Hald’ernes historie formidlet

Kom tæt på levn efter middelalderborge, og mærk romantikken i en herregårdshave fra 1700-tallet ved Hald Sø i Midtjylland

Barokhaven ved Hald Hovedgaard med pavilloner fra 1700-tallet er en del af den kulturhistorie, som nu nyformidles. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter
Nedenfor den terrasserede have løber en stynet lindealle langs søbredden. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter
Markeringer viser, hvor den forrige herregård i 1700-tallet var placeret. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter
De fem Hald'er ligger inden for gåafstand i smukke omgivelser ved Viborg. Foto: Lis Helles Olesen, Holstebro Museum
Hald Slot, som man kan se ruinerne af i dag, var omdrejningspunkt for turbulente begivenheder. Foto: Viborg Museum
Hald Slot i Resens Atlas fra 1677, som fortæller, at biskop Jørgen Friis først byggede fangetårnet og siden selv sad i det. Foto: defemhalder.dk
På slotsruinen skal der bygges en udsigtsplatform i niveau med borgtårnets oprindelige højde. Visualisering: Erik Brandt Dam Arkitekter
En stor ladebygning kommer til at rumme en moderne formidling af områdets historie. Visualisering: Erik Brandt Dam Arkitekter

Noget er på færde ved Hald Hovedgård sydvest for Viborg: Parkens skråninger er dukket frem af buskadset og står som grønne plæner, mens lindealléen langs søbredden er stynet. Nye trapper og stier giver offentligheden bedre adgang og tilfører parken et umiskendeligt barokpræg, og det er tydeligt markeret i landskabet, hvor den forrige herregård på stedet var placeret.

Ikke længere hemmeligt
Ændringerne er led i et projekt, der skal nyformidle de historiske anlæg ved Hald og sikre besøgende en mere fortættet oplevelse af områdets historie. Det forklarer Erik Brandt Dam, arkitekt og totalrådgiver på projektet.

Med den nye landskabsformidling kan besøgende opleve, hvordan arkæologerne mener, at anlægget omkring Hald Ruin har set ud. Visualisering: Erik Brandt Dam Arkitekter Med den nye landskabsformidling kan besøgende opleve, hvordan arkæologerne mener, at anlægget omkring Hald Ruin har set ud. Visualisering: Erik Brandt Dam Arkitekter

”Stedet har i en årrække været lidt ’hemmeligt’ og savnet den formidling og historiske dybde, som dette projekt giver. Besøgende vil nu bedre kunne fornemme den tid, der er gået, og at der her har ligget i hvert fald fem historiske anlæg, kaldet De fem Hald’er”, siger Erik Brandt Dam, der har haft ansvar for den nye landskabsformidling sammen med landskabsarkitekt Charlotte Skibsted.

Små ændringer med stor effekt
Naturen er gradvist ”kravlet ind over” områdets unikke historiske levn, og projektet, som støttes af A.P. Møller Fonden, letter naturens slør over historien, der kan spores over 800 år bagud. Gennem middelalderen hjemsted for flere borge og et belejringsanlæg, i 1700-tallet var her en stråtækt herregård med park i stram barokstil og romantisk have ned til Hald Sø.

I tråd med romantikkens længsel efter det svundne, er en middelaldervise indskrevet på en af trapperne i haven. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter I tråd med romantikkens længsel efter det svundne, er en middelaldervise indskrevet på en af trapperne i haven. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter

Både park og have findes endnu i tilknytning til den nuværende Hald Hovedgård, kaldet det femte Hald. Haveanlægget får tilført en større historisk dybde ved hjælp af en række greb, hvoraf de fleste er små men med stor effekt, forklarer Erik Brandt Dam. ”Romantikken var præget af længsel mod det svundne og skjulte, og spor af ruiner indgik ofte i datidens romantiske have. Ruinspor findes helt naturligt her på Hald, så vi skaber kig fra den romantiske have til borgruinerne”.

Den romantiske have var i romantikken afgrænset fra park og mark ved hjælp af diger af jord, som i dag er så slidte, at besøgende ikke oplever havens grænser, fortæller Erik Brandt Dam. Derfor får digerne en tydeligere markering. Tilsvarende små markeringer har fredningsmyndighederne tilladt ved flere af borganlæggene, så det tydeligere ses, hvor der eksempelvis har været voldgrave.

Rundt om borganlægget Hald I bliver det markeret, hvor der har været voldgrav. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter Rundt om borganlægget Hald I bliver det markeret, hvor der har været voldgrav. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter

”Vi laver små ændringer, der er store nok til, at den besøgende bemærker, at ’hov, her er noget på færde’”, forklarer landskabsarkitekten. Besøgende skal også gerne sige ”hov”, når de træder ud på en gangsti i træ, en ”boardwalk”, som efter planen skal slynge sig fra parken til Gammel Hald (Hald II): ”Boardwalk’en får besøgende ned at gå i det uvejsomme, våde terræn ved søen, hvor de vil opleve at bevæge sig fra én tid til en anden og ad en rute til borgen, der var naturlig i middelalderen.

