HAVEHISTORISK HERLIGHED

Botanisk Have er blevet forskønnet og fremstår som et stykke dansk havehistorie med mulighed for forskning, fordybelse og fornøjelse

Kanterne omkring den centralt placerede sø er blevet repareret og opbygget med kampesten. Foto: Birgitte Rubæk/Statens Naturhistoriske Museum
En nyanlagt træbrygge inviterer gæsterne til at gøre stop ved søens bred. Foto: Birgitte Rubæk/SNM
Indre Bys højeste punkt finder man på Observatoriehøjen, der nu er blevet en del af Botanisk Have. Foto: Birgitte Rubæk/SNM
Fra Observatoriehøjen er de oprindelige sigtelinjer genskabt, så man kan se ud over haven til den ene side og byens tårne og spir til den anden. Foto: Birgitte Rubæk/SNM
Trods omlægninger har haven bevaret sin overordnede struktur siden åbningen. Med uret ses kort fra 1874, ca. 1933, 2009 og ca. 1950'erne. Billeder: SNM
Botaniker Johannes Lange satte planterne i "Universitetets nye Botaniske Have" og udarbejdede en udførlig "Vejviser" til denne i 1875. Billede: SNM
Nye pergolaer og espalierer er udført i glasblæst rustfrit stål. En lang granittrappe leder op til Observatoriehøjen. Foto: Birgitte Rubæk (t.v.) & Rasmus Eckardt (t.h.)/SNM
Havens stinet har fået ensartet belægning, som giver ro til helhedsindtrykket. Foto: Johnny Busck/SNM

Blot et enkelt besøg en sensommereftermiddag bekræfter, at Botanisk Have efter en storstilet fornyelse fra 2009 til 2012 fremstår harmonisk og indbydende. Når man træder ind i haven, forstummer byens larm, og planter, naturlige lyde og et bølgende landskab åbenbarer sig for de besøgende. Nogle besigtiger dansk flora i Dansk Kvarter, andre tager de genetablerede udsigtslinjer i øjesyn og nyder sommerens sidste sol fra nyåbnede græsarealer og andre rekreative områder.

Stierne op til Palmehuset er ført tilbage til deres romantiske kurvede forløb, og nye belægninger betyder, at også gangbesværede og kørestolsbrugere nu kan komme helt tæt på alle planter. Foto: Birgitte Rubæk & Statens Naturhistoriske Museum Stierne op til Palmehuset er ført tilbage til deres romantiske kurvede forløb, og nye belægninger betyder, at også gangbesværede og kørestolsbrugere nu kan komme helt tæt på alle planter. Foto: Birgitte Rubæk & Statens Naturhistoriske Museum

Bugtede stier med en ensartet lys gruslignende overflade slynger sig omkring havens mangfoldighed af planter i voldterrænet. "Det er længe siden, vi har været her, men de nye stier gør det nemt at komme rundt", siger to gæster i elkørestole samstemmende. Gangstierne op til Palmehuset er ført tilbage til deres kurvede forløb som på den oprindelige haveplan fra 1874.

Den romantiske stil

Botanisk Have er en del af Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet, som også har stået for projektets udførelse. Siden åbningen i netop 1874 har haven været en grøn oase i hjertet af København. Tillige har den fungeret som en formidlings- og forskningshave i særklasse også i et internationalt perspektiv. Landskabsgartner Henrik August Flindt skabte Botanisk Have i den landskabelige, romantiske stil inspireret af nogle af Englands fremmeste haver. Alle hans oprindelige tegninger til haven er bevaret, hvilket er lidt af en sjældenhed i havehistorisk sammenhæng. Desuden findes en udførlig Vejviser i Universitetets nye Botaniske Have fra 1875, udarbejdet af botaniker Johannes Lange, der satte planterne. Men selv den skønneste have vil efterhånden udvise spor af tidens tand, og dens oprindelige konturer vil blive overgroet. Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz, som har forestået renoveringen af Botanisk Have, formulerer det på denne måde: "Når man ser på det med professionelle øjne, bliver de overordnede træk med tiden lidt diffuse".

Ånden i haven

Hvor krævende, genopretningen af haven ville blive, stod ikke klart med det samme, men en dialog med A.P. Møller Fonden skabte mulighed for et mere omfattende renoveringsprojekt, hvor kvaliteten kom i højsædet. En af de store udfordringer med genoprettelsen af Botanisk Have har været at genfinde ånden i haven og definere og bibeholde dens helt usædvanlige stemning, fortæller Jens Hendeliowitz. Til det har han blandt andet dykket ned i det store kildemateriale. Havens mange tusind planter står i store træk samme sted efter Johannes Langes oprindelige anvisninger. Stinettet er næsten også uændret. Men efter Jens Hendeliowitz' opfattelse skæmmede de mange forskellige belægningstyper på stierne såsom grus, asfalt, betonsten og granit havens overordnede integritet. De var med til at forringe oplevelsen af havens særlige stemning, siger han. "Det ensartede stinet betyder, at der nu er faldet ro over helhedsindtrykket. Nu er der fokus på det vigtige, nemlig planterne".

