Geografisk Have
Geografisk Have i Kolding kan nu igangsætte byggeriet af en ny, større og mere tidssvarende hovedbygning til havens gæster. Den nye hovedbygning, kaldet “Den Grønne Portal”, realiseres blandt andet med en bevilling fra A.P. Møller Fonden på 10 mio. kr.
Fonden støtter den nye hovedbygning for at sikre 100 år gammel levende botanisk kulturarv i en af Danmarks mest besøgte botaniske haver.
”Den Grønne Portal” bliver på 400 kvadratmeter og kommer til at ligge det samme sted som den nuværende hovedbygning. Den bliver en af de mest bæredygtige bygninger, som arkitektfirmaet AART nogensinde har tegnet. Der vil blive brugt biogene materialer, genbrugsklinker og en såkaldt hybridventilation.
Haven vil være åben for publikum i hele perioden.
PROJEKT: Geografisk Have – Den Grønne Portal – ny hovedbygning til 100 år gammel levende botanisk kulturarv
ORGANISATION: Den selvejende institution Geografisk Have
PERIODE: 2024-2026
STØTTE: 10 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden
ANDEN STØTTE: 2,6 mio. kr. fra Ole Kirk’s Fond , 2 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, 0,5 mio. kr. fra Lemvigh-Müller Fonden samt støtte fra Kolding Kommune på 3,7 mio. kr. og lån på 0,5 mio. kr.
LÆS MERE: Geografisk Have