Frederiksberg Gymnasium på højskole

Alle 1. g-elever sendes på obligatorisk højskoleophold for at styrke integration og fællesskab

Højskoleophold i starten af gymnasietiden bringer eleverne tættere sammen, viser en evaluering. Foto: Frederiksberg Gymnasium

16-årige Jasraj Singh kendte ikke et øje, da han i august 2019 trådte ind ad glasdørene på Frederiksberg Gymnasium på sin første dag som 1. g’er. Et halvt år senere hilser han til højre og venstre, når han ankommer til gymnasiet om morgenen og er ikke i tvivl om årsagen: At hans klasse og to lærere var sammen på højskole i en uge lige efter studiestart. ”Jeg har fået mange flere venner på gymnasiet, end jeg ellers ville, fordi vores klasse var sammen på højskole fra starten. Jeg tør også sige mere i timerne, fordi jeg kender klassen og lærerne fra højskoleopholdet, så det har også betydet, at jeg får mere ud af undervisningen, end jeg ellers ville”.

Højskoleforløbene er skræddersyede til at sikre stærke, forpligtende fællesskaber. Foto: Frederiksberg Gymnasium
Gennem aktiviteter danner eleverne bånd på tværs af køn og etnicitet. Foto: Frederiksberg Gymnasium
En fælles forståelse af medborgerskab er også et vigtigt formål. Foto: Frederiksberg Gymnasium
På Roskilde Festival Højskole har eleverne arbejdet med musik. Foto: Frederiksberg Gymnasium
Frederiksberg Gymnasium vil være attraktivt for alle elever uanset etnisk baggrund. Foto: Frederiksberg Gymnasium
Med indsatsen håber gymnasiet også at reducere frafald fra uddannelsen. Foto: Frederiksberg Gymnasium

Attraktivt uanset etnisk baggrund
På Frederiksberg Gymnasium er alle 1. g-klasser afsted på to obligatoriske højskoleophold i starten af skoleforløbet. Det sker som led i det treårige projekt ”Kompetent medborgerskab”, som gymnasiet gennemfører med støtte fra A.P. Møller Fonden. Formålet er at styrke integrationen af det flertal af eleverne, som har anden etnisk baggrund end dansk, og skabe et gymnasium, som er attraktivt for alle elever uanset etnisk baggrund.

Det giver dem det vildeste netværk og vigtig dannelse i at leve i en mangfoldig verden.
Maja Bødtcher-Hansen, rektor
Jasraj Singh var med sin 1. g-klasse på Vallekilde Højskole i 2019. Foto: Frederiksberg Gymnasium Jasraj Singh var med sin 1. g-klasse på Vallekilde Højskole i 2019. Foto: Frederiksberg Gymnasium

Jasraj Singhs forældre kom til Danmark fra Indien for 20 år siden, og han er sammen med sin søster de første i familien, der tager en ungdomsuddannelse. Han har valgt at gå på Frederiksberg Gymnasium for at være så åben som muligt for at møde nye mennesker, og det har højskoleopholdene hjulpet til, synes han: ”På højskolen var der en masse aktiviteter, der styrkede fællesskabet. Vi spiste alle måltider sammen og sov på værelse med hinanden, og der var gruppearbejder og motionsløb i skoven sammen med en lærer. Desuden var vi langt ude på landet uden vores telefoner og nødt til at tale sammen”.

Skræddersyede forløb
Næsten 40 procent af eleverne på Frederiksberg Gymnasium har anden etnisk baggrund end dansk, og blandt de elever er et større frafald og flere, som underpræsterer til eksamener, forklarer rektor på Frederiksberg Gymnasium Maja Bødtcher-Hansen. Hun fik idéen til højskoleopholdene efter en rundspørge blandt gymnasiets 3. g’ere, hvor en del elever med minoritetsbaggrund fortalte, at de ikke kendte deres lærere og hinanden godt nok til at turde være aktive i fagene og stille spørgsmål til deres lærere.

