KUNSTSAMLING I NYE RAMMER

Det totalrestaurerede kunstmuseum i Ribe huser koncentrat af dansk kunsthistorie fra guldalderens Jens Juel og C.W. Eckersberg til klassiske modernister som L.A. Ring og Olaf Rude

Museets tag har fået sort skifer fra samme brud i Wales, som det oprindelige tag kom fra i 1864. Rødt kalkvand giver den originale farve på facaden. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
Stole, borde, hvilebænke, montrer og andre møbler er specialdesignet til museet. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
De værdifulde kunstværker har ikke bare fået en smuk ramme, men er nu også sikret bedre med bl.a. ny klimastyring. Her Guldaldersalen før og efter. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
Museets indre er blevet renoveret i dybden, som arbejdet i gallerigangen viser. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
Der er foretaget farvearkæologiske undersøgelser i huset for at afdække tidligere tiders farvevalg og bemalingstyper. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
Loftet i museets indgangshall er ført tilbage til den oprindelige egetræsådring, en imitering af egetræ. Til venstre ses loftet før og under renoveringen. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue A/S
I to af udstillingssalene er parketgulvene nydesignet i ege- og asketræ med inspiration fra husets fornemme Versaillesgulve. Her ses Skagensalen. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
De fine gamle parketgulve er taget op, istandsat og genlagt, hvor det var muligt. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue
På 1. sal bevæger gæsterne sig mellem istandsat ovenlys i taget og brede Douglas-planker i gulvet. Til venstre ses en af salene før og under restaureringen. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue

Ved Ribe Å finder man en af Danmarks fine kunstsamlinger. Den rummer hovedværker fra dansk kunsthistorie gennem 200 år, fra guldalderen, Skagensmalerne og symbolisterne til værker af de klassiske modernister. Alt i alt en vægtig samling på 427 malerier, 178 skulpturer og 818 værker på papir. 

Den smukke bygning, der huser samlingen og i det daglige udgør Ribe Kunstmuseum, undergik for få år siden en omfattende restaurering, hvor både det ydre og det indre blev gennemgribende moderniseret. De bygningsmæssige rammer havde længe været plaget af utætheder i tagbelægningen, for ringe klimastyring og utilstrækkelige sikkerhedsforhold til opbevaring af de værdifulde kunstværker. A.P. Møller Fonden støttede moderniseringen med 45 millioner kroner.  

Oser af kvalitet

Ifølge museets direktør Dagmar Warming kunne man naturligvis have valgt at bygge et helt nyt kunstmuseum et andet sted i byen. Men trods det alarmerende forfald osede den eksisterende bygning af kvalitet, og så ligger den på en enestående smuk grund med åløbet for enden af sin parklignende have. Et måske endnu vægtigere argument for at restaurere frem for at nybygge var imidlertid, at bygningen og selve samlingen var vokset sammen. Et forhold, der i museumsdirektørens optik rummer en historie, man aldrig ville kunne bygge sig til, men netop burde styrke og føre videre gennem en ambitiøs istandsættelse.

Da bygningen stod færdig i 1865, fik den hurtigt betegnelsen 'slottet' i folkemunde, fordi huset mindede mere om et lille fyrsteslot end en privat provinsbolig. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue A/S Da bygningen stod færdig i 1865, fik den hurtigt betegnelsen 'slottet' i folkemunde, fordi huset mindede mere om et lille fyrsteslot end en privat provinsbolig. Foto: Jørgen Overbys Tegnestue A/S

Fra privatbolig til kunstmuseum

Bygningsværket, der i dag lyser op i gadebilledet med sin klare, røde facade, udgør et stykke særpræget arkitektur i den gamle middelalderby. Men husets historie er ikke mindre særpræget. Det blev opført i 1860-65 efter tegninger af den kongelige bygningsinspektør L.A. Winstrup, som hentede inspiration i den såkaldte Rosenborgstil (hollandsk senrenæssance) med karakteristiske indslag af svungne gesimser og kviste. I folkemunde fik huset hurtigt betegnelsen 'slottet', fordi det mindede mere om et lille fyrsteslot end en privat provinsbolig. Før husets opførelse var den fornemme have allerede anlagt i romantisk engelsk havestil med talrige stier og en ottekantet pavillon. For bygherren og ejeren, bomuldsfabrikant Balthazar Giørtz, havde nok sans for at bygge stort og anderledes. Men hans fornemmelse for beliggenhed fejlede heller ikke noget. I årene, der fulgte, levede han på de mange luksuriøse kvadratmeter med sin familie, til Giørtzerne pludselig forlod byen i 1881. Efter deres sortie stod pragtvillaen tom i en længere årrække, indtil den nystiftede Ribe Kunstforening overtog ejendommen i 1891, og opbygningen af den eksisterende samling tog sin begyndelse. I langt hovedparten af husets eksistens har det således fungeret som byens kunstmuseum - og er i dag blandt Danmarks ældste af slagsen. 

