Foto: Kirstine Mengel

Foto: SDU

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Foto: Kirstine Mengel

Center for Large Structure Production

Det nye Center for Large Structure Production på Lindø skal udvikle automation og robotter til at bygge store konstruktioner såsom vindmøller, skibe og byggerier. Centeret er etableret under Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet, og skal drives af universitet samt en række samarbejdspartnere på Odense Havn på Lindø.

Syddansk Universitets robotområde er allerede i dag på et højt internationalt niveau, og de har længe leveret ny forskningsbaseret viden til branchen. Men med det nye center kan forskningen løftes yderligere, og forskere og virksomheder kan udvikle robotområdet med blandt andet løsninger til storskala-produktion, hvor automatiseringen i dag er lav.

Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, formand for A.P. Møller Fonden, sagde i forbindelse med donationen:

”Odense Havn og Lindø er et særligt og historisk sted for A.P. Møller Mærsk og A.P. Møller Fonden. Glædeligt rummer området igen mange arbejdspladser og virksomheder. Fondens donation til en ny bygning ved Lindø vil støtte op om den unikke robotudvikling på Fyn og sker i forlængelse af Fondens tidligere bidrag til Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, som bærer min fars navn. Den nye robotsatsning giver mulighed for ny forskning, plads til studerende og derved til arbejdet med udvikling af robotter til industriproduktion med produkter, der er fysisk store. Fondens donation vil derved være relevant for en stor del af dansk erhvervsliv, herunder den maritime sektor.”

Centerets nye bygninger, der tegnet af Christensen & Co Arkitekter, udtrykker åbenhed og nytænkning, og huser robotter og teknologisk udstyr såvel som studerende, forskere og virksomheder. Bygningen er placeret på et område på Odense Havn, hvor der kan sikres nem adgang for studerende, virksomhedspersonale og gæster.

Arkitektfirmaet Christensen & Co har i vinderprojektet lagt vægt på høj arkitektonisk kvalitet herunder de klare referencer til SDU, Lindøværftet og havnemiljøet generelt.

EU’s Regionalfond og Socialfond har støttet indkøb af teknologien i projektet med 88 millioner kroner.

FAKTA

PROJEKT: Opførelse af Center for Large Structure Production
ORGANISATION: Syddansk Universitet (SDU)
ARKITEKT: Christensen & Co Arkitekter
PERIODE: 2022-2026
STØTTE: 90 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden
ANDEN STØTTE: EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond har støttet indkøb af udstyret, der skal stå i den nye bygning.