Sankt Annæ Musikskole

Ny musikbygning skal fastholde og udvikle Sankt Annæ Gymnasiums unikke musikalske miljø. Foto: Sankt Annæ Gymnasium

På sangskolen Sankt Annæ Gymnasium i København bliver der hvert år uddannet musiske elever i særklasse. Skolen tilbyder, som den eneste kommunale i Danmark, både folkeskole, gymnasium, sangskole og musikskole – alt sammen under ét tag og bundet sammen af musikken.

Nu får skolen endnu bedre rammer med et nyt musikhus, der skal styrke skolens musikalske profil samt sikre, at der fortsat kan blive udklækket talenter på et højt og internationalt niveau. Det nye hus skal integreres i det i forvejen unikke skolemiljø og vil samtidig blive opført som et æstetisk vartegn for skolen.

Musikhuset vil rumme Kammersal, atrium, lydstudie, undervisningslokaler og øvelokaler. Det er ambitionen, at musikhusets moderne faciliteter skal løfte skolens fysiske rammer og gavne de mange elevers hverdag, så de kan folde sig ud som korsangere, dirigenter og musikere. Ydermere vil det blive muligt at invitere et endnu større publikum ind til koncerter.

Det nye musikhus forventes færdigt og klar til brug i 2024.

FAKTA

PROJEKT: Ny musikbygning til Sankt Annæ Gymnasium 
ORGANISATION: Sankt Annæ Gymnasium
PERIODE: 2022-2024
STØTTE: 30,7 mio. kroner
ANDEN STØTTE: Augustinus Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond