ET LØFT TIL LOFTERNE
Læg nakken tilbage på Thorvaldsens Museum
Det er ikke altid, man lægger nakken tilbage og betragter lofterne under et museumsbesøg. Men det kan man roligt gøre på Thorvaldsens Museum. Her befinder sig en mangfoldighed af farvestrålende fresker med motiver og kompositioner som i Pompeji og det antikke Rom. Og her er malede fabeldyr, blomster- og dyremotiver i farvede billedfelter, romerske guder og gudinder i stukrelieffer samt slyngværk, geometriske figurer og meget andet. Lofterne danner en farverig kontrast til Thorvaldsens lyse skulpturer og udgør det største pompejansk-inspirerede udsmykningsprogram i Nordeuropa. Nu er de unikke lofter i færd med at få et hårdt tiltrængt løft, så de kan fremstå lige så klare, som da de blev skabt i midten af 1800-tallet.
Markant farvesætning
Thorvaldsens Museum fra 1848 er landets første museumsbygning. Formsproget, det kunstneriske indhold og interiørernes særlige udsmykning på vægge, lofter og gulv var på alle måder nye. Museet er tegnet af arkitekt Michael Gottlieb Bindesbøll og er et enestående stykke arkitektur med internationalt ry. Bindesbøll opholdt sig i Rom i flere år og fulgte levende med i den såkaldte polykromi-debat. Den gik ud på, at grækerne og romerne med stor sandsynlighed bemalede deres arkitektur og skulpturer med stærke farver. Det inspirerede Bindesbøll til museumsbygningens markante farvesætning.
Arkitekt Bindesbølls markante farvesætning på Thorvaldsens Museum er inspireret af den såkaldte polykromi-debat: Teorien om, at grækerne og romerne bemalede deres arkitektur og skulpturer med stærke farver. Foto: BO KIERKEGAARD ApS
Loftsfreskerne tager udgangspunkt i de antikke loftdekorationer, som man fandt ved udgravningen af Herculanum i 1738 og Pompeji i 1748. Også udsmykningen af antikke bygninger såsom Neros gyldne hus i Rom inspirerede ham. I datiden blev de antikke dekorationer ofte udgivet i bøger med håndmalede kobbertryk. Det er blandt andet ud fra de publikationer, at Bindesbøll sammensatte motiverne og mønstrene i de enkelte rums lofter i Thorvaldsens Museum.
Loftkunstnerne
Udsmykningen af lofterne blev udført i perioden 1843 til 1848 af fyrre yngre danske kunstnere - både malere, billedhuggere og stukkatører. Hvert af lofterne blev udført af flere elever med hver deres speciale. Blandt dem var én af dansk guldalderkunsts største navne, Christen Købke, hvis arbejde man kan se på flere af lofterne. Men også navne som dekorationsmaler Georg Hilker, billedhugger Georg Christian Freund og blomstermaler William Hammer er at finde på listen over museets loftkunstnere. Og de kom virkelig på arbejde, for de dekorerede lofter omfatter over 4.000 kvadratmeter i museets stueetage og på første sal. De mange kvadratmeter er fordelt på fyrre rum, korridorer, trapperum samt Kristussalen.
En mangfoldighed af teknikker er i sin tid blevet anvendt. Der er freskomaleri, hvor man maler farverne ind i et vådt pudslag, og secco-maleri, hvor man maler på et tørt pudslag. Endvidere finder man støbte gipsudsmykningsdele og frit modellerede relieffer samt detaljer tilvirket direkte i kalkpuds.
Den sidste store opgave
Museet er løbende blevet vedligeholdt gennem sin 160-årige historie, og især de sidste tyve år har budt på en del fornyelsesarbejde, der blandt andet har inkluderet tag, gårdbelægning og facader. Restaurering af lofterne er den sidste store opgave, der mangler i museets nuværende vedligeholdelse.
Gamle reparationer af revner skal fjernes, før de udfyldes på ny. Her østhvælvet i Rum 7 efter borttagning af gamle kompletteringer i sætningsrevne. Foto: BO KIERKEGAARD ApS
Til grund for restaurerings- og konserveringsarbejdet ligger detaljerede redegørelser for de forskellige skadetyper og det forestående arbejdes omfang og karakter. Eksempelvis er der mange ældre vandskader, og forskellige lag puds, farve og gips sidder løst, ligesom der overalt er revnedannelser.
Siden 2010 har et hold konservatorer og konserveringsteknikere været i gang med at rense lofterne for gammelt støv og snavs, udfylde revner og retouchere. Det krævende og minutiøse arbejde foregår i to rum ad gangen, og publikum har mulighed for at følge med i projektet. Restaureringen af lofterne vil løbende blive dokumenteret med hensyn til anvendte metoder og materialer. På den måde kan museet dele sine erfaringer med andre, og eftertiden vil vide præcist, hvordan det omfattende arbejde er blevet håndteret.
Redaktionen afsluttet november 2012