DE SÆTTER BARREN HØJT

Den Kongelige Ballets største USA-turné i 50 år begejstrede både publikum og kræsne anmeldere

Den Kongelige Ballets store USA-turné i 2011 satte balletten på verdenskortet. Her Jean-Lucien Massot og Amy Watson i Lost On Slow. Foto: Per Morten Abrahamsen
Balletten er ikke kun det, man ser på scenen: En mindre hær af påklædere, frisører, lysfolk og sceneteknikere sørger for, at alt klapper. Foto: Peter Hove Olesen
14 containere fyldt med sceneudstyr og kostumer fulgte med rundt på turnéen. Her forberedes sceneskift i balletten Napoli. Foto: Peter Hove Olesen
Scenografien er en de meget roste detaljer i balletten Et Folkesagn. Foto: Per Morten Abrahamsen

Det krævede flere års hårdt arbejde, kunstnerisk mod og logistisk overblik at realisere Den Kongelige Ballets første store turné i USA i 50 år. Kompagniet dansede hele 27 forestillinger i løbet af den én måned lange tur, der tog sin begyndelse i Orange County og Berkeley, Californien, i sommeren 2011 og sluttede i Washington D.C. og New York City. Programmet omfattede blandt andet Bournonville-klassikere Sylfiden, Et folkesagn og Napoli, Flemming Flindts Enetime, Jorma Elos Lost on Slow og balletmester Nikolaj Hübbes egen Bournonville Variationer.

Mission: Balletten på verdenskortet

Den Kongelige Ballet er én af verdens ældste og har i mange år haft et fornemt renommé. Men det gælder om at holde niveauet, pointerer Nikolaj Hübbe. "Det er en levende kunstart, og man er kun så god som sin sidste forestilling. Missionen var at sætte balletten på verdenskortet og barren højt". USA-turnéen blev finansieret af A.P. Møller Fonden, der også finansierede ballettens store turnéer i USA i 1950'erne og 1960'erne.

27 forestillinger på en måned sætter sine spor hos danserne. Her får Alban Lendorf massage af en anden danser, Jean-Lucien "Lou-Lou" Massot. Foto: Peter Hove Olesen 27 forestillinger på en måned sætter sine spor hos danserne. Her får Alban Lendorf massage af en anden danser, Jean-Lucien "Lou-Lou" Massot. Foto: Peter Hove Olesen

Turnéchef Annette Berner sørgede for, at fjorten containere fyldt til bristepunktet med sceneudstyr og kostumer ubesværet kunne koordineres mellem dansestederne og de 180 personer, der var involveret i opsætningen af de mange stykker. Foruden 79 dansere bidrog blandt andre elektrikere, frisører, fysioterapeuter, instruktører, kostumierer, pianister, snedkere, sceneteknikere og tilsynsførende for balletbørnene til, at hver forestilling udgjorde et kunstnerisk hele.

Turnéen blev fuldendt i New York, hvor gode anmeldelser af de forudgående tre ugers optrædener blev kronet med stjernedrys fra New York Times. "Efter at have set Napoli og Et folkesagn i Washington anbefalede New York Times' indflydelsesrige balletanmelder Alistair Macaulay newyorkerne at se Den Kongelige Ballet", siger teaterchef Erik Jacobsen. "For sammen med deres egen ballet er den én af de fem bedste i verden, skrev han. En ting er, at vi selv synes, vi er gode, men at få det stempel var en kæmpe tilfredsstillelse".

De "løfter sjælen"

Ifølge Erik Jacobsen satte Nikolaj Hübbe sig for, at kompagniets dansere skulle blive dygtige nok til at turnere med succes i USA, da han startede som balletmester i 2008 efter 16 år som feteret solodanser ved New York City Ballet. Den proces tog tre år, og det blå stempel fra balletanmeldere samt 40.000 begejstrede tilskuere demonstrerer, at kompagniet i allerhøjeste grad var turnéklart.

Gode anmeldelser under hele turneen blev kronet med stjernedrys fra New York Times, da balletten optrådte der. Foto: Det Kgl. Teater Gode anmeldelser under hele turneen blev kronet med stjernedrys fra New York Times, da balletten optrådte der. Foto: Det Kgl. Teater

Den Kongelige Ballet har en særlig plads i amerikanernes hjerter, og som det fremgik af foromtalen af turnéen, glædede de sig til at opleve de danske dansere. For "de løfter sjælen", som en balletskribent skrev.

Forventningerne til ensemblet var kort sagt skyhøje, og balletmesterens nerver tilsvarende på højkant, ikke mindst fordi kompagniet præsenterede nyfortolkninger af den særlige danske Bournonville-tradition.

Nikolaj Hübbe forklarer, at mange amerikanske balletanmeldere er Bournonville-elskere, og derfor er den unikke dansetradition fra én af det 19. århundredes store koreografer nærmest sakrosankt. "Kritikerne rummer en vis konservatisme, og hvis man overhovedet piller ved noget, er det helligbrøde. Nogle gav os da også hug, men langt de fleste fremhævede, at det var befriende at se en ny generation af dansere i nye produktioner af de gamle værker".

Turnélivet en uddannelse i sig selv

På de indre linjer er turnélivet med til at opbygge kompagniet og svejse folk sammen på en anden måde end den daglige optræden på Operaen og Gammel Scene. Godt nok er stykkerne indstuderet som en del af teaterets repertoire inden turnéen og er under huden på danserne. Men når startskuddet til turnéen først lyder, er det et særdeles intenst forløb. Det er næsten en uddannelse i sig selv og udvikler hele truppen.

"Alle er væk fra mænd, koner, kærester og familier i en hel måned. Der er kun én ting, der gælder, og det er at lave forestillinger", siger Nikolaj Hübbe. "Vi lavede jo 27 på en måned, og jo mere, folk dansede, desto mere blod på tanden fik de. Den sidste uge i New York dansede de vanvittig godt. De gik på opdagelse i deres egen metier, og det var fantastisk at se, hvilke friheder de tog sig. Det er der ingen kurser, der kan erstatte. Hele kompagniet, også folk bag scenen, får et løft".

Øget efterspørgsel

Selv om den primære forpligtelse er at være et nationalt teater, er turnéer og internationale engagementer vigtige for Den Kongelige Ballets fortsatte udvikling. For det bidrager afgørende til at højne ballettens kvalitet og styrke dens rolle som kulturel ambassadør for Danmark.

Oven på USA-successen er der for alvor kommet bud efter Den Kongelige Ballet. Ensemblet blev inviteret til Paris' Opera med alt betalt i januar 2012. I januar 2013 åbnede balletten det nye operahus i Omans hovedstad Muscat og kunne præsentere den danske ballettradition for en ny del af verden.

Faktisk vælter tilbuddene ind, så én af ballettens store udfordringer lige nu er at finde plads i kalenderen og dosere turnéer i forhold til kompagniets daglige forpligtelser, slutter teaterchef Erik Jacobsen.

Redaktionen afsluttet april 2013

Tags

Kultur Kunst