COBRA-kunstskat til børn

Asger Jorn og seks kunstnervenner skabte i 1944 en eventyrlig vægudsmykning i en københavnsk børnehave. Konservering og renovering har givet kunstskatten nyt liv

Inden renoveringen fremstod malerierne i børnehaven mørke og dårligt belyst. Foto: Krestine Havemann
En smuk billedfrise af Carl-Henning Pedersen byder børnene velkommen i børnehavens entré. Foto: Krestine Havemann
Den meget slidte frise af Carl-Henning Pedersen er blevet delvist rekonstrueret ud fra farvespor og ældre fotografier. Foto: Kunstkonserveringen
Carl-Henning Pedersens frise før rekonstruktionen. Foto: Kunstkonserveringen
Asger Jorn under arbejdet i børnehaven, hvor hans søn Ole gik. Foto: Kunstkonserveringen
I det omfattende retoucheringsarbejde har konservatorerne brugt gouachefarver og pastelkridt. Foto: Kunstkonserveringen
En del af Asger Jorns frise efter restaurering. Foto: Kunstkonserveringen

Et gående juletræ og skibe for fulde sejl. Et slot med tårne og spir, strålende sole, fabeldyr, trolde og nisser. Det er bare nogle af de mange sprælske motiver, som til daglig inspirerer børn og personale i Børnehuset på Østerbro i København. Det har de gjort siden december 1944, hvor syv unge kunstnere rykkede ind med pensler og malerbøtter for at udsmykke væggene med farvestærke malerier. Men tidens tand og skiftende moderniseringer havde sat deres tydelige spor på de unikke friser. Efter en gennemgribende konservering står malerierne igen knivskarpe og lyser op. Samtidig vender børn og personale i januar 2018 tilbage til en renoveret børnehave.

Det vrimler med sprælske og fantasifulde motiver, som Asger Jorns gående juletræ. Foto: Kunstkonserveringen Det vrimler med sprælske og fantasifulde motiver, som Asger Jorns gående juletræ. Foto: Kunstkonserveringen

At underholde og inspirere børn 
Dengang i 1944 var Asger Jorn, Ejler Bille, Henry Heerup, Else Alfelt, Agnete Therkildsen, Erik Thommesen og Richard Winther ikke særligt kendte. I dag er de derimod centrale skikkelser i dansk kunst. Flere af dem er endog slået igennem internationalt. Det gælder i særdeleshed Asger Jorn, der i 1948 var en af stifterne af den internationale COBRA-gruppe, som også flere af de andre blev aktive i. Forbindelsen mellem børnehaven og kunstnerne blev udbygget, da Asger Jorn i 1947 inviterede Egill Jacobsen og to hollandske malere, Corneille og Constant, til at bidrage til børnehavens udsmykning.

Seniorforsker og kurator Dorthe Aagesen, Statens Museum for Kunst, vurderer, at friserne i kvalitet og betydning er på højde med det berømte COBRA-loft i Bregnerødhytten.

Det var Asger Jorn, der havde taget initiativ til at give børnehaven en gave. Hans søn Ole gik der, han kendte den kunstinteresserede Jens Sigsgaard, der stod for børnehaven, ligesom han havde et nært venskab med børnehavens mangeårige leder Kirsten Gad. Det er ikke mindst hendes fortjeneste, at udsmykningen har overlevet til i dag og dermed kan opfylde samme formål som dengang: at underholde og inspirere børn.

Kulturarven var truet
Tiden havde været hård ved værkerne. Udover snavs og slid var der risiko for, at nogle af malerierne ville smuldre eller falde ned, fordi malelagene eller pudset havde løsnet sig. Hvis værkerne skulle bevares, var det derfor vigtigt hurtigt at konservere og sikre dem.

Også hårdhændet vedligeholdelse har gennem årene skæmmet eller ødelagt nogle af værkerne. Undervejs er Agnete Therkildsens og Richard Winthers bidrag helt forsvundet, mens en alt for effektiv maler, der skulle friske børnehaven op, i et ubevogtet øjeblik skrabede et af Henry Heerup-billederne ned.

En trappe, der dækkede et stort hjørne af Carl-Henning Pedersens billedfrise, er nu blevet fjernet. Foto: Krestine Havemann En trappe, der dækkede et stort hjørne af Carl-Henning Pedersens billedfrise, er nu blevet fjernet. Foto: Krestine Havemann

En af de mere uheldige moderniseringer var etableringen af en trappe til første sal i indgangsrummet. Den kom til at dække for et stort hjørne af Carl-Henning Pedersens billedfrise. Som en del af projektet er trappen derfor sløjfet og afløst af en ny i et andet rum. Den nye placering har gjort det lettere at komme rundt i børnehaven, og det har givet en bedre udnyttelse af pladsen på første sal, så børn og pædagoger får et stort kunstværksted.

