Velfærdshaven

Ny taghave på social- og sundhedsskolen i Vejle.

Foto: Colourbox

Social- og Sundhedsskolen i Vejle får en taghave, Velfærdshaven. Her skal de SOSU-studerende lære om, hvordan naturen kan bruges i omsorgsarbejdet på plejecentre, psykiatriske afdelinger og bosteder. I projektet afprøves det også, om inddragelsen af naturen i undervisningen kan hjælpe flere studerende med at gennemføre uddannelsen og leve et sundere liv.

A.P. Møller Fonden har bevilget 14,6 millioner kroner til projektet for at styrke social- og sundhedsuddannelserne generelt og bidrage til, at flere gennemfører uddannelsen. Det er samtidig Fondens ambition, at projektet bidrager til at styrke de kommende SOSU-medarbejderes egen sundhed og kompetencer til at inddrage naturen for på den måde at styrke arbejdet med borgerne.

Projektet er et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen i Vejle, Vejle Kommune samt Københavns Universitet.

FAKTA

PROJEKT: Care Outside
ORGANISATION: Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens
PERIODE: 2023-2028
STØTTE: 14,6 millioner fra A.P. Møller Fonden