Jens Juel, Anna Ancher, Vilhelm Hammershøi, Edward Weie …

Allerede fra starten havde folkene bag museet ambitioner om at skabe en samling af høj kvalitet inden for dansk kunst. Man bestræbte sig på at indkøbe de bedste værker, herunder flere hovedværker fra kunsthistoriens mest centrale perioder.

Museets samling dækker perioden 1750 til 1950. Kristian Zahrtmanns sommermaleri "Mit frokostbord i Portofino" er fra 1900. Foto: Ribe Kunstmuseum Museets samling dækker perioden 1750 til 1950. Kristian Zahrtmanns sommermaleri "Mit frokostbord i Portofino" er fra 1900. Foto: Ribe Kunstmuseum

Samlingen dækker i dag tiden 1750 til 1950, og dens store styrke er at udgøre et koncentrat af dansk kunsthistorie "uden at vælte de besøgende omkuld", som museumsdirektør Dagmar Warming formulerer det. I salene finder man smagsprøver på værker, udført af nogle af de mest toneangivende billedkunstnere i landet: Jens Juel, C.W. Eckersberg, L.A. Ring, Anna og Michael Ancher, Olivia Holm Møller, Edward Weie og Sigurd Swane med mange flere. Samlingen er komplet i den forstand, at den ikke udbygges med værkindkøb af nyere dato. Til gengæld videreføres den kunsthistoriske linje lidt nordpå af Esbjerg Kunstmuseum, der tager over, hvor Ribe-samlingen stopper periodemæssigt. Regionalt set formår de to museer således i fællesskab at dække dansk kunsthistorie op til nutid.

Vikingerne i kælderen

Den omfattende restaureringsindsats har strakt sig over to år, varetaget af Jørgen Overbys Tegnestue i Gram. Men eftersom vikingerne bogstavelig talt vælter op af jordlagene under Ribe by, blot man stikker en skovl i, blev museumsbygningens kælder endevendt af arkæologer, før arbejdet med den indvendige restaurering kunne påbegyndes. Den har indbefattet nylægning af gulve i en del af huset. I to af museets udstillingssale - Skagensalen og Hammershøistuen - er parketgulvene nydesignet af arkitekt Ditte Schmidt. Hun har ladet sig inspirere af andre parketgulve i huset - de fornemme Versaillesgulve - og har anvendt parketstave i eg- og asketræ, som er lagt vinkelret og danner mønstre ved hinandens diagonaler. På underste etage, hvor museets café befinder sig, er der benyttet svensk sandsten på gulvfladerne, mens man i salene øverst oppe under taget bevæger sig rundt på brede Douglas-planker.

Alle vægge er nymalede i farver afstemt efter de ophængte hovedværker. Foto: Ribe Kunstmuseum Alle vægge er nymalede i farver afstemt efter de ophængte hovedværker. Foto: Ribe Kunstmuseum

Alle vægge er nymalede i farver afstemt efter de ophængte hovedværker. Der er foretaget farvearkæologiske undersøgelser i huset for at afdække tidligere tiders farvevalg og bemalingstyper. Ét af resultaterne er den egetræsådring - en imitering af egetræets struktur - som nu er genskabt på loftet i museets store indgangshall. 

Endelig er museets møblement specialdesignet af Christoffer Harlang og Nicolai de Gier. Det gælder stole, borde og hvilebænke i udstillingssalene samt diverse montrer og opbevaringsmøbler. Materialerne varierer mellem mahogni og lys- og sortbejdset ask, afhængigt af hvor i bygningen det enkelte møbel er placeret.    

Hvad angår bygningens ydre skal, er museets tag udskiftet med nyt, sort skifer hentet fra samme skiferbrud i Wales, som husets oprindelige tag kom fra tilbage i 1864. De gamle vinduer er bevaret, men har gennemgået en grundig restaurering og er nu suppleret med sikkerhedsruder. For at beskytte værkerne mod dagslys er der indbygget sol- og mørklægningsgardiner i alle vinduespartier. Og som den endelige finish er hele bygningens facade strøget med rødt kalkvand, der på fornem vis betoner husets arkitektoniske særpræg.

Nye besøgende

Ripenserne har tilsyneladende taget vel imod resultatet af den omfattende restaurering. Ud over at være gennemført og skabe en smuk, ny ramme om selve kunstsamlingen, har den vist sig at have den uventede bonuseffekt at tiltrække et publikum, man ikke tidligere har set så meget til. Museumsdirektør Dagmar Warming fortæller, at bestilling af de guidede omvisninger, museet tilbyder, nu ofte foretages med en sidebemærkning om, hvorvidt guiden mon kan flette noget ind om restaureringsprocessen. For så kan man nemlig få lokket mændene med. "Pludselig har jeg fået en anden indgangsvinkel til kunsten på væggene, som kan anspore nye besøgende til at kigge indenfor. Og det er jo det allervigtigste. For når først de er færdige med at kigge på gulvene og beundre det nydesignede møblement og sikringsdørene i messing, så letter de blikket og opdager alle de fantastiske ting, vi har hængende".

Redaktionen afsluttet december 2012

Tags

Kulturarv Kunst Restaurering Sønderjylland