FREMTIDENS BØRNEHJEM

Kertemindes nye børnehjem oser af hjemlighed og tilbyder en tryg og smuk ramme for udsatte børn

Det nye børnehjem i Kerteminde fremstår næsten som en lille landsby med mindre, forbundne bygninger i forskellige dimensioner. Foto: Lizette Kabré
Børnene og de unge har deres egen indgang til huset. Inden for døren hænger farvestrålende jakker i bryggerset sammen med træningssko i stabler. Foto: Lizette Kabré
Det har været vigtigt at skabe gode rammer for forskellige fællesskaber for børnene og de unge. Foto: Lizette Kabré
I det største af husets køkkener (tv.) er der plads til fællesspisning, og det fleksible aktivitetsrum (th.) giver god plads til fællesaktiviteter. Foto: Lizette Kabré
Alle børnene har eget værelse, som de selv vælger og indretter. Den høje indbyggede seng med skuffer går igen i flere rum. Foto: Lizette Kabré
Da børnene ikke brød sig om personalets klirrende nøgler, er det nye hjem i stedet forsynet med et elektronisk låsesystem (tv.). Til højre den fælles opholdsstue. Foto: Lizette Kabré
Rolige hjørner giver mulighed for stilletid såvel som samvær med besøgende forældre og søskende. Foto: Lizette Kabré
Huset har både kviste, altaner, tårne og karnapper, inklusive en med nedvendt spids. Udenfor er der plads til leg i den store have. Foto: Lizette Kabré

Konfliktniveauet blandt børnene faldt fra den første dag, de flyttede ind på det funklende nye Fremtidens Børnehjem i Kerteminde Kommune, fortæller forstander Birgit Hjelme. "Der var mere ro på og færre skænderier blandt husets 14 børn og unge", siger hun. Fremtidens Børnehjem, der i september 2014 slog dørene op, er et behandlingshjem med plads til 22 børn og unge. Det drejer sig om omsorgssvigtede børn, der har behov for trygge omgivelser i kortere eller længere perioder.

Hjemlighed og varme

"Netop på grund af børnenes sårbare position var det vigtigste for os, at bygningen lignede et hjem og ikke en institution", fortæller arkitekt Mikkel Frost fra CEBRA Architecture, som vandt konkurrencen om at udforme Fremtidens Børnehjem.

Fremtidens Børnehjem er placeret i et boligkvarter med række- og parcelhuse, og bygningens markante sadeltag er spejlet i kvarterets beboelseshuse. Foto: CEBRA Architecture Fremtidens Børnehjem er placeret i et boligkvarter med række- og parcelhuse, og bygningens markante sadeltag er spejlet i kvarterets beboelseshuse. Foto: CEBRA Architecture

Det er i den grad lykkedes. Det nye børnehjem er placeret i et boligkvarter med række- og parcelhuse. Trods sin anseelige størrelse på næsten 1.200 m2fremstår det ikke som ét stort byggeri, men som en række mindre, forbundne bygninger forskudt fra hinanden og i forskellige dimensioner. Næsten som en lillebitte landsby, der er vokset sammen, som Mikkel Frost siger. Det mest markante arkitektoniske element er sadeltaget, som man ser spejlet i kvarterets beboelseshuse. På børnehjemmet dækker det kviste, altaner, tårne og karnapper, inklusive en karnap med en nedvendt spids. Byggeriet er i to etager.

Alle gavle er beklædt med træ, og alle langsider er beklædt med teglskaller. Store vinduesfacader bader bygningens mange værelser og opholdsrum i lys. Til huset hører en stor have med cykelbane og plads til boldspil og gynger, og området er fyldt med træer og planter.

Det traditionelle sadeltag og de naturlige materialer, der snart vil patinere smukt, betyder alt sammen, at byggeriet umiddelbart er genkendeligt som et sted, man bor. "Det er materialer og bygningselementer, vi ved, folk er trygge ved, og som de har positive associationer til", tilføjer Mikkel Frost.

Det banebrydende børnehjem er realiseret ved en donation fra den A.P. Møllerske Støttefond.

Kloge børn bidrager

Forud for byggeriet ligger en årelang idéudviklingsproces, hvor børnenes ønsker til deres nye hjem danner hele fundamentet. "Vi besluttede at spørge de klogeste om udformningen af deres nye hjem, nemlig børnene", siger Birgit Hjelme. De fleste børn på Fremtidens Børnehjem har boet der i flere år, og med deres ønsker for et nyt hjem har de også været ambassadører for fremtidige beboere.

