Mindretallets fyrtårn i Flensborg

På 100-året for grundlæggelsen slår Duborg-Skolen officielt dørene op til en gennemmoderniseret skole

Skolen har til huse i to fredede bygninger fra hhv. 1979 og denne fra 1923. Foto: Jens Lindhe
Efter renoveringen står den ældste bygning igen med fordums pragt. Foto: Jens Lindhe
I den nyere bygning har moderniseringen bl.a. givet mere lys. Foto: Jens Lindhe
Mure er ombrudt for at åbne de tidligere mørke fællesarealer op. Foto: Jens Lindhe
Nu er der god plads med læsenicher og mødesteder. Foto: Jens Lindhe
Med bl.a. ny brandsikring og energioptimering er de gamle bygninger sikret for fremtiden. Foto: Jens Lindhe

Det danske mindretals skole blev grundlagt i Flensborg for 100 år siden, hvor den først havde til huse i en villa. Få år senere i 1923 flyttede skolen ind i en nybygget bygning på Duborg Banke, hvor Dronning Margrethe I’s slot lå i middelalderen. Skolen fik navnet Duborg-Skolen, og den har lige siden i enhver betydning været et fyrtårn for det danske mindretal i Sydslesvig. "For mange blandt mindretallet er Duborg-Skolen et centralt symbol. Det er en ikonisk bygning med en lang historie”, siger Lars Kofoed-Jensen, direktør for Dansk Skoleforening for Sydslesvig, som driver daginstitutioner og skoler for det danske mindretal.

Slid på bygninger og interiører
Eleverne på Duborg-Skolen tilhører det danske mindretal, undervisningssproget er dansk i alle fag, og tyskundervisningen er på modersmålsniveau.

Duborg-Skolen, som ses i baggrunden, er et fyrtårn for det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Jens Lindhe Duborg-Skolen, som ses i baggrunden, er et fyrtårn for det danske mindretal i Sydslesvig. Foto: Jens Lindhe

"Når man vælger en dansk mindretalsskole for sit barn, identificerer man sig med det danske mindretal og ønsker, at ens barn bliver påvirket af danske værdier, kultur og sprog", siger Lars Kofoed-Jensen.

Duborg-Skolen var op til 2008, hvor A.P. Møller Skolen åbnede i Slesvig, den eneste skole med undervisning fra 7. til 13. klasse for det danske mindretal. Skolen havde derfor i en årrække en overbelægning på 100 procent med 1.200 elever, hvilket selvsagt sled voldsomt på bygninger og interiører. Et storstilet renoverings- og moderniseringsprojekt har nu skabt en åben, lys og moderne skole klar til at ruste de danske mindretalselever til fremtidens udfordringer. Projektet er muliggjort ved en donation fra A.P. Møller Fonden.

Åben, lys og tilgængelig
Duborg-Skolen består af to fredede bygninger: den historiske skolebygning fra 1923 og en nyere bygning fra 1979. Med respekt for begge bygningers arkitektoniske værdier har man renoveret og moderniseret med vægt på at åbne skolen op, få mere lys ind og øge tilgængeligheden for eleverne, fortæller arkitekt Markus Wiederhold, der har ledet projektet.

Den historiske bygning fra 1924 er blevet gennemgribende renoveret, så den fremstår med markant farvesætning, originale vægmalerier og smukke, nylagte gulve for eksempel i hovedgangen. Den gamle festsal lyser op med fordums pragt. I indgangen til den ældste bygning har man etableret store vinduespartier i facaden ud mod en nyrenoveret gård.

Oven på skolens idrætshal er tilføjet en ny etage med særligt lyse glasfacader og state-of-the-art science-lokaler. Foto: Jens Lindhe

Oven på skolens eksisterende idrætshal er der tilføjet en ny etage. Bag etagens særligt lyse glasfacader finder man fire state-of-the-art science-lokaler. "Det er et kæmpe løft for skolen", siger Lars Kofoed-Jensen.

Mindede om en borg
Det har været en kompleks opgave at føre Duborg-Skolens fredede bygninger ind i fremtiden til gavn for nuværende og kommende elever. Man har skullet etablere nye brandveje og brandsikring, trapper, toiletter, elevatorer, ny belysning, energioptimering samt avancerede el- og digitale løsninger for at sikre en topmoderne skole. "Det har været en stor opgave at indføre den nyeste teknik i de gamle, fredede bygninger", fremhæver Dirk Clausen, lederen af Skoleforeningens tekniske afdeling.

