Teatermuseet i Hofteatret

Det 250 år gamle teater ved Christiansborg Slot restaureres og museets udstillingsfaciliteter samt formidlingsvirksomhed moderniseres

Et af de bedst bevarede interiører i Hofteatret er sceneloftet, der i 1857 blev dekoreret i “østerlandsk stil”. Foto: Teatermuseet

Hofteatret er et klenodie i dansk arkitektur. Samtidig har stedet med sin placering tæt på magtens centrum været skueplads for historiske begivenheder og dramaer. Men først og fremmest har de teatermæssige højdepunkter været mange, ligesom det ad flere omgange har haft afgørende betydning for udviklingen af dansk teaterkultur.

Spor af et kvart årtusind
Siden 1922 har Hofteatret været museum for dansk teaterliv og scenekunst, hvor den historiske sal og scenerummet i sig selv er den store attraktion. Især gennem de seneste 10-15 år har forestillinger, koncerter, tv-shows og foredrag igen fyldt salen.

Hofteatret blev etableret tæt på magtens centrum ved Christiansborg, som her ses fra teatrets balkon. Foto: Teatermuseet
Den første modernisering af teatret skete under Christian d. 8. i 1842, hvor det fik den plysrøde farve, som ses i dag. Foto: Teatermuseet
På forscenens vægge har skuespillere og andre sat deres signatur - og dermed bidraget til teatrets særlige patina. Foto: Teatermuseet
Projektet skal bringe skjulte detaljer fra det oprindelige barokteater frem i lyset som f.eks. gamle trækværk. Foto: Teatermuseet
Der skal også skabes bedre tilgængelighed og servicefaciliteter for publikum. Her den nuværende reception. Foto: Teatermuseet

Et kvart årtusind går ikke sporløst hen, ligesom ombygninger og installation af bl.a. centralvarme, el, sceneteknik og skånegulv har skjult eller skæmmet arkitektoniske værdier og unikke detaljer. Det skal en nænsom, men gennemgribende restaurering og modernisering i de kommende år rette op på. A.P. Møller Fonden bidrager til projektet med en støtte på 35 mio. kr.

Kongemagtens teater
Selvom der også før 1767 blev opført skuespil og opera på slottene, blev Hofteatret det første permanente teaterrum for hoffet på et af slottene. Initiativet kom fra Christian d. 7., der kort efter sin tronbestigelse bad arkitekten Nicolas-Henri Jardin om at etablere et teater over de kongelige stalde.

Jardins hofteater, som det så ud ved åbningen i 1767 med pastelfarver og den røde kongeloge. Tegning: Christian Tom-Petersen

Jardins teater i barok og tidlig nyklassicisme fremstod let og luftigt i hvide, grå og blå pastelfarver dekoreret med guldornamenter. Blandt de sindrige scenetekniske løsninger var muligheden for at hæve tilskuerrummets gulv op i niveau med scenen. ”På den måde kunne man skabe ét stort dansegulv. For nok var det bygget som teater, men de første 10 år var den måske vigtigste funktion maskeballet”, fortæller Peter Christensen Teilmann, direktør for Teatermuseet i Hofteatret.

Et af disse maskeballer har sat sig dramatiske spor i historien. Natten efter en maskerade i januar 1772 fandt et paladskup sted, som enkedronning Juliane Marie stod bag. Kong Christian d. 7.s dronning Caroline Mathilde blev sat i husarrest, mens kongens livlæge og ledende minister, Johann Friedrich Struensee, blev arresteret. Årsagen var parrets kærlighedsaffære og Struensees selvskabte magtposition. Dronningen blev forvist, og Struensee henrettet.

Guldalderens Hofteater
I 1842 igangsatte Christian d. 8. en omfattende modernisering. Der blev bygget en kongeloge i venstre side af salen over for den oprindelige, mens publikum fik bedre udsyn ved at reducere antallet af pladser fra over 800 til 600 og erstatte 22 søjler med slanke jernstolper. Interiøret fik det udseende og den plysrøde farve, vi i store træk ser i dag. Det flotte loft over scenen i blåt og guld stammer også fra den periode.