Børnenes egne ønsker til deres nye hjem har dannet fundament for udviklingen af byggeriet. I brugerinddragelsesprocessen har børnene bl.a. tegnet deres ønskehjem. Foto: zoomstory Børnenes egne ønsker til deres nye hjem har dannet fundament for udviklingen af byggeriet. I brugerinddragelsesprocessen har børnene bl.a. tegnet deres ønskehjem. Foto: zoomstory

I brugerinddragelsesprocessen udkrystalliserede sig en række hovedønsker fra børnenes side. Deres nye hjem skulle være mere hjemligt, det skulle være et sted, de var stolte af, og et sted, der kunne danne ramme omkring flere forskellige slags fællesskaber. Børnene ville gerne kunne invitere familie og kammerater på besøg - også til overnatning. Deres individuelle værelser skulle være forskellige og ikke ligge på hver sin side af en lang gang.

"At man har et hyggeligt værelse, hvor man føler sig godt tilpas og tryg, løser ikke alle problemer i tilværelsen, men det gør en positiv forskel", siger Mikkel Frost.

Ønskerne har været ret detaljerede, eksempelvis at pædagogerne og det øvrige personale ikke går rundt med et bundt klirrende nøgler, som var børnenes hjem et fængsel, fortæller Birgit Hjelme. Derfor er dørene forsynet med et elektronisk låsesystem, hvor en lille, rund brik åbner og låser dørene. "Selvom man har fået plads på et behandlingshjem, er det jo ikke en behandlingsdom", som forstanderen siger.

Lys i mørket

Det er vigtigt for børnene og de unge, at de har deres egen indgang til huset i stedet for, som før, at måtte gå igennem en administrationsgang. Bare få dage efter indflytningen hænger der allerede farvestrålende jakker i bryggerset, og de obligatoriske træningssko står i stabler. Ligesom i ethvert andet hjem.

Ikke to værelser er ens, for der er sørget for variationer med bl.a. placering af vinduer og loftshældninger. Foto: Lizette Kabré Ikke to værelser er ens, for der er sørget for variationer med bl.a. placering af vinduer og loftshældninger. Foto: Lizette Kabré

Alle børnene har et værelse, som de selv vælger og indretter, og alle værelser har eget toilet og bad. "Vi har børn, der har været udsat for overgreb, og børn, der krænker andre børn. Derfor er det vigtigt, at man har sit eget", fortæller Birgit Hjelme. Selv om huset energimæssigt er bygget efter alle kunstens regler, er det vigtigt, at der kan være lys på toiletterne om natten. "Vores børn er skrøbelige, og nogle sover dårligt og er bange om natten. De skal have et lille lys i mørket", forklarer hun.

Fleksibilitet i højsæde

Der er små variationer fra rum til rum. I nogle værelser finder man en høj indbygget seng i en niche med skuffer nederst. "En hjørneplacering eller et vindue, der er flyttet, eller en ændret loftshældning betyder, at ikke to værelser er ens, selvom grundplanen for værelserne næsten er den samme", fortæller Mikkel Frost.

Det har været vigtigt at ramme en balance mellem hjemlighed for børnene og de unge og gode arbejdsbetingelser for personalet. Foto: Lizette Kabré Det har været vigtigt at ramme en balance mellem hjemlighed for børnene og de unge og gode arbejdsbetingelser for personalet. Foto: Lizette Kabré

Huset tilbyder masser af plads til ramasjang, leg og fællesaktiviteter med et stort alsidigt aktivitetsrum, men kroge og rolige hjørner giver også mulighed for stilletid. Fleksibilitet er i højsædet på Fremtidens Børnehjem og flere forskellige slags køkkenfaciliteter kan danne ramme om fællesspisning eller mere privat spisning sammen med besøgende forældre og søskende. Særlige værelser med køkkennicher, bad og toilet tilbyder mulighed for overnatning, når familiemedlemmer kommer på besøg, ligesom der også er et større rum beregnet til unge mødre. Det nye børnehjem har tilmed plads til akutanbringelse.

Fleksibiliteten og de vide rammer for familiebesøg betyder, at det nye børnehjem netop løfter sig fra et almindeligt til Fremtidens Børnehjem.

Et hjem med fremtidsudsigter

Børnene og de unge bor i hver deres afsnit af Fremtidens Børnehjem, og mellem afsnittene ligger blandt andet administrationslokaler og det professionelle køkken. Det har været vigtigt at ramme en balance mellem hjemlighed for børnene og de unge og gode arbejdsbetingelser for personalet, siger Birte Hjelme. Dørene kan eksempelvis stå åbne om aftenen, så nattevagten kan holde øje med begge fløje.

Man spår, at Fremtidens Børnehjem vil sætte Kerteminde på landkortet og tjene til inspiration for andet børnehjemsbyggeri i Danmark og Norden. Birgit Hjelme fortæller, at man allerede har fået besøg af lignende institutioner, der skal til at udvide eller bygge nyt.

I de skønne omgivelser, bygget med omtanke, føler børnene sig værdsat, siger hun. Det danner et godt grundlag for deres trivsel og udvikling og i det lange løb for deres fremtidsudsigter.

Redaktionen afsluttet oktober 2014

Tags

Arkitektur Bolig Børn/Unge Nybyggeri Social