Udefra minder skolebygningen fra 1979 om en borg med massive røde mure. Foto: Jens Lindhe Udefra minder skolebygningen fra 1979 om en borg med massive røde mure. Foto: Jens Lindhe

Kompleksiteten er intet sted så synlig som i den tre etager høje skolebygning fra 1979. Udefra minder den om en borg med massive røde mure, dybe vinduesåbninger og en udvendig altan med fremspring. Før var bygningens indre mørkt og indesluttet med bastante mure, der delte et centralt fællesareal op i mindre, helt lukkede og derfor ikke særligt udnyttede områder. Når man i dag træder ind i denne del af skolen, ser man tværs igennem store, åbne fællesområder, der omkranser et atrium badet i ovenlys. Rundt omkring sidder gruppearbejdende elever og taler stille sammen.

På baggrund af et større researcharbejde har man fundet mursten, der matcher de oprindelige, så man ikke ser forskellen mellem nyt og gammelt i de ombrudte mure. Nye særligt designede møbler fylder kantinen, læsenicher og mødesteder. Solveig Kleinert, elev i 12A, laver gruppearbejde med tre andre og fortæller, at det bedste er, at fællesområdet er så stort: "Der er rigtig god plads, og man kan lave gruppearbejde uden at blive forstyrret. Man kan også være meget social og være sammen med andre klasser og årgange". Har man glemt madpakken, er hun glad for, at der nu også er en kantine, fortæller hun.

Atriet med den brede trappe bruges bl.a. til morgensamlinger. Foto: Jens Lindhe Atriet med den brede trappe bruges bl.a. til morgensamlinger. Foto: Jens Lindhe

Mindretallets åbenhed
Atriet byder på en bred trappe, som inviterer til mange forskellige aktiviteter. "Vi bruger for eksempel området til morgensamlinger, hvor vi synger og giver meddelelser", fortæller rektor Heino Aggedam. Det er også fællesområderne, som skolen bruger til arrangementer udefra, lige fra konferencer til strikkeevents. "Det er helt klart en dansk skole, men vi lukker den op og viser, hvad mindretallet også kan. Vi kan være åbne og tage imod andre", siger Duborg-Skolens rektor.

Fra atriet er der adgang til et møbleret areal, der løber hele vejen langs bygningen med udsigt til fjorden, havnen og den gamle bydel. "Det er indrettet, så studiegrupper, lærere og enkelte elever kan opholde sig her", fortæller rektor.

Grundforudsætninger for god læring
De nyrenoverede klasselokaler har nye stole og borde samt avanceret, specialdesignet loftsbelysning. Undersøgelser viser nemlig, at gode lysforhold højner indlæringsevnen. Hver lampe består af to forskellige lyskilder, der tilsammen er kalibreret til at efterligne dagslysets lysstyrke og farvetemperatur, så elever for eksempel får stærkt lys om morgenen.

Klasselokalerne har fået nye stole og borde, specialdesignet loftsbelysning og storskærm. Foto: Jens Lindhe Klasselokalerne har fået nye stole og borde, specialdesignet loftsbelysning og storskærm. Foto: Jens Lindhe

I den gamle skolebygning er de unikke loftslamper runde og passer til arkitekturen, mens de er aflange i den nyere bygning, så de passer ind i loftslamellerne. Alle lokalerne har desuden en behagelig akustik, og klasselokalerne i den nyeste bygning har fået glasdøre ud til gangene: "De indfanger det generelle princip for ombygningen, nemlig transparens og åbenhed", siger Markus Wiederhold.

Gemt bag skrivetavlerne er en storskærm med touchscreen til undervisningsbrug, så lærerens forberedelse direkte kan oversættes til klasselokalet, fremhæver rektor Heino Aggedam. "Eleverne har nu klasselokaler, hvor man sidder godt og behageligt med god akustik og belysning samt de nødvendige pædagogiske redskaber. Alt sammen grundforudsætninger for at man kan lære noget".

Redaktionen afsluttet september 2020

Tags

Nybyggeri Restaurering Skoler Teknisk udstyr Uddannelse