SUNDHEDSVIDENSKAB I HØJDEN
Mærsk Tårnet er et nyt vartegn for København og en fremtidssikret investering i dansk sundhedsforskning
Med åbningen af det 75 meter høje, kobberbeklædte forskertårn i hjertet af Nørrebro får den sundhedsvidenskabelige forskning i København de allerbedste udfoldelsesmuligheder. Seks af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets 13 institutter flytter ind for at udnytte Mærsk Tårnets state-of-the-art biomedicinske forskningsfaciliteter. Det drejer sig om institutter med fokus på vacciner og allergier, kræft, hjerterytmeforstyrrelser, fedme og diabetes, hjerneforskning og sund aldring.
Konkurrencedygtig globalt set
Bygningen forøger bygningsmassen for Københavns Sundhedsvidenskabelige Fakultet med hele 42.700 kvadratmeter.
Med den nye bygning får Københavns Sundhedsvidenskabelige Fakultet 42.700 flere kvadratmeter at udfolde sig på. Foto: Lærke Gade Bjerregaard
Denne storstilede investering i nye, fremtidssikrede faciliteter betyder, at Københavns Universitet langt bedre kan tiltrække og fastholde de dygtigste danske og internationale forskere og studerende i en global konkurrence om at levere svar på samfundets store sundhedsmæssige spørgsmål. Mærsk Tårnet er virkeliggørelsen af en stor drøm, siger Ulla Wewer, dekan for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. "Verden i dag er international, og det er det, bygningen spiller op til: At være et sted, der kan måle sig med de bedste i verden, og som er en attraktion for København og resten af Danmark".
Udvidelsen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er muliggjort af en donation fra A.P. Møller Fonden.
Femstjernet forskningsbyggeri
Fra kælder til 15. etage er det skulpturelle byggeri med den organiske form designet til at fremme samarbejdet og synergien på tværs af forskergrupperne i de forskellige forskningscentre. Forskere, studerende og teknikere har bidraget til byggeprogrammet, så det har bundklang i forskertårnets kommende brugere. Mellem 600 og 650 personer vil have deres daglige gang i tårnet.
De bevægelige skodder af kobber begrænser behovet for køling inde i huset og bidrager dermed til den energieffektivitet, der kendetegner hele byggeriet. Foto: C.F. Møller/Adam Mørk
Mærsk Tårnets trekantede form med bevægelige facadeelementer af kobber og glas er ganske iøjnefaldende i det københavnske bybillede. Kobberets varme glød går i dialog med det eksisterende Panum, det omkringliggende byggeri og hele København, som har en lang tradition for at bruge dette smukke byggemateriale.
"Bygningens facon sammenholdt med facadebeklædningens trekantede form betyder, at skodderne kaster skygge på glasset. Det medfører, at behovet for at lave en solafskærmning foran glasset kun gælder nogle få timer om dagen", siger arkitekt Mads Mandrup Hansen fra C.F. Møller Arkitekter, der har tegnet byggeriet.
"Skodderne begrænser behovet for køling inde i huset", fortæller arkitekt Peter Poulsen fra A.P. Møller Fonden og medlem af styregruppen for bygningsprojektet. "De bidrager til at sikre, at huset overholder Energirammen 2015. I det hele taget huser Mærsk Tårnet Danmarks mest energieffektive laboratorier". Fleksibilitet er i højsædet, så man løbende kan ændre forholdet mellem antallet af laboratorier og kontorer på hver etage. Byggeriet er first mover på opførelse af laboratorier i højden i Danmark, og man har af samme grund måttet opfinde nye måder at forsyne laboratorierne med gasarter og brandfarlige væsker.
