Vokseværk i Vejen

Kunstmuseum får mere udstillings- og magasinplads

Den nye bygning mod øst/venstre har samme proportioner som bygningen mod vest/højre, der i 1940 blev opført som topmoderne bibliotek og i dag er en del af museet. Foto: Steffen M. Søndergaards Tegnestue

Vejen Kunstmuseum er blevet for lille. Siden 1994 er samlingen mere end fordoblet og rummer i dag næsten 4.000 kunstgenstande. Ikke mindst en fornem testamentarisk gave bidrager til, at pladsen er blevet trang. Gaven er nemlig verdens største samling af kunstneren Ingrid Vang Nymans (1916-1959) værker. Hun voksede op på egnen, og man kender hende især for tegningerne til de mange udgaver af Astrid Lindgrens verdensberømte Pippi-fortællinger.

Mere udstillingsplads
Nyerhvervelserne har siden 2016 været vist som særudstilling, og den er blevet en publikumsmagnet, der fortjener en mere permanent plads, fortæller museets leder Teresa Nielsen. Netop det bliver muligt med en udvidelse af museet, som A.P. Møller Fonden har støttet med 28,6 mio. kr. Den nye bygning giver væsentlig mere udstillingsplads, ligesom museet for første gang får store specialbyggede magasiner, så samlingen også fremover kan vokse. Udbygningen betyder også bedre publikumsfaciliteter i form af handicapvenlige toiletter og elevatorer.

Hjem, atelier og museum for billedhuggeren Hansen Jacobsen
Vejen Kunstmuseum er grundlagt af billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen (1861-1941), og hans værker og virke har en central plads i huset. Men meget hurtigt udvidede han samlingen med vigtige værker af andre af tidens danske kunstnere, der ligesom han var inspireret af symbolismen. Museet rummer desuden en betydningsfuld samling af keramiske arbejder.

Den nye bygnings former spiller sammen med den eksisterende arkitektur. Foto: Steffen M. Søndergaards Tegnestue
Tilbygningens volumen kommer f.eks. til at svare til det gamle bibliotek. Foto: Vejen Kunstmuseum
Et kig ind i den nye bygning, med trappe op til den svævende førstesal. Tegning: Steffen M. Søndergaards Tegnestue
Forskudte niveauer skal give optimal udnyttelse af museets udstillingssale. Tegning: Steffen M. Søndergaards Tegnestue
Museet blev bygget i 1924 som hjem, atelier og museum for billedhugger Niels Hansen Jacobsen - her "Malerisalen". Foto: Vejen Kunstmuseum
Kunstnerens berømte Troldespringvand blev indviet i 1922, hvorefter borgerne samlede ind til et museum. Foto: Vejen Kunstmuseum

Den nye tilbygning bliver bindeled mellem den oprindelige museumsbygning fra 1924 og byens gamle biblioteksbygning, som museet overtog i år 2000. Den erstatter en gallerigang fra 1975 på 167 m2, som nu bliver på 1.000 m2. Udstillingsområderne bliver på 500 m2 fordelt på to-tre niveauer, mens kælderen i to niveauer kommer til at rumme publikumstoiletter, magasiner og plads til interne museumsfunktioner.

"Huset er nok beskedent i sit ydre men med rum, der er gode til det, de skal bruges til; udstilling, samling og gæster”, museumsdirektør Teresa Nielsen

Bedre byggeskik
Arkitekt Steffen M. Søndergaard, som etapevis fra 1997 til 2004 har renoveret den gamle fløj, spiller i sit i projektforslag op til formsproget i både den oprindelige museumsbygning og biblioteket. Den gamle museumsfløj er en fin repræsentant for den stilretning, der kaldes ”bedre byggeskik”, og som mange steder i Vejen præger bybilledet. Niels Hansen Jacobsen var selv medlem af landsforeningen, der var aktiv fra 1915 til 1940, og arbejdede for at udvikle håndværk af høj kvalitet i dansk byggeri. Særlig karakteristisk er brugen af røde mursten, hvidt træværk og hvide gesimser. Idéen er, at tilbygningen skal afspejle traditionen, men i en moderniseret version, fortæller Teresa Nielsen.

Også de eksisterende bygninger har inspireret Steffen M. Søndergaard. Således kommer tilbygningens volumen til at svare til det gamle bibliotek.

Gennem det transparente Glasatrium kan man kigge fra Troldespringvandet til det gamle elværk. Foto: Steffen M. Søndergaards Tegnestue Gennem det transparente Glasatrium kan man kigge fra Troldespringvandet til det gamle elværk. Foto: Steffen M. Søndergaards Tegnestue

Vigtig synsakse genskabes
Som forbindelse mellem de to bygninger bliver der opført et glasatrium, der er tænkt som et pauserum for de besøgende, men lige så vigtigt genskaber en visuel akse mellem det tidligere elværk og Niels Hansen Jakobsens berømte Troldespringvand, som han skabte på stedet i 1922 som kølebassin til elværket.

Også i den modsatte ende af den nye bygning etableres en forbindelsesgang. Ud mod museumshaven får den en glasfacade, mens der mod Lindegade indsættes en dobbeltport, som bl.a. kan bruges, når store værker skal ind og ud af huset.

Øget tilgængelighed og bedre magasiner
Ved at arbejde med forskudte etager og en hævet gangbro i det nye byggeri har Steffen M. Søndergaard skabt naturlige niveauforløb igennem alle museets tre bygninger. Det øger samtidig tilgængeligheden for besøgende med handicap og gør det lettere at flytte kunstværker rundt i udstillingssalene. Teresa Nielsen understreger, at det ikke kun er gæsterne, der får det bedre. Det samme gør samlingen. De nye og meget større magasiner betyder, at der er plads til hele samlingen, så værkerne er inden for rækkevidde, når man skal skifte dem ud, bruge dem til forskning eller udlåne dem til andre museer. ”Det er helt afgørende for det liv, der udspiller sig omkring samlingen”.

Den gamle biblioteksbygning til venstre forbindes via glasatriet i midten med den nye bygning til højre. Tegning: Steffen M. Søndergaards Tegnestue

Museet bliver ikke for stort til Vejen
Borgerne indsamlede i 1923-24 en tredjedel af midlerne til museumsbyggeriet. Det er derfor både en del af byens historie og byens bevidsthed i dag. Det er noget, man med stolthed viser frem, når der kommer besøg, påpeger Teresa Nielsen: ”Der er en høj grad af ejerskab til museet blandt vejenborgerne. 75 % af vores gæster kommer fra det nære opland, og 25-30 % er under 18 år. Desuden har vi børn, der kommer alene. Det er der ikke mange andre kunstmuseer, der har”. Derfor mener hun heller ikke, at museet med sit vokseværk bliver for stort til sin by: ”Det er vigtigt, at byggeriet først og fremmest gør nytte. Det er ikke en amerikansk stjernearkitekt som Frank Gehry, der lander her. Det er et hus, der indordner sig, nok er beskedent i sit ydre men med rum, der er gode til det, de skal bruges til; udstilling, samling og gæster”.

Redaktionen afsluttet juli 2017

Tags

Kunst Museum Nybyggeri Udstilling