De oprindelige udsigtslinjer er genetableret, bl.a. ved udtynding af planter og træer. Idéen er, at havens gæster til stadighed skal kunne overraskes over en smuk udsigt. På planen ses udsigtslinjer indtegnet. Billede: Landscape Visions & Statens Naturhistoriske Museum De oprindelige udsigtslinjer er genetableret, bl.a. ved udtynding af planter og træer. Idéen er, at havens gæster til stadighed skal kunne overraskes over en smuk udsigt. På planen ses udsigtslinjer indtegnet. Billede: Landscape Visions & Statens Naturhistoriske Museum

Frie udsigtslinjer

H.A. Flindts oprindelige udsigtslinjer er genetableret, og et langt kig over haven hen til det tidligere Kommunehospital er blevet åbnet fra Observatoriehøjen. "Hospitalet var et prestigebyggeri i datiden, og det er helt i tråd med filosofien bag haven, at man bevæger sig rundt og til stadighed bliver overrasket over et nyt plantekvarter eller en smuk udsigt", siger Jens Hendeliowitz. Omgivelserne omkring Observatoriehøjen og Observatoriebygningen, det højeste sted i Indre By, indgår nu som en udvidelse af Botanisk Have. De er nu åbne for rekreative aktiviteter for børnehaver, skolebørn og andre besøgende.

Genopretningen af Botanisk Have har krævet en nænsom udtynding og udskiftning af planter og træer, blandt andet for at reetablere Flindts udsigtslinjer. "Heldigvis er der en fantastisk registrering af beplantningen. Vi har hele tiden vidst, hvad der var vigtigt at bevare, og hvad vi skulle ændre på", fortæller Jens Hendeliowitz.

Det levende museum

Botanisk Have er jo netop en levende have, et levende museum, og derfor er en vis udskiftning og tilføjelse til samlingen en naturlig ting, siger Morten Meldgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum. "Vi kender hver enkelt plantes historie og har dokumentation for, hvor den stammer fra, og hvornår den blev indsamlet." Netop denne detaljerige dokumentation udgør den store forskel på Botanisk Have og andre store haver i Danmark. For i Botanisk Have kan almindelige borgere og studerende tilegne sig viden om planterne og stifte bekendtskab med et bredt udvalg af alverdens plantefamilier, inklusive de danske. "Denne formidlingsmæssige side af sagen er meget vigtig i dag", betoner Morten Meldgaard.

De mange tusind planter står i store træk samme sted, som da Johannes Lange satte dem. Brombærhaven rummer en fin samling af brombær og pæoner. Foto: Mette Francke/SNM De mange tusind planter står i store træk samme sted, som da Johannes Lange satte dem. Brombærhaven rummer en fin samling af brombær og pæoner. Foto: Mette Francke/SNM

Men Botanisk Have er også en forskningshave og et forskningsredskab. De funktioner har ændret sig parallelt med forandringer i forskning og forskningsmetoder, fortæller han. "I dag er der fokus på planternes genetik, hvor man for eksempel i 1900-tallet specielt kiggede på planternes morfologi og udvikling. Haven spiller en vigtig rolle som genressource, også internationalt. Vi har en række planter og plantearter, der er truet eller uddøde i naturen". Et berømt eksempel på det sidste er Toromiro, træet fra Påskeøen, der i dag kun findes i samlinger som dem, Botanisk Have har.

Nyt liv i haven

Forskønnelsen af Botanisk Have har ikke alene pustet nyt liv i et enestående stykke dansk havehistorie, den har også skabt bedre rammer for at bevare Botanisk Haves samling af over 9.000 plantearter for eftertiden. Forventningerne er til fulde indfriet takket være en gennemført professionel indsats. Fondens formand, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, understregede ved indvielsen af den fornyede have: "Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz har i dette renove­ringsprojekt haft et fint hovedgreb om opgaven. Ikke blot følsom bevaring af de væsentligste elementer - men også tilførsel af nye træk, der gør Botanisk Have nemmere at holde og bruge, og som spiller fint sammen med Flindts oprindelige plan. Et smukt og let tilgængeligt anlæg til glæde for unge som gamle".

Redaktionen afsluttet november 2012

Tags

Anlæg/Parker Historie/Kulturhistorie Landskab Restaurering