Rundt om tårnet er anlagt en bydelspark med bl.a. en snoet cykel- og gangsti. Foto: C.F. Møller
En bygning for mennesker
Mærsk Tårnet hviler på en stjerneformet base med foyer, undervisningslokaler, auditorier og kantine. Rundt om er nu anlagt en bydelspark, der lokker Københavns borgere til at smutte fra Nørre Allé til Blegdamsvej via en snoet sti og på vejen nyde byens nye vartegn. En kælder med plads til 1.500 cykler er i tråd med den bæredygtige tankegang, der kendetegner byggeriet. Basen fungerer som socialt samlingssted og forbinder det nye forskertårn med det eksisterende Panum, hvilket er afgørende, da forskere og mange tusinde studerende samarbejder på tværs af bygningerne.
"Vi har skabt et katalog af forskellige intimiteter i form af nicher, kroge og meget andet rundt omkring. De giver mulighed for, at der opstår fællesskaber nede i basen og i selve forskertårnet", fortæller Mads Mandrup. Ganske vist er Mærsk Tårnet enormt, men ambitionen har stadig været at ramme en menneskelig skala. "For at fremme frontlinjeforskningen er det nødvendigt, at forskere og studerende føler sig godt tilpas i bygningen", fremhæver Peter Poulsen.
Den markante, snoede trappe vil blive belyst, så den ses tydeligt gennem glasfacaden også om aftenen. Foto: C.F. Møller/Adam Mørk
Gennemsigtighed i forskning
Ud mod Blegdamsvej løber en gennemgående glasfacade op gennem hele bygningen. Den viser verden, hvad der foregår i forskertårnet, signalerer et ønske om gennemsigtighed og understreger, at bygningen og dens aktiviteter giver tilbage til borgere og samfund.
Bag glasfacaden snor en markant trappe sig op gennem alle etagerne, og rundt omkring trappen er på flere etager et forskertorv. Her kan forskerne møde hinanden, udveksle idéer og følge med i, hvad der foregår på andre etager. "Man skal ikke undervurdere betydningen af at tage en kop kaffe i hånden og gå rundt og snakke med sine kolleger. Det fysiske nærvær spiller en stor rolle i forskningen, og det bliver helt fantastisk, når vi flytter sammen", siger professor Lene Juel Rasmussen, direktør for det nye Center for Sund Aldring.
Lys og lyd betyder alt
Fra hvert eneste kontor og laboratorie i Mærsk Tårnet er der en storslået udsigt over København. Alle lokaler er lyse, ligesom lydbilledet overalt er i top. "Akustik og lys betyder alt", pointerer Peter Poulsen. Intet sted er den filosofi smukkere udfoldet end i de tre auditorier i forskertårnets base opkaldt efter Nobelprismodtager Niels K. Jerne, nulevende professor Jens T. Holst og Danmarks første kvindelige læge, Nielsine Nielsen.
I de tre auditorier sikrer utallige mikrofoner og diskrete højtalere en klar og ubesværet kommunikation. Store vinduer ud til foyeren giver transparens i det største auditorium med plads til 500 gæster. Foto: C.F. Møller/Adam Mørk
Hvert auditorium har et sofistikeret akustisk system bestående af utallige mikrofoner og diskrete højtalere, der fuldkommen overflødiggør headsets og håndholdte mikrofoner. Den klare og ubesværede kommunikation i et almindeligt toneleje sikrer et fornemt flow i undervisningen. Niels K. Jerne Auditoriet, centralt i tårnets base, er størst med plads til 500 gæster, og igen er der lagt vægt på transparens med store vinduespartier ud til foyeren. Med lys og lyd kan man dimensionere rummet til mindre forelæsninger. Husets tre auditorier kan tilmed kobles sammen til foredrag og events med 1.000 deltagere.
Et fyrtårn i ny vidensbydel
Mærsk Tårnet udgør et fyrtårn i Nørre Campus, der binder en lang række sundheds-, bio- og naturvidenskabelige institutter sammen i et videnssamarbejde. Den store koncentration af talentfulde mennesker, avanceret udstyr og topmoderne bygninger vil bidrage til en ny og mere åben vidensbydel og gøre området endnu mere attraktivt for vidensvirksomheder.
Redaktionen afsluttet januar 2017