver noget andet end at sidde på en stol i skolen".
Flittig brug sætter spor
Den første danske spejderpatrulje blev etableret i 1909 blot to år efter, at Robert Baden Powell havde grundlagt spejderbevægelsen i Storbritannien. I 1910 kom der spejderkorps for piger. Men allerede i 1902 havde FDF, Frivilligt Drengeforbund, som de første herhjemme startet aktiviteter for børn og unge i uniform. FDF, der i dag er for både piger og drenge, er ikke medlem af en af spejderorganisation. Aktiviteterne hos spejderne og FDF ligner dog på mange punkter hinanden, og de to organisationer afholder f.eks. fælles arrangementer i Tivoli Friheden i Århus hvert andet år.
Mange af spejderbevægelsens lokalafdelinger er i gang med at modernisere eller bygge nyt støttet af A. P. Møller Fonden. Her den nye bygning ved Søndermarken. Foto: Jens Larsen / imarken
Med den lange historie er flertallet af spejderhytter og -huse i dag af ældre dato og bærer præg af års flittig brug. Samtidig betyder medlemstilvæksten, at faciliteterne mange steder er blevet for små. Mange lokalafdelinger er derfor i gang med at modernisere eller bygge nyt støttet af A. P. Møller Fonden, der har tradition for at støtte spejderbevægelsen.
Rammer et behov i tiden
Den generelle tendens er stigende medlemstal, ikke mindst i hovedstadsområdet, hvor der ifølge tal fra Videncenter for Folkeoplysning er kommet 30 % flere spejdere til de seneste seks år.
Den udvikling genkender de blå spejdere i Søndermarken i høj grad. Selvom de med støtte fra Fonden har bygget et spritnyt hus, kan de knap følge med behovet, forklarer gruppeleder Jesper Kløve: "Hver uge får jeg fem til ti henvendelser fra forældre, der vil høre, om vi har plads. Men vi må desværre sige nej. Det samme hører jeg fra de andre grupper i Storkøbenhavn, der alle har ventelister".
Der er meget at lære om natur og dyreliv, men også fællesskab og samarbejde som spejder. Foto: DDS Søndermarken
Astrid Nielsen mener, at det store fokus på klimaforandringerne er med til at tiltrække børnene. "Som spejder kommer vi ud i naturen og oplever dyrelivet. Vi får viden om, hvor vigtig naturen er, og at det ikke er noget, man bare kan være ligeglad med". Men hun tror også, at de nye lange skoledage øger behovet for at blive aktiveret og være en del af et fællesskab.
Peter Landergren, formand for Augustenborgspejderne, peger på det øgede konkurrenceelement, børn bliver mødt med mange steder. "Inden for idræt fylder legen mindre i dag, end den gjorde, da vi var i den alder. Spejderlivet giver plads til de børn, som ikke er udprægede konkurrencemennesker, og børn, der ikke lige er mainstream. Hos os er der rum til, at de kan udvikle sig, og patruljen kan få glæde af deres kompetencer".
Spejderne og spejderarbejdet har forandret sig
For 10 år siden var billedet et andet. Dengang faldt medlemstallet. Søndermarken Gruppen var et af de steder, man satte sig for at vende udviklingen.
Søndermarken Gruppen har længe haft fokus på lederuddannelse, og at lederne fungerer som team. Foto: DDS Søndermarken
Bestyrelsen og lederne udarbejdede en plan for udviklingen og professionaliserede ledelsesarbejdet. Blandt andet kom der klare planer for, hvad der skulle foregå i de enkelte aldersgrupper, der kom fokus på lederuddannelse, og at lederne fungerede som team. "Vi satte en norm på seks børn pr. leder. Det er vigtigt, at lederne føler, at de kan løfte opgaven. Børn kan godt lide, når tingene er ordentligt styret", påpeger Gyrite Johansen, forældrerepræsentant i bestyrelsen.
Der er mange tilbud til børn i dag, og kører spejderlivet ikke, dropper de ud, er Jesper Kløves erfaring: "Børnene begynder ret hurtigt at diffundere, hvis der ikke er ordentlig planlægning, og ledergruppen ikke er sammentømret. Men er der en rød tråd, og prøver de nye spændende ting, så udvikler det sig stille og roligt".
Modernisering af spejdernes faciliteter betyder, at lederne får mere tid til børnene og aktiviteter, forklarer Peter Landergren fra Augustenborgspejderne, der med støtte fra Fonden er i gang med en renovering både inde og ude: "Det er f.eks. tidskrævende at pakke ind og ud til aktiviteter. Hvis der ikke er plads til at have orden i tingene, kræver det endnu længere tid af vores ledere. Tid, de helst skal bruge sammen med børnene". Han fortæller også om et øget behov for voksenledelse. "Vi oplever i dag, at de ældre spejdere ikke som tidligere er modne nok til at kunne planlægge og gennemføre ugentlige møder for deres kammerater. For at sikre en høj kvalitet i aktiviteterne planlægger lederne i dag møder og forløb, som patruljerne så gennemfører". Billedet er det samme over hele landet.
Spejderlivet anno 2016 er for hele familien
En ny tendens i spejderlivet er, at familien tænkes ind. I Søndermarken Gruppen er det således nu muligt for mor eller far at tage bad efter den løbetur i naboparken, de benytter muligheden for at få, mens barnet er til spejder.
Træstumper fra renovering og nybyggeri bliver naturligvis gemt til at lave bål med. Foto: DDS Augustenborg
I Augustenborg er man i gang med projekt Familiespejd. "Det er nyt for os at tilbyde spejderarbejde for børn helt ned til tre år sammen med deres forældre. Men vi kan se potentialet i at give børnefamilier mulighed for sammen at komme ud i naturen. Det har også vist sig at udfordre forældrene i, hvad et barn kan. For mange var det grænseoverskridende at se deres treårige få en kniv i hånden eller stryge en tændstik for at tænde bål. Men hvis de lærer det under kyndig vejledning, vokser de utroligt af det, og de elsker at få lov".
Læring for livet
Som spejder får man mange gode oplevelser, venner for livet, og så lærer man en masse. Det vurderer Astrid Nielsen, der peger på praktiske færdigheder som at save brænde, hugge med økse, naturpleje og førstehjælp. Men lige så vigtigt er det, at man får udviklet sine sociale kompetencer og samarbejdsevner, mener hun: "Når man starter, bliver det gjort klart, at man er i et fællesskab, og at vi skal være der for hinanden. På hver spejdertur bliver man tvunget ud i situationer, hvor man skal samarbejde om at løse nogle udfordringer. I dag jeg blevet god til at samarbejde og fordele opgaverne, så man får det bedste frem i hinanden".
Astrid Nielsen går i dag i 3. g og har måttet lægge spejderlivet på hylden, men kan sagtens forestille sig at blive aktiv igen på et senere tidspunkt.
Redaktionen afsluttet december 2016