Idrætshøjskolen Bosei er en af de otte højskoler, gymnasiet samarbejder med. Foto: Frederiksberg Gymnasium Idrætshøjskolen Bosei er en af de otte højskoler, gymnasiet samarbejder med. Foto: Frederiksberg Gymnasium

Gymnasiet samarbejder med otte forskellige højskoler, eksempelvis Rødding og Vallekilde. Hver højskole tager imod én gymnasieklasse, og under opholdet gennemfører eleverne et forløb, der er skræddersyet til at sikre stærke, forpligtende fællesskaber og en fælles forståelse af medborgerskab.

Det første højskoleophold varer næsten en fuld skoleuge og ligger straks efter starten på grundforløbet. Anden gang, eleverne er på højskole, er i november, hvor eleverne netop er startet i en ny klasse – dén studieretningklasse, de skal gå i resten af gymnasietiden. 

Bånd på tværs
En evaluering af et af de første højskoleophold konkluderer, at det bringer eleverne tættere sammen og hjælper til at danne bånd på tværs af køn og etnicitet. Om højskoleophold også reducerer frafaldet, er for tidligt at give håndfast svar på, men frafaldet er nu lavere i 1. g end tidligere, fortæller rektor: ”Det kan skyldes, at vi nu er profilgymnasium med en ny type elever. Samtidig gør højskoleopholdene vores elever modigere socialt og fagligt, så de tør markere sig mere i fagene, og det kan også reducere frafaldet”.

I hverdagen har skolen aktiviteter, der skal styrke fællesskabet - her en fællestime. Foto: Frederiksberg Gymnasium I hverdagen har skolen aktiviteter, der skal styrke fællesskabet - her en fællestime. Foto: Frederiksberg Gymnasium

Parallelt med højskoleopholdene har gymnasiet introduceret en række aktiviteter i hverdagen, der skal styrke elevernes tryghed ved deres lærere og oplevelse af at indgå i et fællesskab med elever, der har en anden etnisk baggrund end deres egen. Gymnasiet arrangerer eksempelvis ofte fællesspisninger for både elever og lærere, der er fælles rulleskøjteløb for lærere og elever, debatklub, brætspil og mange typer sport.

Trods den aktive understøttelse af blandede fællesskaber er der stadig elever med samme etniske baggrund, som søger hinanden – eksempelvis i pauser, og når eleverne får fri og står sammen i grupper foran gymnasiet, forklarer rektor. ”Det er naturligt, at elever grupperer sig efter etnicitet i en del sammenhænge, også efter højskoleopholdene, for der er forskelle, og dem taler vi åbent om. Vores elever er del af fællesskaber med plads til forskellighed, og det giver dem det vildeste netværk og vigtig dannelse i at leve i en mangfoldig verden”.

”Nu tør jeg godt at spørge”
En del elever har valgt at gå på Frederiksberg Gymnasium netop på grund af de blandede fællesskaber.

For Eureka Rahman har højskoleophold været en vigtig nøgle til skolens fællesskaber. Foto: Frederiksberg Gymnasium For Eureka Rahman har højskoleophold været en vigtig nøgle til skolens fællesskaber. Foto: Frederiksberg Gymnasium

En af dem er 18-årige Eureka Rahman, der går i 1. g. Hendes mor er fra Bangladesh, selv er hun født i Danmark og gik på en folkeskole med elever fra mange kulturer. ”Jeg valgte det her gymnasium, fordi jeg er vant til at indgå i blandede fællesskaber og trives bedst med det”, fortæller hun.

At have været sammen på højskole har for Eureka Rahman været en vigtig nøgle til skolens fællesskaber: ”Jeg er meget genert og går ikke lige hen til andre for at skabe nye relationer, men på højskolen var det naturligt, fordi vi lavede hverdagsaktiviteter som at spise og sove sammen. Nu går jeg til lærerne, hvis jeg har et problem, og tør godt spørge nogen i klassen, om de vil være i gruppe med mig”.

Redaktionen afsluttet marts 2020

Tags

Børn/Unge Højskoler Skoler Uddannelse