KOM INDENFOR

Haveanlægget ved Vejen Kunstmuseum er efter omlægning blevet et aktiv i byrummet og for museumsbesøget

Troldespringvandet fra 1923 er et vartegn for Vejen og det effektfulde centrum i kunstmuseets anlæg. Foto: Mads Hansen
Det renoverede anlæg inviterer nu byens borgere og turister indenfor. Foto: Trekantområdets Festuge / Ard Jongsma
Fra Vejens hovedgade er der åbent ind til museumspladsen og videre ind til haven, der er gjort mere rummelig. Foto: Pernille Klemp
I et hjørne af haven er en drikkebrønd af Hansen Jacobsen genopstået. Foto: Pernille Klemp
Drikkebrønden er genskabt efter gamle sort/hvide fotos og står igen frit med murede sidevægge og bænke. Foto: Vejen Kunstmuseum
Naturen er inviteret ind i anlæggets have med frugttræer og bærbuske. I forgrunden Bjørn Nørgaards låge. Foto: Udvikling Vejen

Efter en gennemgribende renovering af haven og museumspladsen er Vejen Kunstmuseum rykket helt ud til fortovskanten. Det inviterer byens borgere og turister indenfor på en helt anden måde end før, fortæller museets leder Teresa Nielsen, mens vi spadserer fra stationen til museet. I det hele taget står dialog højt på dagsordenen, så museet har i de senere år taget initiativ til, at kunstværker og projekter har fundet plads ude i byen.

Det gælder blandt meget andet et fint modelleret selvportræt i bronze af kunstneren Ingrid Vang Nyman, der er født i Vejen, og hvis slægt er nært knyttet til byen. Mindesmærket blev indviet den 21. august 2016 på dagen, hvor hun ville være fyldt 100 år. Samtidig viser museet en særudstilling frem til juni 2017. Her kan man bl.a. se nogle af hendes ikoniske tegninger af Pippi Langstrømpe, som hun formgav, fra den første bog udkom i slutningen af 1945.

Billedhuggerens museum

Vi skrår over en af Danmarks længste hovedgader, og foran os ligger museet og haveanlægget med byens vartegn, Troldespringvandet fra 1923, som effektfuldt centrum.

A.P. Møller Fonden har bl.a. støttet, at springvandets figurer er genstøbt i bronze og kummen modelleret op i beton. Foto: Pernille Klemp A.P. Møller Fonden har bl.a. støttet, at springvandets figurer er genstøbt i bronze og kummen modelleret op i beton. Foto: Pernille Klemp

Både Troldespringvandet og museet er skabt af billedhugger Niels Hansen Jacobsen (1861-1941). Den oprindelige fløj fra 1924 fungerede både som hans privatbolig, atelier og udstillingssted. Samlingen udviklede sig allerede i hans tid og kom ud over egne værker især til at omfatte værker af samtidens symbolister. I 1975 blev der tilføjet en sidefløj, som forbandt hovedhuset med en biblioteksbygning fra 1940. Siden år 2000 har også den bygning været en del af museet.

Det er netop det tidligere bibliotek, vi stiler mod. Oppe fra et trappevindue har vi udsigt over hele anlægget, som er omlagt med støtte fra A.P. Møller Fonden på 3 mio. kr.

"Her skal du ikke gå"

"Anlægget er fra sin start i 1923 meget stramt. Der går to akser direkte igennem Troldespringvandet. En fra nord til syd og en fra øst til vest. Det kan man ikke lave om på. Så vi besluttede at trække linjerne endnu klarere op omkring springvandet", siger Teresa Nielsen.

Anlæggets stramme linjer med to akser gennem Troldespringvandet er trukket endnu klarere op i renoveringen. Foto: Sasha Andersen / Vejen Kunstmuseum Anlæggets stramme linjer med to akser gennem Troldespringvandet er trukket endnu klarere op i renoveringen. Foto: Sasha Andersen / Vejen Kunstmuseum

Inden renoveringen var resten af området præget af store træer og massive bede af bøgehæk, og Teresa Nielsen fortæller, at der ikke var noget rum at være i; anlægget signalerede, at "her skal du ikke gå".

Da træerne og hækkene forsvandt, blev museumshaven langt mere rummelig, og prikken over i'et blev en stor diversitet i plantevalg og omlægningen af det nordøstlige hjørne i mere romantisk retning.