Den endelige tilladelse til boardwalk’en er ikke givet endnu. 

Nye fund omskriver historien
Borgene ved Hald var så store, og levnene efter dem rummer så meget viden om middelalderen, at Hald er et mekka for borgforskere, der flere gange undervejs i projektet har haft anledning til at klappe i hænderne. Arkæologiske undersøgelser, som er en vigtig del af projektet, har nemlig givet så opsigtsvækkende fund, at et hjørne af danmarkshistorien nu kan præciseres. Det forklarer Jesper Hjermind, museumsinspektør og middelalderarkæolog på Viborg Museum og medlem af bygherregruppen med ansvar for de arkæologiske undersøgelser og formidlingen af dem. ”Vi er nu i stand til at slå søm i dele af danmarkshistorien, som hidtil har været usikre, bl.a. omkring placeringen af den borg, ridderen Niels Bugge opførte. Han ønskede at bo tæt på datidens jyske magtcentrum, Viborg, og byggede sin borg ved Hald, men vi vidste ikke hvor. Nu er den fundet, og vi kan fortælle kommende besøgende en mere spændende og fuldstændig historie”.

Med arkæologiske fund af bl.a. egepæle fra 1347-48 er Niels Bugges borg lokaliseret. Foto: Jesper Hjermind, Viborg Museum Med arkæologiske fund af bl.a. egepæle fra 1347-48 er Niels Bugges borg lokaliseret. Foto: Jesper Hjermind, Viborg Museum

Niels Bugges borg viste sig at ligge under resterne af en senere borg, kaldet Hald Slot. Ved at grave dybt under det, der har været borggården på Hald Slot, fandt Jesper Hjermind og hans medarbejdere tørv og egepæle, som blev fældet i 1347/48 og brugt i en borgbanke. Dermed var Niels Bugges borg lokaliseret.

Den nye brik i Halds historie betyder, at flere andre brikker nu også kan lægges på plads, forklarer museumsinspektøren. Det gælder eksempelvis mysteriet om voldanlægget Brattingsborg på en skråning nær Hald Slot. Anlæggets funktion har givet borgforskere panderynker. Var det mon en borg, og hvor gammel var den? ”Vi ved nu, at det var et belejringsanlæg, hvorfra man med datidens langdistancevåben – kastemaskine eller blide – kunne ramme Niels Bugges borg. Men vi kan se, at Brattingsborg aldrig rigtigt kom i brug", fortæller Jesper Hjermind. 

Besøgende må meget gerne tage herfra og tænke, at Hald er et pragtfuldt område at være i.
Jesper Hjermind, museumsinspektør, Viborg Museum

To indgange til samme landskab
Den nye viden om borgene vil blive formidlet til besøgende via både skilte i landskabet og mere detaljeret i en ny udstilling, som besøgende kommer forbi straks efter ankomsten – hvis man ellers vælger den indgang. Fremover får området to indgange fra en ny parkeringsplads anlagt diskret i terrasser og med græsbund ved siden af Hald Hovedgård. Her kan man vælge ’videns vej’ eller ’legens vej’.

Legens vej fører til en historisk legeplads med bl.a. et kæmpe vildsvin i træ. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter Legens vej fører til en historisk legeplads med bl.a. et kæmpe vildsvin i træ. Foto: Erik Brandt Dam Arkitekter

Videns vej går via en stor ladebygning, der vil rumme en moderne formidling af områdets historie, mens Legens vej fører ind i skoven til en kommende legeplads, hvor børn blandt andet vil kunne kravle rundt i og på et gigantisk vildsvin i træ, forklarer arkitekt Erik Brandt Dam. ”Vi har valgt at skabe en legens vej, hvor børn intuitivt bevæger sig rundt uden historisk korrekthed som supplement til den klassiske videns vej. Begge indgange leder ud i samme landskab, hvor børn og voksne kan være guider for hinanden”.

Når små og store forlader Hald igen, er det bygherregruppens forventning, at De fem Hald’er står tydeligere i bevidstheden end ved ankomsten. Museumsinspektør Jesper Hjermind håber også at vække en nysgerrighed på middelalderen: ”Besøgende må meget gerne tage herfra og tænke, at Hald er et pragtfuldt område at være i, og at middelalderen er en spændende periode med masser af gode historier om riddere, konger, magt og borge”.

Efter færdiggørelsen får Naturstyrelsen ansvar for drift af området.

Redaktionen afsluttet juli 2019

Tags

Anlæg/Parker Formidling Historie/Kulturhistorie Kulturarv Landskab