Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på SDU
Anvendt matematik og styring af robotter på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet i Odense
Instituttet har bl.a. gjort sig bemærket inden for robotteknologi til pleje og sundhed. En robot er her i færd med at finde blodårer i en patients arm. Foto: MMMI
Der forskes også i, hvordan dyrs sansesystemer kan overføres til fremtidens robotter. Her en model af en fisk og dens sensorer til at registrere bevægelser i vand. Foto: MMMI
Med 3D-scanninger af flagermus kan forskerne undersøge, hvordan dyrenes særlige øre- og næseform påvirker lyde, som flagermusen udsender og modtager. Foto: MMMI
Forskningen omfatter også modulære robotter som ODIN og ATRON, der kan samarbejde med andre robotmoduler og tilpasse sig fysisk til omgivelserne. Foto: MMMI
Der arbejdes intenst med at gøre robotterne mere intelligente gennem visionsensorer, så de kan forstå indholdet i billeder. Foto: MMMI
Instituttet har siden starten i 1999 været internationalt orienteret, og antallet af forskere og studerende er vokset til det dobbelte. Foto: MMMI
Bygningens interiør er maritimt inspireret med sortfugede trægulve som på et skibsdæk samt gelændere og gangbro. Foto: MMMI
Instituttet har bl.a. gjort sig bemærket inden for robotteknologi til pleje og sundhed. En robot er her i færd med at finde blodårer i en patients arm. Foto: MMMI
Der forskes også i, hvordan dyrs sansesystemer kan overføres til fremtidens robotter. Her en model af en fisk og dens sensorer til at registrere bevægelser i vand. Foto: MMMI
Med 3D-scanninger af flagermus kan forskerne undersøge, hvordan dyrenes særlige øre- og næseform påvirker lyde, som flagermusen udsender og modtager. Foto: MMMI
Forskningen omfatter også modulære robotter som ODIN og ATRON, der kan samarbejde med andre robotmoduler og tilpasse sig fysisk til omgivelserne. Foto: MMMI
Der arbejdes intenst med at gøre robotterne mere intelligente gennem visionsensorer, så de kan forstå indholdet i billeder. Foto: MMMI
Instituttet har siden starten i 1999 været internationalt orienteret, og antallet af forskere og studerende er vokset til det dobbelte. Foto: MMMI
Bygningens interiør er maritimt inspireret med sortfugede trægulve som på et skibsdæk samt gelændere og gangbro. Foto: MMMI
Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet blev grundlagt i 1997 som en del af universitetets naturvidenskabelige fakultet. Fokus var dengang som nu at koble matematik og ingeniørkundskab inden for det robotteknologiske område. To år senere flyttede instituttet til et nyt byggeri doneret af A.P. Møller Fonden og tegnet af Henning Larsens Tegnestue.
Maritimt inspireret
Den iøjefaldende konstruktion er skabt til forskning og fordybelse, og derfor ligger forskerkontorerne tilbagetrukket i nicher. Der er endvidere mødelokale, seminarrum og laboratoriefaciliteter.
Inden for visionsbaseret kognitiv robotteknologi arbejder forskningsenheden CARO (Cognitive and Applied RObotics) intenst med at gøre robotterne mere intelligente. "Når vi mennesker udfører en handling gentagne gange, bliver vi bedre og bedre til den. Vi prøver at implementere en erfaringsdannelse i robotternes programmel, så de på lignende vis kan lære undervejs", fortæller Professor Henrik G. Petersen, der er tilknyttet CARO. Man opbygger virtuelle verdener, hvor man træner robotterne i forskellige scenarier og handlingsmønstre. Perspektivet er, at robotter kan blive ægte "medarbejdere", som hurtigt kan lære at løse nye opgaver".
Kringlede flagermusører
Visuelle sensorer er dog ikke den eneste måde, hvorpå man kan styre robotters orienteringsevne, siger Lars Dyhr, institutleder på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet siden 2006. En anden forskningsenhed arbejder med inspiration fra biologiske systemer, såkaldt embodied intelligence. Man studerer firben, frøer og ikke mindst flagermusenes ultralydsbaserede sonarsystemer. Man har lavet 3D-scanninger af flagermusører for at granske, hvordan deres kringlede udformning muligvis fungerer som filtrering og signalbehandling af ekko. "Det ville spare en masse elektronisk regnekraft, hvis det er selve udformningen af øret, der sørger for at filtrere input", siger Lars Dyhr. "Hvis det lykkes at afkode biologien bag flagermusens signalbehandling, vil det kunne give en fantastisk ny sensor til robotteknologien".
Velfærdsteknologi er et andet felt, Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet har gjort sig bemærket inden for. Robo Trainer, en træningsrobot udviklet på instituttet, bliver anvendt til genoptræning af folk med lammelser. Teknologien bag træningsrobotten går i lige linje tilbage til arbejdet med at designe elektronik og styring til svejserobotter på Lindøværftet. Men nu svejser man i stedet mennesker og robotter sammen. På længere sigt kan man forestille sig, at en fysioterapeut med let programmerbare træningsrobotter kan overvåge måske op til 10 træningssessioner ad gangen. Det vil reducere omkostningerne for genoptræning betragteligt.
Stjernestøv fra svejserobotter
For Syddansk Universitets rektor, Jens Oddershede, er Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet et fyrtårn for universitetet. "Det startede visionært med løsningen af vigtige produktionsmæssige udfordringer for Lindøværftet. Det har haft en kaskadeeffekt, hvor de grundlæggende idéer lever videre i mange nye projekter og i ny forskning".
Redaktionen afsluttet oktober 2013
Tags
Byggeri & restaurering
Videnskab