"I det, der tidligere var Hansen Jacobsens private have, har vi valgt at sætte frugttræer og frugtbuske og bruge jordbær som bunddække. Det giver en smuk blomstring om foråret, vidunderlige dufte og frugt- og bærsætning. Folk står med bagen i vejret og plukker jordbær eller henter æbler, solbær og spisekastanjer. Det giver et levende nærvær", beretter Teresa Nielsen. Haveanlægget er dermed på vej til at indfri målet om være byens grønne oase og en oplevelse for borgere og besøgende.

Troldenes hovedstad

Vi fortsætter op ad trappen til biblioteks tagetage, hvor 80-100 kreative børn og unge hver uge går på billedskole. Lige nu er her stille, så vi kan tale om Troldespringvandet og Vejen som troldenes by.

Da Troldespringvandet fungerede som kølebassin for byens elværk, kørte det året rundt og kan derfor ses med iskappe på gamle fotos. Foto: Vejen Kunstmuseum Da Troldespringvandet fungerede som kølebassin for byens elværk, kørte det året rundt og kan derfor ses med iskappe på gamle fotos. Foto: Vejen Kunstmuseum

Da Vejen skulle have nyt elværk i 1923, blev der tænkt i kunstneriske baner. Hansen Jacobsen fik til opgave at udforme et springvand, der kunne fungere som kølebassin. Centrum i fontænen blev en nystøbning af "En Trold, der vejrer Kristenkød", som Glyptoteket i København havde købt i 1901, mens to kranse af tudser og øgler sender deres vandkaskader ind over trolden.

"Kun trolden blev støbt i bronze. Mere var der ikke råd til på daværende tidspunkt. I stedet modellerede Hansen Jacobsen kummen og dyrene op i beton. Betondelene er over årene blevet renoveret, men ved årtusindeskiftet var de helt slidt ned. Med støtte fra A.P. Møller Fonden blev alle figurerne i 2009 støbt i bronze, mens selve kummen er modelleret op i beton igen", beskriver Teresa Nielsen.

Frem til 1950'erne kørte springvandet året rundt pga. det varme vand. Men efter lukningen af elværket springer det kun i sommerperioden. Derfor kan man ikke længere opleve trolden klædt i flot iskappe, sådan som gamle fotos viser.

Troldespringvandet har med årene givet trolde en særlig status i Vejen. Trolden fra springvandet fandt vej til byvåbnet i 1975, 500 meter fra museet er der i dag en Troldepark, og byen holder troldeoptog og troldefester. Vejen er blevet troldenes hovedstad, mener Teresa Nielsen.

Museet bruger havens nye uderum til forskellige aktiviteter - her Trekantområdets Festuge i september 2016. Foto: Trekantområdets Festuge / Ard Jongsma Museet bruger havens nye uderum til forskellige aktiviteter - her Trekantområdets Festuge i september 2016. Foto: Trekantområdets Festuge / Ard Jongsma

En gave fra cyberspace

Anlægget er åbent ud mod hovedgaden, mens det resterende er omkranset af bøgehæk forsynet med fire nye låger, støttet af Ny Carlsbergfondet og udført af Eva Steen Christensen, Marianne Jørgensen, Erik Heide og Bjørn Nørgaard:

"Pointen er at skille området ud fra den pulserende trafik og vise, at det er en del af museet. Folk er altid gået igennem på vej mellem bymidten og p-pladserne, men fra vi startede omlægningen, er folk begyndt at promenere. Det har vi aldrig før oplevet. Og siden Pokémon blev lanceret, har vi haft en fuldstændig fantastisk oplevelse, fordi der svæver et virtuelt Pokémon Gym lige over Trolden. Fra den ene dag til den anden væltede familierne ind. Der har også været masser af turister på den konto. Det betyder et helt andet liv. Så vi satte nogle borde og bænke ud, og sommeren over slog børn og unge sig ned for at dyste eller spise pizza sammen, selv til sent om aftenen".

Museet selv udnytter også havens uderum: "For et par måneder siden havde vi 800 gæster til Troldetræf og værkstedsaktiviteter, og i efterårsferien havde vi sat telt op, hvor børn og voksne arbejdede med gips og andre kreative tilbud". Teresa Nielsen tilføjer, at skoleklasser og billedskolens elever både bruger haven i deres pauser og som arbejdsareal til gips eller spraymaling. "Så får græsset lidt sjove farver i en periode".

Redaktionen afsluttet november 2016

Tags

Anlæg/Parker Museum