”Indgangsrummet er blevet et helt andet. Jeg var slet ikke klar over, at frisen havde den udstråling og de farver”, fortæller arkitekt Søren Bangsbo, der har arbejdet med projektet i tre år. Han vurderer, at trappeflytningen har været den mest udfordrende del af projektet, fordi der er begrænset plads at gøre godt med.

Selve opsætningen krævede forsigtighed og præcision, fordi man skulle tage hensyn til et billede af Ejler Bille. Det var meget medtaget, og yderligere rystelser kunne få det til at falde ned. Det samme gjaldt et billede i den tilstødende gang malet af Corneille og Constant. ”Derfor var vi meget forsigtige, da vi skulle skære hul til den nye trappe og lægge forstærkende bjælker ind. Håndværkerne brugte håndsave, mens en konservator, der havde dækket værkerne med plader, stod parat til at gribe ind”.

Detalje i Ejler Billes frise før og efter retouchering. Tynde penselstrøg er lagt forskudt side om side, så udtrykket bliver let flimrende og ikke for farvemættet. Foto: Kunstkonserveringen

Tålmodigt detektivarbejde 
Et hold konservatorer fra Kunstkonserveringen har stået for restaureringsdelen. Udover en minutiøs og varsom rensning og sikring har de som detektiver søgt efter spor fra de malerier, man ved, har været der, ved helt kontrolleret at rense det ene lag gammel maling af efter det andet. Desværre er hverken Richard Winthers og Agnete Therkildsens værker eller det manglende Heerup-billede genfundet.

Da konservatorerne afdækkede to overmalede frisepartier, dukkede kunstneren Constants signatur op. Foto: Kunstkonserveringen Da konservatorerne afdækkede to overmalede frisepartier, dukkede kunstneren Constants signatur op. Foto: Kunstkonserveringen

Til gengæld har samme proces i de to rum ud mod Hjortøgade afdækket og genskabt dele af motiver. En signatur viste, at det ene værk formodentlig er lavet af Constant. I naborummet er det også lykkedes at komplettere et billede af Ejler Bille, hvor der før blot var få antydninger i overfladen.

Børnehavens leder Henrik Dankert er imponeret over resultatet: ”Når man har set, hvordan det så ud før restaureringen, kan man virkelig se forskel. Før var billederne mørke og belysningen dårlig. Jeg er ikke i tvivl om, at børnene nu vil opleve billederne på en helt anden måde. Som medarbejdere får vi også mere fokus på billederne. Vi kan slet ikke lade være med at tale med børnene om dem”.

Afstemte farver og belysning
”Min opgave har været at skabe tidssvarende rammer og gøre det så anonymt og stilfærdigt, at det ikke ’larmer’ i forhold til kunstværkerne”, understreger Søren Bangsbo. Derfor er der valgt dæmpede farver. ”Før var både vægge og træværk hvide. Det løb ligesom ud i ét. Derfor har vi arbejdet med en varm hvid til vægge, mens det grå træværk er med til at adskille rum og billeder”.

Den nye belysning, der er placeret på et nyt, tyndt akustikloft, er en kombination af kantbelysning og lamper. Lamperne lyser op- og nedad, og det har givet en fordeling af lyset, så værkerne bliver præsenteret bedst muligt, forklarer Søren Bangsbo.

Med renoveringen har kunsten fået en central rolle i børnehaven, bl.a. med et nyt kunstværksted. Foto (fra før renovering): Krestine Havemann Med renoveringen har kunsten fået en central rolle i børnehaven, bl.a. med et nyt kunstværksted. Foto (fra før renovering): Krestine Havemann

Det andet ben i projektet har været en modernisering af børnehavens faciliteter. Børn og pædagoger vender således tilbage til renoverede køkkener, bryggers, bad og toiletter og en institution, der på alle fronter lever op til krav om udluftning, brandsikring osv.

”Det betyder meget for os, at børnehaven er moderniseret. Det er svært at konkurrere med store og spritnye kommunale paladser, hvis man bor til leje i slidte lokaler”, siger Henrik Dankert, der forventer, at børnehaven nu får fuldt hus. Han glæder sig til at tage kunstværkstedet på første sal i brug og gøre kunst til børnehavens særkende. ”Det kommer selvfølgelig til at smitte af på den pædagogiske dagligdag, at vi har et permanent værksted”.

Selvom børnehaven ikke er et kunstmuseum, vil Børnehuset give offentligheden adgang til at opleve de enestående billedfriser. Fremover er det planen at holde åbent f.eks. en dag hver tredje måned og i forbindelse med Kulturnatten og bydelsarrangementer. Der er også en bog på vej om malerierne, deres historie og konserveringen af værkerne.

Redaktionen afsluttet februar 2018

Tags

Børn/Unge Kulturarv Kunst