Frederik d. 7.'s loge midt for scenen stammer fra en af teatrets storhedstider midt i 1850'erne. Foto: Teatermuseet Frederik d. 7.'s loge midt for scenen stammer fra en af teatrets storhedstider midt i 1850'erne. Foto: Teatermuseet

Midt i 1850’erne fik teateret endnu en storhedstid med bl.a. mere moderne og franske dramaer på repertoiret. Bag stod Frederik d. 7. og Grevinde Danner. En ny kongeloge og Grevinde Danners loge midt for scenen stammer fra den tid. En brand i et teater med trækonstruktion i Wien lukkede Hofteatret i 1881. Først i 1922 fik huset nyt liv, da teatermuseet rykkede ind, og med en ny tids brandsikringsanlæg vendte også sceneaktiviteterne i 1980’erne tilbage.

Restaurering og ombygning anno 2019
Projektet skal bringe skjulte detaljer fra det oprindelige barokteater frem i lyset igen samtidig med, at der foretages en nænsom restaurering af guldalderteateret fra 1842, forklarer Peter Christensen Teilmann: ”Vi vil gerne bringe elementerne fra barokteateret frem eller genskabe dem, så man både kan spille historisk teater og give museets besøgende oplevelsen af den forvandling, der sker, når man f.eks. tænder den tids sidelys i kulisserne”.

Et nedslidt og interimistisk skånegulv skjuler det gamle scenegulv, som nu skal reetableres. Foto: Teatermuseet Et nedslidt og interimistisk skånegulv skjuler det gamle scenegulv, som nu skal reetableres. Foto: Teatermuseet

På ønskelisten er også at reetablere det gamle scenegulv, der i dag er skjult under et nedslidt og interimistisk skånegulv. Til gengæld skal et nyere men forældet lys- og teknikophæng over scenen, der skæmmer loftudsmykningen fra 1842, erstattes af en mere diskret løsning.

Lige så vigtigt det er at bevare historien, er det at skabe et tidssvarende museum og kulturelt mødested med optimerede udstillingsforhold, lysforhold og teknikløsninger, der dækker rummenes vekslende funktioner og samtidig understøtter moderne sceneaktiviteter. Projektet skal desuden øge tilgængeligheden for dårligt gående og give publikum bedre servicefaciliteter. Endelig er der fokus på brandsikring og sikkerhedsaspekter, idet huset jo har Folketinget som nærmeste nabo.

Tænk, om man via ’augmented reality’ kunne opleve 1800-tallets store skuespiller Johanne Luise Heiberg øve.
Peter Christensen Teilmann, direktør for Teatermuseet i Hofteatret

Mellem patina og funktionelle løsninger
Projektkonkurrencen er netop offentliggjort. Forud har Slots- og Kulturstyrelsen klarlagt råderummet for restaurering og moderniseringer. Teatermuseet har tilsvarende afdækket muligheder for moderne museumsvirksomhed i det historiske interiør. ”Udfordringen er på den ene side at bevare de historiske linjer og patinaen, der bidrager til den særlige atmosfære og fortæller om stedets skiftende brug. Og på den anden side at skabe tidssvarende og funktionelle løsninger”, understreger Peter Christensen Teilmann.

I den fremtidige formidling vil gæster kunne komme tættere på teatrets samlinger. Her et kostume fra 1700-tallet. Foto: Teatermuseet I den fremtidige formidling vil gæster kunne komme tættere på teatrets samlinger. Her et kostume fra 1700-tallet. Foto: Teatermuseet

Et særligt indsatsområde bliver at udvikle et formidlingsprogram, der gør stedet vedkommende for et nutidigt publikum: ”Tænk, om man via ’augmented reality’ kunne opleve 1800-tallets store skuespiller Johanne Luise Heiberg øve. Vores omfattende samlinger skal i spil på en måde, hvor de besøgende ikke er afhængige af forudgående viden eller skal læse sig til tingene. Genstandene skal tættere på, så man for eksempel kan røre ved kostumer. Det er vores erfaring, at folk passer på tingene, når de føler, at de skal tage ansvar”.

Museet vil gerne gøre noget mere for børn og tiltrække gruppen af unge voksne. Det handler om de emner, udstillingerne tager op, og andre former for scenisk aktivitet, der taler til disse målgrupper. ”Vi har driftsbudget til at drive et museum, ikke at sætte forestillinger op. Men i projektet er der afsat midler til at udvikle sceneaktiviteter, der har med Hofteatret at gøre”, tilføjer Peter Christensen Teilmann.

Redaktionen afsluttet november 2018

Tags

Formidling Historie/Kulturhistorie Kultur Restaurering Udstilling